[xxxxx] søger en it-specialist til QA/software test automation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Har du erfaring med softwareudvikling og kan du sparre med it-udviklere? Brænder du for testautomatisering, har du en god forretningsforståelse, og er du fagligt nysgerrig? Så kom og bliv en aktiv del af GF’s it-transformationsrejse.

IT i GF Forsikring er i en rivende udvikling, og vi leder efter dig, der vil elske at sætte dit eget præg på vores it-landskab – målrettet og selvkørende, når det kræves. Vi leder efter dig, der gerne har praktisk erfaring med automatiserede testværktøjer, hvor du har skrevet og udført tests, dig som går nysgerrigt og konstruktivt til opgaven, og som deler din viden for at få den rigtige løsning på plads.

Du bliver en del af en organisation, hvor du får indflydelse, og hvor omgangstonen er uformel og kompetencerne høje. Din opstart er nøje tilrettelagt, så du har de bedst mulige forhold for at komme godt i gang i dit job og team. Og så har vi slet ikke nævnt vores super gode frokostordning, mange sociale arrangementer, og at du endda kan få løsnet musklerne hos husets massør.

Arbejdsstedet er Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, og der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Er afstanden fra dit hjem til GF Huset stor, så tager vi gerne en snak om det.

Bliv en del af en agil transformation og få mulighed for at sætte dit eget præg
I GF arbejder vi efter principperne i SAFe, og vi er i gang med en gennemgribende agil transformation af måden, vi arbejder på i IT. Vi stiller hele tiden nye og skærpede krav til måden, vi udvikler og kvalitetssikrer vores software på. Vi ønsker at styrke arbejdet med test og kvalitetssikring ’fra feature til release’, og vi har et stort fokus på brugen af automatiserede tests. Vores ambition er ’continous delivery’ og hyppige releases uden at gå på kompromis med den høje kvalitet, der kendetegner vores arbejde. I dit nye job får du stor indflydelse på, hvordan vi indfrier den ambition.

Du bliver en del af Quality and Process afdelingen i IT med 15 medarbejdere og med reference til afdelingschefen. I det daglige indgår du i et tværfagligt leveranceteam som foruden dig selv består af it-udviklere, en scrum master og en product owner.

Porteføljen spænder over alt fra vores hjemmeside og selvbetjeningsunivers til forsikringsmedarbejderens interne arbejdsplads og vores forsikringssystem. Porteføljen er kompleks, teknologierne er mange, og i en travl hverdag er behovet for en effektiv og samtidig grundig kvalitetssikring stigende. I GF styrker vi derfor vores kompetencer og indsatsen på området for test og QA.

Du arbejder agilt og tilstræber høj kvalitet i alle leverancer
Som QA/Software testeri GF er du i tæt kontakt med vores forretning, og du har fokus på at udvælge, hvilke dele af testen, der bør automatiseres for at sikre et højt kvalitetsniveau såvel som en høj grad af vedligeholdelsesvenlighed.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du kan genkende dig i nedenstående:

  • Har en relevant teknisk it-uddannelse indenfor softwareudvikling
  • Er fagligt nysgerrig og bredt funderet, og du har erfaring med flere teknologier/platforme
  • Kan sparre med it-udviklerne
  • Har lyst til og flair for at forstå bruger- og kundebehov, og sætte dig ind i deres sprogbrug og domæne
  • Har erfaring eller stor interesse i testautomatisering og kan inspirere dine kollegaer med nye måder at automatisere testindsatsen.
  • Har erfaring med at udarbejde og vedligeholde testcases
  • Er løsningsorienteret og proaktiv, og stræber sammen med leveranceteamet efter at opnå høj kvalitet i leverancerne.
  • Er resultatorienteret med sans for detaljer, og du går struktureret til værks.

Har du lyst til at blive en del af GF?
I GF taler vi om en særlig kultur eller ”GF-ånden”, som er det, som gør GF Forsikring til en helt særlig arbejdsplads. Vi lever ”overskud til hinanden” og hos os bliver du altid mødt med et venligt smil, et godmorgen på trappen og stor imødekommenhed. Som medarbejder i GF Forsikring bliver du tilbudt en attraktiv pensionsordning, særlige medarbejdergoder herunder forsikringer med rabat, god kantine- og massageordning og mange sociale arrangementer. Vi tilbyder dig desuden et grundigt introduktionsforløb, hvor vi giver dig et bredt indblik i GF Forsikring, dine kollegaer og vores virksomhedskultur, der er grobund for vores vækst.

Vi har brug for dig hurtigst muligt.
Vil du være en del af det særlige fællesskab, som vi har i GF, så send os din ansøgning og CV på linket nedenfor. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige, så vent ikke for længe!

Vi samarbejder med Rekrutteringsgruppen ApS på denne stilling, og hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så kontakt rekrutteringschef Peter Mogensen på [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.1002.PM oplyst.

--


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsikringsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 18.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsikringsmedarbejder
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forsikringsmedarbejdere på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsikringsmedarbejder i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forsikringsmedarbejdere i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forsikringsmedarbejdere i Fyn over tid

Dato Alle jobs som forsikringsmedarbejdere
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1