Forsker til udarbejdelse af systematiske forskningsoversigter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Vil du være med til at udvikle det danske velfærdssamfund gennem udarbejdelse af systematiske forskningsoversigter, så er VIVE det helt rigtige sted for dig

Hvem søger vi?

Vi mangler en ny kollega, der brænder for at tilvejebringe ny viden om effekter af indsatser på de store service- og politikområder i den offentlige sektor ved gennemførelse af systematiske forskningsoversigter. Vi beskæftiger os med både arbejdsmarked, det sociale område, uddannelse og integration, og du skal ofte samarbejde med kolleger med andre fagligheder.

Arbejdet vil bestå i at udføre systematiske forskningsoversigter – primært Campbell reviews om effekter af interventioner på det samfundsvidenskabelige område, som kvalitetssikres i det internationale Campbell samarbejde (se mere her: https://campbellcollaboration.org). Vi søger derfor en kollega, som skal arbejde med forskningsoversigter – som forfatter og som metodekyndig fx i forhold kvalitetsvurdering af effektstudier og metaanalyser.

Hvad forventer vi?

Vi ønsker stillingen besat med en forsker/seniorforsker. Du kan læse mere om vores stillingskategorier på vores hjemmeside eller her: https://www.vive.dk/media/2090/stillingsstruktur-for-forsknings-og-analysemedarbejdere-i-vive.pdf

Du forventes at have en samfundsvidenskabelig uddannelse med god indsigt i og erfaring med kvantitativ metode, og det forventes, at du opfylder flere af følgende kvalifikationer:

  • Har en ph.d.-grad
  • Erfaring med at lave reviews.
  • Har solid kvantitativ kompetence i forhold til effektanalyser
  • Har erfaring med eller interesse for statistik i forbindelse med metaanalyser
  • Har interesse for effektmålinger på velfærdsområderne generelt
  • Er parat til at indgå i forskellige teams omkring mange forskellige reviews
  • Prioriterer at formidle dine resultater til VIVEs målgrupper, rekvirenter, interessenter og til pressen
  • Gode samarbejdsevner - også i forhold til kollegaer med andre fagligheder end dig selv.

Hvad tilbyder vi?

VIVE kan tilbyde Danmarks stærkeste samfundsvidenskabelige miljø i forhold til gennemførelse af systematiske forskningsoversigter, idet vi i Danmark står for gennemførelse af Campbell reviews, som vi har en særskilt bevilling til. Vi har mange eksterne samarbejdspartnere, fx universiteter, andre forskningsmiljøer, konsulenthuse mv. Internt har VIVE fokus på udveksling af erfaringer med systematiske litteratursøgninger og kvantitative metoder på tværs af VIVEs medarbejdere, ligesom der er rige muligheder for at sparre med dygtige kollegaer. Der er således gode muligheder for løbende faglig udvikling og videnskabelig meritering.

Vi tilbyder også et miljø med omfattende emnemæssig kendskab til alle centrale dele af det danske velfærdssamfund, og din forskning og analyser vil være med til at gøre en forskel i forhold til politikudviklingen og det praktiske arbejde i den offentlige sektor. Herved tilbyder vi også stærke eksterne relationer til blandt andet ministerier, styrelser, kommunale organisationer og andre forsknings- og analysemiljøer, som vi ofte arbejder sammen med.

Ansættelsesvilkår og -proces

Du ansættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Afhængig af kvalifikationer vil der være mulighed for en lønforhandling.

Du kan vælge ansættelse i VIVE København eller VIVE Aarhus.

En ansættelse som forsker eller seniorforsker sker med baggrund i protokollatet til overenskomsten for akademikere i staten for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne.

Vi går efter en så hurtig ansættelsesproces som muligt, og du kan læse mere om processen på vores hjemmeside eller her: https://www.vive.dk/media/2089/fa-ansaettelsesproces-2.pdf

Nærmere oplysninger

Vil du vide mere om stillingerne eller VIVE, er du velkommen til at kontakte seniorforsker Jens Dietrichson på tlf. 33 69 77 97, mail: [email protected] eller forsknings- og analysechef Hans Hummelgaard på tlf. 4240 8141, mail: [email protected] eller læse på vores hjemmeside www.vive.dk.

Ansøgning

Du søger stillingerne via vores elektroniske rekrutteringssystem og alle bilag uploades sammen med ansøgningen.

I ansøgningen skal du oplyse, om du ønsker arbejdssted i VIVE København eller VIVE Aarhus.

Som bilag forventer vi CV, fuldstændig publikationsliste, eksamensbeviser (cand. og ph.d.) og skriftlige arbejder, der skal indgå i bedømmelsen. Derudover skal du uploade materiale jf. oplysninger herom i ovennævnte link om ansættelsesprocessen. Der kan maksimalt uploades 6 videnskabelige arbejder. Kun videnskabelig produktion, der uploades sammen med ansøgningen, inddrages i bedømmelsen. Hvis der er medforfattere til de videnskabelige arbejder, skal der medfølge en medforfattererklæring om din andel af arbejdet.

Ansøgningsfrist: den 9. februar 2022, kl. 12.00. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blivetaget i betragtning.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

OM VIVE

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser på højt internationalt niveau om velfærdssamfundets udvikling, borgernes levevilkår og indretningen af den offentlige sektor, herunder fremme af kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring. Centeret skal bidrage til at styrke vidensgrundlaget for udvikling af velfærdssamfundet og beslutningsgrundlaget for lovgivning og forvaltning. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi, offentlig ledelse og andre emner, der har relevans for borgernes velfærd.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Århus N
  • Onsdag den 09. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Århus N over tid

Dato Alle jobs som forskere
26. december 2024 11
25. december 2024 11
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 10
19. december 2024 11
18. december 2024 9
17. december 2024 11
16. december 2024 9
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 10
12. december 2024 9
11. december 2024 8
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 8
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 8
28. november 2024 9
27. november 2024 7
26. november 2024 7