Verdens største insulinfabrik søger akademiker som ansvarlig for ATEX og CE-standarder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

  • Manufacturing
  • Kalundborg

Vil du være en del af Novo Nordisk som er en af verdens mest innovative og succesrige pharma virksomheder? Kunne du tænke dig at være med til at supportere produktionen og projekter når vi laver ændringer i et af vores nyeste fabriksanlæg?

Vi kan tilbyde dig et spændende, omskifteligt og særdeles udfordrende job, hvor du vil være med hele vejen fra ide til implementering af ændringer i vores produktionsanlæg, hvor dine faglige kompetencer og udadvendte personprofil vil være værdifulde for at vi når vores ambitiøse mål.

Afdelingen
Du bliver ansat i IM1 Business Support, der er en support afdeling til de 2 produktionslinjer der producerer eksisterende produkter samt produkter til klinisk udvikling indenfor diabetesområdet. Vi er en afdeling på ca. 60 medarbejdere, og jobbet er placeret i teamet Projects med ansvar for investeringsporteføljen og projektledelse på tværs af området. Vi arbejder i et miljø der er baseret på tillid og stor grad af uddelegering.

Du får seks nære kolleger i Projects teamet, projektmennesker med stort engagement, sans for deadlines og som aldrig går på kompromis med kvalitet. Vi er stolte af vores arbejdsfælleskab og den tone, vi holder, hvor ingen står alene med de svære udfordringer, og hvor vi holder af at dele vores viden og vores sejre.

Jobbet
I en reguleret industri som vores, er standarder ofte afgørende – de fjerner en lang række besværligheder og muliggør et meget fleksibelt produktionssetup. Vi kan tilbyde en spændende stilling med involvering i mange forskellige projekter i forskellige faser fra ide, design, implementering og ibrugtagning. Du får ansvaret for standarderne (ATEX og CE) i området, og vil blandt andet være ansvarlig for vedligehold af ATEX zoneklassifikationsplanen, samt faglige input til alle kørende projekter indenfor ATEX og CE mærkning.

Opgaverne omfatter at bistå kollegaer med at udføre ændringer, således de er sikre at anvende i det daglige arbejde efter implementering. Du får succes i jobbet via i din evne til at samarbejde med mange interessenter, hvor du deler dine faglige input og hjælper dine kollegaer med at bygge simple løsninger der indfrier forventningerne i reglerne indenfor ATEX og CE mærkning.

Vi arbejder med LEAN i hele området, og det afspejler sig i afdelingens arbejdsrutiner. Du får derfor mulighed for at afprøve og implementere idéer til optimering af udbytte og kvalitet. Teamet af medarbejdere har det samlede ansvar for projekter og ændringer i området. Arbejdsopgaverne vil være ved både skrivebordet og i produktionslokalerne i produktionen, så du skal kunne være tovholder på mange sideløbende projekter og opgaver.

Kvalifikationer
Du er ingeniør, Cand. Scient. eller tilsvarende med kendskab til kemi. Vi foretrækker en kandidat med 2-4 års relevant professionel erfaring efter endt uddannelse og det er en stor fordel, hvis du allerede har kendskab til produktion, ændringer i produktionsanlæg indenfor rammerne af ATEX og maskinsikkerhed. Du har som minimum en stor nysgerrighed på udstyrs-, bygnings-, proces-, IT- og produktionsstandarder, og er motiveret for en stejl læringskurve, hvis du ikke har arbejdet med det før – naturligvis med al den støtte fra kolleger og ledelse, du får brug for.

Du er initiativrig, handlingsorienteret, målrettet og har i den grad din faglige nysgerrighed i behold. Du er forandringsparat og evner at se muligheder fremfor begrænsninger; især evner du at tænke teori og praktiske løsninger sammen i logiske forløb. Selvstændighed er en forudsætning, men du skal også kunne samarbejde med mange forskellige faggrupper, og formå at formidle komplicerede problemstillinger til mange forskellige målgrupper, hvor praktik og pragmatiske løsninger kan være et vigtigt hensyn for nogle, mens det økonomiske perspektiv kan være det væsentligste for andre.

Har du ambitioner om at forfølge enten specialist-, projektleder- eller ledelsesvejen i virksomheden senere hen, hører vi meget gerne om sådanne overvejelser i din ansøgning. Hos os får du en lang række muligheder for langsigtet udvikling – både professionelt og personligt.

Novo Nordisk Kalundborg

Novo Nordisk i Kalundborg er verdens største insulin produktionssite – stort nok til at have en 5,5 km løbesti rundt om sitet og til at producere halvdelen af den insulin der anvendes på verdensplan. Det er en arbejdsplads for mere end 2.800 dedikerede Novo Nordisk medarbejdere, der sætter ambitiøse mål og stræber efter at gøre en forskel for vores mere end 24 millioner patienter gennem stabile leverancer af produkter i høj kvalitet. Sitet er i vækst og rivende udvikling med masser af udfordringer. Dem løser vi ved at være på forkant med udviklingen indenfor teknologi, systemer, metoder og processer, og ved at samle teams af talentfulde medarbejdere

Hos Novo Nordisk benytter vi vores kompetencer, dedikation og ambitioner til at hjælpe patienter med diabetes. Samtidig tilbyder vi muligheden for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement bliver mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Steffan Christensen på +45 3075 6145.

Hvis du vil vide mere om hvordan det er at arbejde i Novo Nordisk, kan du begynde her: https://www.novonordisk.com/careers/working-at-novo-nordisk.html

Ansøgningsfrist

27. januar 2020


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Kalundborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som forskere
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 1