Analytiker til [xxxxx] Syddanmark - sikkerhedsenheden i Områdekontoret i Kolding

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Har du lyst til at indgå i arbejdet med at sikre tryghed og sikkerhed for Kriminalforsorgens medarbejdere, sikkerheden i fængsler og arrester samt spille en rolle i den generelle kriminalitetsbekæmpelse i samfundet? Så er du måske en af de analytikere/sikkerhedskonsulenter, som Kriminalforsorgen, Område Syddanmark søger.

Om stillingerne

Vi søger 1-2 analytikere/sikkerhedskonsulenter til sikkerhedsenheden i Område Syddanmark. Som analytiker/sikkerhedskonsulent skal du bl.a. bidrage til, at sikkerhedsarbejdet i endnu højere grad bliver proaktivt, videns- og efterretningsbaseret, og at beslutninger træffes på et fagligt velfunderet grundlag. Derudover vil du komme til at spille en central rolle i implementeringen af en række strategiske udviklingsinitiativer i blandt andet fængsler og arrester.

Om opgaverne og dig

Vi løser dagligt en lang række opgaver, som samlet set bidrager til at øge sikkerheden og trygheden for Kriminalforsorgens medarbejdere, indsatte og for samfundet generelt. Opgaverne tager i vid udstrækning udgangspunkt i fagområderne efterretningsanalyse, radikalisering/voldelig ekstremisme, organiseret kriminalitet/bander og sikkerhedsstandarder og sikringsteknik og kan blandt andet bestå af:

  • Strategisk og taktisk efterretningsarbejde, herunder indhentning og bearbejdning af kildemateriale
  • Monitorering af konkrete indsatte og grupper af indsatte, der giver anledning til særligt sikkerhedsfokus
  • Rådgivning og sparring til områdets institutioner samt deltagelse i tværgående arbejdsgrupper
  • Udarbejdelse af analyser, notater og handleplaner til centrale og decentrale beslutningstagere
  • Undersøgelse af sikkerhedshændelser

Sikkerhedsarbejdet i Kriminalforsorgen er i gang med at gennemgå en rivende udvikling. Og vi får brug for både akademiske og analytiske kompetencer samt specialister med mere operativt orienterede kompetencer for at løfte ambitionerne til fremtidens sikkerhedsorganisation. Du kan besidde en kombination af førnævnte kompetencer, men du kan også være mere specialiseret i den ene eller den anden retning. Måske er du akademiker, eller måske har du en baggrund i Kriminalforsorgen, politiet eller noget helt tredje. Hvilke opgaver du konkret vil skulle varetage, afhænger af din profil og kompetencer.

Vi har en forhåbning om, at du kan spejle dig i en række (ikke nødvendigvis alle) af nedenstående kriterier:

  • har en akademisk baggrund eller har opbygget rette kvalifikationer og erfaringer på anden vis
  • er analytisk skarp og evner at se sammenhænge, som få andre ser
  • har en solid skriftlighed og evner at kommunikere på alle niveauer
  • er målsøgende og kan levere resultater, samt er i stand til arbejde med mange forskellige faggrupper
  • har erfaring med analytisk efterretningsarbejde fra en offentlig myndighed, eller har anden relevant erfaring med at arbejde i en sikkerhedsorganisation

Din arbejdsplads

Vi tilbyder dig et job i en organisation i rivende udvikling og med meget dedikerede medarbejdere. Du vil blive ansat i Områdekontorets sikkerhedsenhed, som er en del af Kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation. Denne er med flerårsaftalen for 2018-2021 blevet styrket markant. Målsætningen er bl.a., at Kriminalforsorgen skal blive bedre i stand til at forudse sikkerhedsrisici og sikre en proaktiv håndtering heraf, ligesom sikkerhedsindsatsen skal fokuseres og standardiseres. Målsætningerne er forankret i en sikkerhedsstrategi, der løber til udgangen af 2021 – en strategi som du vil blive en aktiv del af at udmønte.

Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriet og består af Direktoratet for Kriminalforsorgen med fire Kriminalforsorgsområder. I Kriminalforsorgen Syddanmark ligger Områdekontoret i Kolding, der er administrativ myndighed for områdets 6 institutioner. Hver institution har et antal underliggende matrikler og består samlet af 5 fængsler, 9 arrester, 2 pensioner og 4 KiF afdelinger - herunder 2 afdelinger for Intensiv Overvågning samt UngeKriminalforsorgen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til relevant gældende overenskomst. Aflønning sker på Ny Løn. Der vil eventuelt kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. For allerede ansatte tjenestemænd i Kriminalforsorgen sker ansættelsen i henhold aftale mellem Kriminalforsorgen og den faglige organisation. Stillingerne er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid.

Stillingerne er fuldtidsstillinger og ønskes besat pr. 1. november 2020.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen og ansættelses- og arbejdsstedet er Kriminalforsorgen Syddanmark, Områdekontoret i Kolding, Domhusgade 24 ,6000 Kolding. Hvis du tjenestemandsansættes er ansættelsesområdet Jusititsministeriet med tilhørende institutioner.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansøgning

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 30. august 2020.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 36 og 37.

Tjenestemænd i Kriminalforsorgen skal tillige medsende en bedømmelse/udtalelse fra deres enhedschef. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe bedømmelsen inden stillingsopslagets udløb, skal den uploades i rekrutteringssystemet inden for 4 hverdage, dvs. senest den 4. september 2020.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos områdechef for sikkerhed Anders Frederiksen tlf. 7255 7217.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden en eventuel ansættelse skal vi desuden have modtaget dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Du kan i øvrigt læse mere om Kriminalforsorgen på www.Kriminalforsorgen.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.8.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Kolding
  • Søndag den 30. august 2020

Lignende jobs

  • Forretningsudvikler i Esbjerg

    Hos danske MLD gør man sig klar til at revolutionere fiskeindustrien. Første etape af et innovativt trawlsystem med droner er allerede søsat. Men næste etape kræver hjælp fra en visionær og erfaren..
    • Forretningsudvikler
    • Esbjerg
    Få mere info
  • Project Manager Innovation

    Are you looking for a challenging position as a project Manager, working together with an international team of highly competent colleagues and with Europe as your workplace? Then this position mig..
    • Forretningsudvikler
    • Fredericia
    Få mere info
  • Project Manager

    TRESU er verdensførende indenfor flexografiske trykkerimaskiner og står for størstedelen af verdensmarkedet inden for bæredygtige tryk på liquid packaging. TRESU vækster og er i en spændende fase i..
    • Forretningsudvikler
    • Kolding
    Få mere info
  • Experienced Project Manager

    Ready to Lead Cutting-Edge Projects in the Food Industry? Join [xxxxx] as Our Next Project Manager! Are you passionate about project management and eager to make a difference in the food i..
    • Forretningsudvikler
    • Kolding
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i Kolding over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
8. januar 2025 5
7. januar 2025 5
6. januar 2025 6
5. januar 2025 6
4. januar 2025 6
3. januar 2025 6
2. januar 2025 6
1. januar 2025 6
31. december 2024 6
30. december 2024 6
29. december 2024 6
28. december 2024 6
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 6
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6