Adjunkter/lektorer til [xxxxx], Pædagoguddannelsen Aarhus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Pædagoguddannelsen Aarhus herunder merituddannelsen og Pædagoguddannelsen Grenå søger nye kollegaer til undervisnings-, efter- og videreuddannelses- og forskningsopgaver. Vi tilstræber at ansætte 3 adjunkter/lektorer i fuldtidsstillinger pr. 1.8.2024 med opgaver i Aarhus og et afgrænset antal opgaver i Grenå.

Vi søger først og fremmest undervisere, som er optaget af og interesseret i at arbejde med at undervise og uddanne studerende til det pædagogiske arbejdsområde. På pædagoguddannelsen arbejder vi i tværfaglige teams, som følger de studerende over tid. Dette for at understøtte vores uddannelsestænkning, som er kendetegnet af kontinuitet, progression og udvikling. Som underviser er man derfor først og fremmest generalist og står på en bred faglighed, samtidig har hver underviser særlige fagspecifikke kompetencer.

Vi er pt. særligt optaget af at arbejde med praksisnær uddannelse, mangfoldige fællesskaber og bæredygtig udvikling.

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på master-, kandidat- eller Ph.d.-niveau og kan arbejde både selvstændigt og i teams. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den pædagogiske profession.

Hos vores undervisere lægger vi vægt på:

  • Evne til at samarbejde på eget team og på tværs af teams samt evne til at tænke i fælles løsninger og gensidigt forpligtende fællesskaber
  • Samarbejde med den pædagogiske praksis med eksterne aktører og målgrupper
  • Gode digitale og kommunikative kompetencer
  • Evne til selvstændig opgavevaretagelse og modet til at træffe beslutninger og tage ansvar
  • Anvendelse af innovative, eksperimenterende og legende undervisningsformer rettet mod den pædagogiske profession
  • Blik for mangfoldighed blandt de studerende i tilrettelæggelsen af undervisningen
  • Nysgerrighed, åbenhed og humor – og at de er optaget af det sociale arbejdsfællesskab
  • En pragmatisk og løsningsorienteret indstilling over for komplekse organisatoriske og faglige problemstillinger

Herudover vil vi lægge vægt på erfaringer i forhold til:

  • Professionserfaring
  • Undervisningserfaring
  • Forskningskompetence

Vi søger særlige fagspecifikke kompetencer inden for et eller flere af følgende områder:

  • Viden og indsigt i socialpædagogik og erfaring inden for social- og specialområdet
  • Skolefritidspædagogik og erfaring med pædagogens rolle og opgaver på skoleområdet
  • Pædagogik og kreativitet, gerne med erfaring og viden om værksted, billedkunst, design og håndværk, og hvordan dette kan sættes i spil i en pædagogisk kontekst
  • Specialpædagogisk støtte, socialpædagogisk støtte og vejledning rettet mod uddannelsens studerende

Profilen social- og specialpædagogik

Vi søger en underviser med særligt kendskab og erfaring med social- og specialpædagogik herunder særligt i forhold til børn og voksne, der lever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Som underviser skal du sammen med de studerende bl.a. arbejde med at basere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter på indsigt i menneskers forudsætninger og deres perspektiver på egne udviklingsmuligheder. Den studerende skal bl.a. opnå viden om diagnoser og behandlingsformer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til tværprofessionelt samarbejde.

Profilen skolefritidspædagogik 6-18 år

Som underviser har du fokus på at formidle viden om børns trivsel, dannelse, udvikling og opvækstvilkår. Vi søger en profil med særlige kompetencer i forhold til forældresamarbejde og børns sproglige udvikling, og med evnen til at sætte professionskendskab i spil indenfor den organisatoriske og lovgivningsmæssige ramme. Som underviser skal du arbejde med de studerendes kompetencer til at gennemføre og evaluere pædagogiske og didaktiske aktiviteter gennem inddragelse af børneperspektiver.

Profilen pædagogik og kreativitet, design, materiel kultur og håndværk

Vi søger en underviser med viden og erfaring inden for æstetiske udtryksformer og kunstneriske, håndværksmæssige arbejdsprocesser. Vi arbejder med de studerendes kompetencer til at skabe æstetiske udtryk og understøtte udfoldelseslyst. Vi lægger vægt på, at de studerende tilegner sig både praktiske færdigheder og viden, og at de kan omsætte dette til relevant praksis i relation til det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.

Pædagoguddannelsen i Grenå optager hvert år 32 studerende, Pædagoguddannelsen Aarhus inklusiv meritpædagoguddannelsen optager 568 studerende årligt. Vi tilbyder en stilling i en ambitiøs og dynamisk uddannelsesinstitution præget af forandringer og tilpasning til de krav, der stilles til en moderne uddannelsesinstitution, et engageret underviserkollegium med ca. 66 undervisere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen. Arbejdstiden kan i perioder tilrettelægges aftener og weekender.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
Ansættelsen er endvidere omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Ved ansættelse som adjunkt vil du indgå i VIAs lektorkvalificeringsforløb.

Vil du vide mere?

Spørgsmål til procedure og ansættelsesproces kan stilles til ledelsessekretær Hanne Madsen, tlf. 87553510.

Spørgsmål til stillingerne kontakt uddannelsesleder Jannie Moon Lindskov, tlf. 87553451, pædagogisk administrativ leder Janne Klok, tlf. 87553446 eller pædagogisk administrativ leder Annika Tygstrup Jensen, tlf. 87553444.

Du kan læse mere om uddannelsen på følgende link:

Pædagoguddannelsen - Læs til pædagog på VIA - Find uddannelsen her | VIA

Send din ansøgning via link. Angiv hvilke/ hvilken stillingsprofil, du søger i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 12. april 2024.

Samtaler forventes afholdt den 6. og 7. maj 2024.

Om VIA University College

VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.

Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.

VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Århus C

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som forskere
26. november 2024 17
25. november 2024 16
24. november 2024 17
23. november 2024 17
22. november 2024 16
21. november 2024 16
20. november 2024 14
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 10
16. november 2024 10
15. november 2024 11
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 15
11. november 2024 15
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 16
7. november 2024 16
6. november 2024 18
5. november 2024 16
4. november 2024 16
3. november 2024 16
2. november 2024 17
1. november 2024 15
31. oktober 2024 18
30. oktober 2024 17
29. oktober 2024 17
28. oktober 2024 18
27. oktober 2024 19