Adjunkt/lektor med stærk kvantitativ forskningsprofil til Institut for Socialrådgiveruddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Kan du udvikle, designe og gennemføre kvantitative undersøgelser? Har du erfaring med forskningsansøgninger, og kan du undervise og inspirere en ny generation af socialrådgivere? Så har vi stillingen til dig!

Stillingen som adjunkt/lektor indebærer undervisning, vejledning og eksamensafholdelse samt giver mulighed for at arbejde med forskningsopgaver på socialrådgiveruddannelsen. Afhængigt af din profil vil du også kunne løfte opgaver på Københavns Professionshøjskoles videreuddannelse.

På Institut for Socialrådgiveruddannelse har vi et inspirerende forsknings- og udviklingsmiljø, hvor vores undervisere løbende søges involveret i forskellige forsknings- og udviklingsopgaver, således at vi kan indfri Københavns Professionshøjskoles mål om at have undervisere, der forsker og løbende bidrager med ny viden til – og sammen med – professionen. Vi søger derfor dig der, med afsæt i stærke kvantitative og praksisrettede forskningskompetencer, brænder for at bidrage til instituttets forskning i anvendelsesorienterede løsninger på udfordringer, som socialrådgivere står med i praksis, som er til gavn for udsatte borgere, og som er anvendelige i uddannelsen af socialrådgivere.

Vi søger en adjunkt/lektor, som har solid erfaring med empirisk og praksisrettet forskning, og som kan bidrage til udviklingen, udformningen og gennemførslen af kvantitative undersøgelser, interventions- og effektstudier. Du vil blive en del af en arbejdsplads med et velforankret forskningsmiljø i vækst, hvor du skal arbejde sammen med dygtige kollegaer med stor praksis- og forskningsviden på det socialfaglige område. Vores forskningsmetodik er tværfaglig, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at indgå i tværfaglige samarbejdskonstellationer.

Du bliver desuden en del af et underviserteam, der er ansvarlig for udvalgte moduler på socialrådgiveruddannelsen, og hvor du i samspil med dine kollegaer skal planlægge undervisning, som inspirerer og klæder de studerende på til den vigtige funktion, de skal varetage.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse – formentlig på ph.d.-niveau
  • har solidt kendskab til og erfaring med kvantitative metoder og registerdata
  • har erfaring med fondsansøgninger og indhentning af ekstern finansiering til forskningsprojekter
  • har kendskab til den sociale sektor og erfaringer med anvendelsesorienteret forskning inden for socialområdet
  • har undervisningserfaring, herunder erfaring med projektvejledning og tværfaglig undervisning. Ansøgere uden undervisningserfaring kan dog komme i betragtning.

Det er en fordel, hvis din faglige profil er suppleret med pædagogisk/didaktisk efteruddannelse.

Om os
Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole tilbyder tre studieretninger: Den klassiske, den interkulturelle/internationale og en studieretning med særlig fokus på tidlig indsats. Vi har samlet 83 undervisere ansat på uddannelsen, heraf 8 med tilknytning til uddannelsesudbuddet i Hillerød. Den ledige stilling vil blive forankret i uddannelsesudbuddet på Frederiksberg.

Foruden vores uddannelse, har vi et velforankret forskningsmiljø, hvor vi sideløbende med undervisningsaktiviteterne forsker i indsatser for udsatte voksne, beskæftigelse samt udsatte børn, unge og familie. Desuden har vi en tværfaglig satsning inden for digitalisering og velfærdsteknologi.

Fælles for vores forskningsprogrammer er et afsæt i viden til udvikling og understøttelse af de socialfaglige kernekompetencer. Dette fælles afsæt er med til at understøtte samspillet mellem de enkelte programmer, så de motiverer og inspirerer hinanden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 01-08-2022. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb samt deltage i vores ambitiøse adjunktuddannelse.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Arbejdspladsen er beliggende på Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000, Frederiksberg.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Bredahl Jacobsen på tlf.: +45 23733313.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 06-06-2022.

Er du lektorbedømt eller tillagt merit efter CVU-stillingstrukturen fra 2013, har du mulighed for, sammen med din ansøgning, at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i bekendtgørelsen. Anmodningen skal vedlægges CV, kopi af eksamensbeviser, samt kopi af bedømmelsen efter CVU-stillingsstrukturen. Du kan læse herom på vores hjemmeside, hvor du også kan finde en vejledning til anmodningen.

Såfremt der er ansøgere, som anmoder om bedømmelse, vil dette indebære udskydning af tidspunktet for beslutning om besættelse af stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Frederiksberg
  • Mandag den 06. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som forskere
23. november 2024 17
22. november 2024 16
21. november 2024 19
20. november 2024 13
19. november 2024 14
18. november 2024 15
17. november 2024 15
16. november 2024 13
15. november 2024 16
14. november 2024 14
13. november 2024 17
12. november 2024 18
11. november 2024 20
10. november 2024 19
9. november 2024 23
8. november 2024 19
7. november 2024 19
6. november 2024 19
5. november 2024 19
4. november 2024 19
3. november 2024 19
2. november 2024 19
1. november 2024 19
31. oktober 2024 19
30. oktober 2024 20
29. oktober 2024 20
28. oktober 2024 26
27. oktober 2024 30
26. oktober 2024 30
25. oktober 2024 28
24. oktober 2024 28