Chef for forretningsudvikling, Creative Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg


Mon denne spændende og nyoprettede stilling er noget for dig?

Creative Viborg er etableret i 2021 af Viborg Kommune, VIA University College og Business Viborg som en netværksorganisation. På baggrund af en evaluering leder vi nu efter en chef for forretningsudvikling.

Som chef for forretningsudvikling arbejder du med tre primære opgaveområder – i tæt samarbejde med virksomheder, netværk, erhvervsserviceaktører og klyngeorganisationer:
  1. udvikle og styrke kreative, lokale virksomheders forretningspotentiale
  2. tiltrække yderligere virksomheder og kompetencer til de kreative virksomhedsmiljøer i Viborg
  3. sikre at fortsat flere virksomheder og brancher til stadighed efterspørger animation og visuel formidling produceret af virksomheder i de kreative virksomhedsmiljøer


Verdensmester i forretnings- og markedsudvikling – og samarbejde
Creative Viborg er aktuelt en lille organisation, hvor du bliver sat i spidsen for 1-2 faste medarbejdere og herudover er i et fast samarbejdede med en lang række ressourcer og kompetencer i både Viborg Kommune, på The Animation Workshop - VIA University College, Media College Denmark, Business Viborg m.fl. Snitflader og arbejdsområder i stillingen er både lokale, regionale, nationale og internationale. Målet er, at organisationen skal vokse i takt med, at finansieringen sikres gennem projekter, partnerskaber og samarbejder.

Du træder ind i en organisation, hvor alle aktører har store ambitioner for samarbejdet i Creative Viborg. Vi arbejder fokuseret på at anvende og udnytte brugen af animation og visuel formidling. Opgaven kalder på en person, som er verdensmester i at skabe partnerskaber og samarbejde på tværs.

Som chef for forretningsudvikling indenfor Creative Business Development skal du videreudvikle de lokale virksomheder, som arbejder med animation og visuel formidling lige fra de spæde iværksættere til vækstvirksomhederne. Du skal ikke gøre hele arbejdet selv, men sørge for at samarbejde med erhvervsfremmesystemet og klyngeorganisationerne – og bringe dig selv i spil – så virksomhederne får den vejledning, de har behov for på netop det stadium, de befinder sig på. Det kræver, at du er tæt på, og at du strategisk kan se, hvilket næste skridt, som den enkelte virksomhed bør tage.

Vores nye chef for forretningsudvikling skal sørge for at styrke de kreative virksomhedsmiljøer med afsæt i Viborgs visuelle styrkeposition ved at tiltrække yderligere kompetencer og nye virksomheder. Du har blik for, hvilke kompetencer og virksomheder, som kan gøre virksomhedsmiljøerne i Viborg både stærkere og mere komplette – og du går målrettet efter dem.

Efterspørgslen efter animation og visuel formidling skabt af kommune, kulturaktører og uddannelsesinstitutioner er i et godt flow, men der er basis for, at efterspørgslen skabt af erhvervslivet stiger. Det kan f.eks. være brugen af visuel formidling i markedsføring eller XR-løsninger til uddannelse og træning af medarbejdere, service via distance m.v. Du kan se, hvilke fordele animation og visuel formidling kan gøre for andre virksomheder, og du er med til at stimulere efterspørgslen via opsøgende kontakt til virksomheder.

Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig, men du skal have dokumenteret erfaring indenfor forretnings- og markedsudvikling. Det er en fordel, hvis du også har erfaring fra det kreative, visuelle område.

Du har erfaring med økonomi og drift, ligesom du har erfaring med finansiering af projekter. Du er vant til at arbejde med en bestyrelse og lave både strategiske oplæg, økonomirapportering mm.

Vi vægter erfaring i at arbejde i netværk, skabe relationer og bygger broer meget højt samtidig med at du løbende kan udvikle en organisation. Du skal have en god politisk forståelse, gode kommunikations- og samarbejdsevner samt gerne også interesse for animation, VR/AR/XR og digitale visuelle medier, så du kan formidle potentialerne til andre brancher og samarbejdspartnere.

Samlet set lægger vi vægt på, at din person- og kompetenceprofil matcher så mange af følgende kriterier som muligt:
  • Stærke evner til at bygge relationer og netværk og se muligheder i mødet og samarbejdet med andre aktører og brancher.
  • Forståelse for landskabet af klynger og andre erhvervsorganisationer evt. også erfaring fra klyngeudvikling og klyngeprojekter
  • Kompetencer ift. at udvikle og drive en organisation og en veludviklet evne til at sætte ting i gang med respekt for det organisatoriske set-up i Creative Viborg.
  • Forretningsforståelse, salgsorientering og stærke fundraisingkompetencer
  • Gode kommunikationsevner og evne til at skabe synlighed omkring Creative Business Development under Creative Viborg - både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt
  • Interesse for animation, VR/AR/XR og digitale visuelle medier og evne til at se værditilbuddet i disse teknologier ift. andre brancher.
  • En udadvendt personlighed med gennemslagskraft.


Om arbejdspladsen
Fysisk bliver din arbejdsplads på Arsenalet i Viborg. Arsenalet er Viborg Kommunes iværksætterhus for animations-, -spil og tilsvarende virksomheder. Arsenalet drives som en fond, hvor huset stilles til rådighed af Viborg Kommune og huslejeindtægterne finansierer driften af huset. Arsenalet er en ressource for Creative Viborg, fordi huset huser flere end 35 virksomheder, der ser frem til samarbejdet med dig som en del af Creative Viborg. Som del af dit ansvarsområde har du også ansvar for driften af Arsenalet som hus i samarbejde med husets 1-2 medarbejdere og ekstern Facility Management.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Creative Viborg og din rolle i Creative Viborg i den vedhæftede beskrivelse Om Creative Viborg her Om Creative Viborg

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør for Kultur & Udvikling i Viborg Kommune, Lars Stentoft på 8 787 30 00 eller Bestyrelsesformand for Arsenalet, Anna Porse Nielsen på tlf. 50 51 52 25.

Stillingen ønskes besat 1. marts 2023 eller snarest muligt. Ansættelse vil iht. aftale om kontraktansættelse og efter gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Creative Viborg opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Samtaler
Ansættelsesudvalget består af repræsentanter fra Viborg Kommune og bestyrelsesformanden for Arsenalet.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første runde afholdes 23. januar 2023 og anden runde 30. januar 2023.

Mellem 1. og 2. samtalerunde vil du blive bedt om at udarbejde en case i form af et kort oplæg (max 1 side), der sammen med ansøgningen giver et indtryk af, hvordan du vil gå til opgaven som chef for forretningsudvikling samt hvilke muligheder og udfordringer, du ser.

For ansøgere, der går videre til 2. samtale, bliver der desuden udarbejdet personprofil, hvor der i den forbindelse vil være et interview med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling enten 26. eller 27. januar 2023.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Viborg
  • Fredag den 13. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i Viborg over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1