Er du en af vores nye forretningsanalytikere?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du være med til at sætte retningen for nogle af de mest kritiske it-løsninger i Børne- og Undervisningsministeriet, som fx Unilogin og Uddannelsesguiden (ug.dk)? Kan du omsætte forretningens krav og brugernes behov til konkrete it-løsninger? Så er det dig, vi leder efter!

Styrelsen for It og Læring (STIL) søger lige nu forretningsanalytikere, der kan indgå i vores agile udviklingsteams.

Vi har store ambitioner, som du kan blive en del af

I STIL har vi ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af Børne- og Undervisningsministeriets it-løsninger. Vi vil være de bedste i staten til at skabe værdi ved hjælp af it. Vi har arbejdet agilt siden 2019, så de agile begivenheder med daily stand-ups, planning og demo er derfor en naturlig ramme om din hverdag.

Vi har brug for forretningsanalytikere, der kan stå for dialogen med forretningsansvarlige, brugere og interessenter, så vi udvikler løsninger, der opfylder deres krav og behov.

Eksempler på arbejdsområder:

  • Modernisering af tilskudsadministration til uddannelsesinstitutionerne – i alt udbetales ca. 45 mia. kr. hvert år
  • Videreudvikling af Unilogin, så det fortsat er trygt for de 1 mio. daglige brugere at anvende løsningen
  • Drift og videreudvikling af Danmarks største uddannelsessite, ug.dk, med mere end 12 mio. besøg om året
  • Drift og videreudvikling af Ungedatabasen, et vigtigt værktøj i Kommunernes ungeindsats.

Din hverdag i det agile team

Vi kan love en varieret hverdag med dygtige og engagerede kolleger både i STIL, hos vores udviklingsleverandører og i resten af Børne- og Undervisningsministeriet. Vi løfter opgaver og deler ansvar som et team, og du er med til at præge udviklingen af vores kritiske it-løsninger fra den første ide til ibrugtagning og den efterfølgende vedligehold og drift.

Et agilt team består typisk af 8-12 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er eksterne konsulenter, der typisk står for selve it-udviklingen. Product owners, scrum masters, testere og forretningsanalytikere er derimod typisk STIL-medarbejdere, der gør opgaverne klar til udvikling samt tester og implementerer dem efterfølgende.

STIL er en arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen og med generel fleksibilitet, under hensyn til opgaverne og i overensstemmelse med teamet.

Dine opgaver

Du kommer til at anvende og løbende udvikle mange af dine kompetencer. Du skal blandt andet have lyst til at opbygge en solid domæneviden om de it-løsninger og data, som dit team har ansvaret for.

Dine opgaver som forretningsanalytiker vil fx være at;

  • gennemføre analyser, afklare behov, udarbejde user stories og sikre hurtige og skarpe leverancer med fokus på forretningens behov
  • bidrage til politisk relaterede opgaver, f.eks. estimere og planlægge, hvordan ny lovgivning bedst it-understøttes
  • kvalitetssikre og teste, at de løbende leverancer fra teamet lever op til de identificerede krav og ønsker.

Om dig

Ud over dit faglige engagement, vil du passe godt ind hos os, hvis du;

  • trives i et agilt udviklingsmiljø med mange fagligheder
  • har gode samarbejdsevner og kan varetage dialog med interne og eksterne interessenter omkring løsningen
  • selvstændigt kan sætte dig ind i komplekst, fagligt stof og formidle dette på en let forståelig måde
  • kan tage initiativ og formår at bevare overblikket, også når der er korte deadlines

Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne til at søge stillingerne. Du kan have en relevant akademisk uddannelse, måske inden for it, men det kan også være, at du overrasker os med din uddannelsesmæssige baggrund.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som udgangspunkt som fuldmægtig, men med de rette kvalifikationer kan du ansættes på konsulentvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdsstedet er Styrelsen for It og Læring, Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enten kontorchef Klaus Østergård Jensen på tlf. 2523 4222 eller kontorchef Mette Holm Simonsen på tlf. 2158 2339.

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest den 27. marts 2022 i vores rekrutteringssystem via linket.

Vi afholder løbende samtaler, senest i uge 14. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at besvare en kognitiv test, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Om Styrelsen for It og Læring

Styrelsen for It og Læring er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Med brug af it og læring understøtter vi ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle. Vores vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data.

STIL beskæftiger ca. 350 medarbejdere i København og Aarhus.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • København V
  • Søndag den 27. marts 2022

Lignende jobs

  • Project Manager til Energy Management

    Brænder du for at understøtte samfundets grønne klimaomstilling og hjælpe virksomheder til at opnå deres klimamålsætninger? Så har IQ Energy Nordic jobbet til dig.Hvem er vi hos IQ Energy Nordi..
    • Forretningsudvikler
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Projektudvikler til sol- og vindenergi

    Som en del af Danmarks største forsyningsselskab, er du med til at skabe fremtidens forsyning. [xxxxx] har store ambitioner på området, og som projektudvikler skal du bidrage til, at Københavns Kom..
    • Forretningsudvikler
    • København S
    Få mere info
  • Project Manager

    <p>Do you have experience with project and discipline management of large and complex electrical installations and automation solutions for the utilities sector? Do you want to push the bound..
    • Forretningsudvikler
    • København
    Få mere info
  • Forretningsanalytikere til strategisk udvikling

    Vil du være en del af en vigtig samfundsopgave, hvor du understøtter finansieringen af velfærdssamfundet? Er du en stærk analytiker, og motiveres du af at følge opgaverne fra start til slut? Så er .
    • Forretningsudvikler
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i København V over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0