Udviklingskonsulent til stabsfunktion på socialområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Udviklingskonsulent med talent for formidling og facilitering til det specialiserede voksenområde

Er du motiveret af at skabe relationer, og kan du anvende det som grobund for udvikling sammen med borgere, organisationer og samarbejdspartnere? Og vil du gerne være en del af et fagligt stærkt team med god holdånd, som motiveres af at opnå resultater via samarbejde? Så kan du være vores nye kollega.

I Sekretariatet i Borger- og Socialservice, Hillerød Kommune, søger vi pr. 1. oktober en udviklingskonsulent, der er god til at skabe relationer og kan håndtere formidling og facilitering på flere niveauer inden for det specialiserede voksenområde. Du vil få en helt central rolle i forhold til samarbejdet mellem råd, politikere, medarbejdere og andre interessenter, og du vil blive en del af et stærkt team, der arbejder med at understøtte det politiske niveau og den strategiske udvikling af det specialiserede voksenområde.

Om Sekretariatet


Sekretariatet er en stabsfunktion på det specialiserede voksenområde og Borgerservice med direkte reference til afdelingschefen. Vi er syv medarbejdere, der arbejder sammen på kryds og tværs og blandt andet har ansvar for politik- og strategiudvikling, økonomi- og budgetstyring, årsregnskab, oplæg til politisk behandling, organisationsudvikling, analyser og udviklingsprojekter samt betjening af råd og udvalg.

Formidling og facilitering som forbindelsesled


Sekretariatet er et centralt bindeled i organisationen. Vi har et tæt og godt samarbejde, og vi vægter høj kvalitet og sammenhængskraft i opgaveløsning. For at lykkes med det, skal vi være gode til at formidle og kommunikere komplekse emner og politiske beslutninger og det er her, du kommer ind i billedet. Vi har brug for dig, der kan bruge din formidlingsevne som forbindelsesled mellem politikere, råd, ledere, medarbejdere m.v. inden for det specialiserede voksenområde.

Du bliver sekretær for kommunens handicapråd og udsatteråd. Her skal du i samarbejde med rådenes formænd udarbejde dagsordner, udsende høringssager til medlemmerne, skabe koblinger ved at bringe rådenes perspektiver i spil i det daglige arbejde i kommunen samt på andre måder understøtte rådenes arbejde.

I Handicaprådet arbejder vi for at sikre bedst mulige forhold for borgere med handicap og rådgiver byrådet i handicappolitiske spørgsmål. For os er sekretæren et helt afgørende bindeled mellem handicaprådet og kommunens forvaltning og kan støtte os i at gøre vores indflydelse gældende bedst muligt.
Michael Davidsen, formand for Hillerød Handicapråd

I Udsatterådet er vi talerør for de udsatte grupper, som ellers kan have svært ved at have en stemme i den offentlige debat. Vi arbejder for at påvirke de beslutninger politikerne i Hillerød Kommune træffer, så de tager højde for de behov udsatte mennesker har, ligesom vi er med til at udbrede viden og kendskab om fx det at have psykiatriske udfordringer eller være pårørende.”
Vivi Wøldike, formand for Hillerød Udsatteråd

Du skal også være en aktiv spiller i forandringsprocesser, organisationsudvikling og større opgaver. Det kræver bl.a., at du skal understøtte dialog og processer samt kunne drive processen fremad. Det kan eksempelvis være i udviklingsopgaver på de sociale tilbud, når vi arbejder på tværs af afdelinger i kommunen og samarbejder med civilsamfundet og frivilligområdet.

