Dygtig forsker på postdoc niveau til analyse af registerdata

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gentofte

Har du en solid baggrund inden for arbejdet med data fra de nationale danske sundhedsregistre og trives du ved at arbejde problemorienteret i et multidisciplinært miljø, så er det dig vi mangler.

Vi er en internationalt anerkendt forskningsgruppe bestående af ca. 40 medarbejdere, der afdækker årsagerne til børneastma, -allergi og -eksem, samt andre kroniske sygdomme hos børn, og vi har et stærkt fokus og stor datamateriale på de mange aspekter af disse sygdomme. Vi har gennem de sidste 25 år arbejdet med prospektive, longitudinelle data, indsamlet på over 1100 børn som del af Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC). Udover kliniske data har vi i samarbejde med en lang række partnere samlet blandt andet genetiske, mikrobiologiske og immunologiske data, der tilsammen udgør vores omfattende og internationalt unikke database. Vi bruger de danske sundhedsregistre til at underbygge og understøtte vores studier. Vi søger nu en super dygtig medarbejder med forskningserfaring til at varetage udforskningen af registrene, både som support til vores øvrige forskergruppe og med henblik på at drive egne forskningsprojekter.

Som postdoc vil du

• Indgå i vores datagruppe, og bidrage med indhentning og analyse af data fra de danske registre.

• Drive egne studier fx med udgangspunkt i registrene koblet med data på populationsgenetik.

• Tage aktiv del i vores engagerede forskningsgruppe, herunder supportere med hjælp til statiske analyser.

• Få mulighed for selv at skabe din forskerprofil, på baggrund af din erfaring og interesser.

• Indgå i et yderst kvalificeret team af postdocs, ph.d. studerende og forskningsassistenter.

• Få omfattende støtte af et ”maskinrum” med datamanagers, IT-support, fundraising, økonomi og andet.

• Blive en del af en velfungerende, uhøjtidelig og inspirerende arbejdsplads.

• Få rig mulighed for faglig sparring.

Din profil

• Du har en baggrund inden for Folkesundhedsvidenskab eller lignende

• Du har en ph.d. eller tilsvarende erfaring.

• Du har erfaring med datahåndtering, -analyse, -formidling og -visualisering af forskellige typer af registerdata.

• Du er velbevandret i den statistiske værktøjskasse.

• Du besidder en biologisk eller medicinsk forståelse, men behøver ikke at være ekspert.

• Du er nysgerrig og passioneret og tænder på at være med helt i frontlinjen, hvor forskningen gør en forskel.

• Du kan lide at indgå i et hold og være med til at støtte den øvrige gruppe.

• Du kan arbejde selvstændigt og opsøge nye muligheder, samt bidrage med analyser af konsekvenserne ved forskellige handlingsplaner.

Vær med til at gøre en forskel

Du vil spille en afgørende rolle som postdoc i et stærkt tværfagligt forskningsmiljø, som publicerer i de bedste internationale tidsskrifter. Du kommer til at arbejde i et team af kollegaer, der alle brænder for deres arbejde og er stolte over deres resultater. Forskergruppen har international bevågenhed og området nyder stor offentlig interesse. Vi har et fantastisk arbejdsmiljø, præget af godt humør og en uformel omgangstone. Vi har høje ambitioner med god plads til sparring og faglig udvikling.

Er du interesseret?

Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med forventning om forlængelse.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Nilo Vahman på telefon 39 77 73 60 eller læse mere om centeret på: www.copsac.com

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Gentofte.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Gentofte
  • Søndag den 18. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Gentofte

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Gentofte over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Gentofte over tid

Dato Alle jobs som forskere
11. september 2024 1
10. september 2024 1
9. september 2024 1
8. september 2024 1
7. september 2024 1