Du kommer til at arbejde med skriftlig formidling ved eksempelvis at udarbejde sager til det politiske niveau og udarbejde diverse oplæg og notater samt formidle alle de gode fortællinger, der er i vores organisation. Endelig har Sekretariatet også løbende forskellige udviklingsopgaver og projekter, som vi bidrager til eller har ledelsen af.
Selvom ovenstående vil udgøre det primære i din hverdag, er vi alle generalister i Sekretariatet, og vi skal kunne bevæge os til andre opgaver, når situationen kalder på det. I perioder har vi travlt og korte deadlines, men vi har altid en glad og uformel tone og et stærkt fællesskab i vores åbne kontorlandskab.

Dette kommer du med


Vi forestiller os, at du har en længerevarende uddannelse og at du har mindst et par års (og gerne længere) relevant erfaring fra en politisk styret organisation. Det er yderligere en fordel, hvis du har kendskab til og forståelse for det specialiserede socialområde og dets komplekse udfordringer.

Du tænker både analytisk og strategisk og bruger det, når du organiserer og planlægger større opgaver og arbejdsprocesser, som involverer mange bidragsydere. Du skal have stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og evner at formidle komplekst indhold på en letforståelig måde til forskellige målgrupper. Du har gode samarbejdsevner og kan skabe gode relationer i og uden for organisationen. Vi lægger vægt på, at du kan og vil selv, samtidig med at du rækker ud til dine kollegaer og leder for sparring og støtte, når det er nødvendigt.
Det er vigtigt for os, at du føler dig klædt på til opgaven, så vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte og vejlede dig. Dette vil vi blandt andet gøre ved at tilbyde et grundigt onboardingforløb.

Har du spørgsmål


til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Simon Juel Pedersen (holder ferie fra 13. juli til 4. august), på telefon 72 32 33 44 eller Borger- og Socialchef, Tina Lyhne (er tilbage fra ferie den 25. juli) på telefon 72 32 33 00.

Ansøgningsfrist


Torsdag den 17. august 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 22. august 2023.

Går du videre til 2. samtale, kommer du i den forbindelse til at deltage i en samtale med repræsentanter fra hhv. Hillerød Handicapråd og Hillerød Udsatteråd. Denne samtale vil blive afholdt torsdag den 24. august 2023 mellem 16.30 og 18.30.

Ansættelsesvilkår


Stillingen er på 37 timer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsesstart er 1. oktober 2023.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 11.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Nordsjælland
  • Torsdag den 17. august 2023

Lignende jobs

  • Data Centre Project Manager - Electrical design #Y...

    Do you want to be responsible for designing electrical systems in data centres? Are you an electrical engineer with experience in project management? And do you want to join a professionally strong..
    • Forretningsudvikler
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Sustainability Manager

    Do you want to shape the future of sustainable engineering? Can you direct efforts to integrate sustainability into every stage of project execution? And are you a strategic thinker with a genuine .
    • Forretningsudvikler
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • NPD Project Manager for R&D Programs in Grain and ...

    Innovation has always been the foundation of [xxxxx]´ success. A global outlook and a mission for more sustainable use of the world’s food resources is key to more than 300 passionate employees in R..
    • Forretningsudvikler
    • Hillerød
    Få mere info
  • Business Development Manager

    JOB TITLE - Business Development Manager, Next Generation Products LOCATION – Copenhagen, Denmark HOURS – Full Time ABOUT THE ROLE We are excited to offer an incredible opportunity .
    • Forretningsudvikler
    • Gentofte
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
24. december 2024 47
23. december 2024 48
22. december 2024 47
21. december 2024 48
20. december 2024 50
19. december 2024 48
18. december 2024 46
17. december 2024 48
16. december 2024 44
15. december 2024 46
14. december 2024 47
13. december 2024 45
12. december 2024 45
11. december 2024 46
10. december 2024 47
9. december 2024 47
8. december 2024 48
7. december 2024 48
6. december 2024 47
5. december 2024 45
4. december 2024 45
3. december 2024 45
2. december 2024 43
1. december 2024 49
30. november 2024 49
29. november 2024 51
28. november 2024 51
27. november 2024 52
26. november 2024 51
25. november 2024 49
24. november 2024 52