Studieadjunkt/studielektor søges til tegneundervisning på Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Ved Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering opslås en fast deltidsstilling som studieadjunkt/studielektor inden for tegneundervisning, herunder arkitektoniske repræsentationsformer.

Vi søger en visionær og faglig stærk profil, som med begejstring kan formidle sin viden, og som vil være med til at udvikle og styrke fagområdet. Med fokus på metode, praksis og en stærk kunstnerisk vinkel forventes du at kunne tilføre undervisningen aktuel relevans og bidrage til at udvikle tegneundervisningen på Akademiet.

Den ledige stilling er tilknyttet Institut for Bygningskunst og Design og ønskes besat pr. 1. november 2021 eller snarest muligt herefter. Undervisningen vil primært foregå på bacheloruddannelsen i arkitektur, men undervisning på instituttets øvrige programmer kan også forekomme.

Om instituttet

Institut for Bygningskunst og Design er et tværfagligt uddannelses- og forskningsmiljø. Med udgangspunkt i en dansk tradition for at arbejde med design i en rumlig og arkitektonisk kontekst har instituttet en ambition om at sætte en ny dagsorden i udviklingen af forretnings- og kompetenceområder for arkitekter og designere. Bæredygtighed og social bevidsthed står centralt som samfundsrelevante overlæggere for undervisningen og forskningen på instituttet, hvis faglige felter relaterer sig til produktion, forbrug, marked og samfund, hvor der skal tages ansvar og stilling til ressourcer og sociale problemstillinger. Instituttet består af to bachelorprogrammer, fire kandidatprogrammer og en professionsbachelor. Der undervises og forskes inden for arkitektur, strategisk design og entreprenørskab, rum- og interiørdesign, møbel-, tekstil- samt beklædningsdesign. Ydermere er kunsthåndværk på Bornholm samt IT- og tegneundervisning del af instituttet.

Undervisningen i arkitektonisk repræsentation samt tegneundervisningen er placeret på Institut for Bygningskunst og Design, men leverer undervisning til hele Akademiet, både design- og arkitekturprogrammer.

Om stillingen

Stillingen som studieadjunkt/studielektor vil bestå af undervisning og opgaver i relation hertil i samarbejde med instituttets øvrige undervisere. Varetagelse af andre opgaver kan forekomme i begrænset omfang.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Forelæsninger, undervisning og vejledning inden for fagområdet
  • Undervisningsplanlægning og dertil hørende administration i tilknytning til Det Kongelige Akademis programmer og tværgående undervisning.
  • Deltagelse i faglige bedømmelser, kritikker og evalueringer
  • Tilrettelæggelse og evaluering – både i den løbende undervisning og i forbindelse med eksaminer
  • Løbende udvikling af indhold og bidrage til at udvikle undervisningsformater og opgavetyper i samarbejde med programansvarlige og ansvarlige for den tværgående undervisning


Kvalifikationskrav

Vi søger en kandidat med en relevant uddannelse på minimum kandidatniveau, og som har erfaring med at strukturere, planlægge og afvikle tegneundervisning på minimum bachelorniveau, samt en solid erfaring fra egen kunstnerisk praksis. Derudover forventer vi, at du:

  • Har relevant undervisningsmæssig erfaring fra en videregående uddannelsesinstitution
  • Har erfaring med digitale og analoge undervisningsmetoder og -værktøjer
  • Har lyst til at bidrage til udviklingen af tegneundervisningen og sammenhængen med undervisningen og studieprojekterne på programmerne
  • Kan undervise og kommunikere på engelsk
  • Følger aktivt med i relevante faglige miljøer og netværker


For at blive ansat som studielektor på ansættelsestidspunktet skal du desuden have:

  • Mindst 6 års erhvervserfaring inden for fagområdet
  • 2 års undervisningserfaring
  • Dokumentation for at have modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering. Det Kongelige Akademi stiller desuden krav om, at du har gennemført og bestået pædagogikum og at du vedlægger dokumentation herfor. Der kan undtagelsesvist dispenseres fra kravet om pædagogikum, hvis du kan dokumentere at have gennemført og bestået en anden pædagogisk uddannelse fra en anerkendt uddannelsesinstitution som eksempelvis lærer eller cand.pæd.

Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område vil vægte i den samlede vurdering ved stillingens besættelse, ligesom der lægges vægt på:

  • Kvalifikationer i brug af både analoge og digitale redskaber til på en dynamisk måde at formidle håndtegning. Både som individuel vejledning og for store hold ved auditorieundervisning.
  • Evnen til at undervise i alle arkitektfaglige tegnediscipliner.
  • Erfaring med undervisning i croquis.
  • At kunne mestre og undervise i frihånds-/iagttagelsestegning
  • Evnen til at anvende håndtegningen som analyserende redskab i kreative processer.
  • Stort kendskab til tegnemetoder, -værktøjer, -teknikker og tegningers sprog.


Vi tilbyder

Vi tilbyder et kreativt, engageret, udviklende og visionært uddannelses- og forskningsmiljø. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samarbejde med rum til gensidig inspiration og sparring.

Som studieadjunkt vil du få tilbudt supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af dine undervisningsmæssige kvalifikationer.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring.

Ansættelsen sker desuden i henhold til gældende stillingstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding – BEK nr. 962 af 24/08/2015.

Du vil blive ansat som studieadjunkt eller studielektor afhængig af dine kvalifikationer. Indplaceringen sker efter konkret bedømmelse af sagkyndige bedømmere. Hvis ansættelsen sker som studieadjunkt, vil der blive fastsat en studieadjunktperiode med henblik på opkvalificering til studielektorniveau.

Der er tale om en fast stilling. Studieadjunktperioden som fastsættes ud fra dine kvalifikationer, kan dog maksimalt udgøre 6 år, og det er en forudsætning for varig ansættelse, at du ved udløb af den fastsatte studieadjunktperiode opnår positiv studielektorbedømmelse.

Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 14,8 timer.

Ansøgningen

Du bedes fremsende motiveret ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplomer og dokumentation for opfyldelse af de kvalifikationskrav som er listet ovenfor. Endelig skal du vedlægge materiale, der kan belyse dine undervisningsmæssige kvalifikationer. Eventuelt tidligere studieadjunkt-/studielektorbedømmelse(r) bedes desuden vedlægges.

Ansøgning med tilhørende bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen” nedenfor, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest søndag den 1. august 2021.

Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke i bedømmelsen.

Vi gør opmærksom på, at stillingen opslås og besættes i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område”.

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Udvælgelsen sker ud fra en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der bedst opfylder kriterierne i stillingsopslaget ud fra det fremsendte ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav.

Alle ansøgere får herefter besked om hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse, og de udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Herefter vil et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling. Hver ansøger vil få tilsendt bedømmelsen med mulighed for partshøring

Ansættelse som studieadjunkt/studielektor vil derfor ske efter konkret bedømmelse i et sagkyndigt bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget vil foretage deres bedømmelse på baggrund af de i stillingsopslaget listede kvalifikationskrav og det samlede ansøgningsmateriale. Du bedes derfor i ansøgning inkl. bilag dokumentere, at du opfylder de i stillingsopslaget beskrevne kvalifikationskrav.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om kvalifikationskrav, ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til afdelingen for HR & Jura på e-mail: <a href="mailto:[email protected]" target="_blank"[email protected].

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til institutleder Mathilde Serup, [email protected], tlf. 5190 2292.

Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Bygningskunst og Design kan findes på www.kglakademi.dk.  

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

OmDet Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi-Arkitektur, Design,Konservering eret internationalt anerkendtakademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet.Det Kongelige Akademier en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere omDet Kongelige Akademipå vores hjemmesidewww.kglakademi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København K
  • Søndag den 01. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København K over tid

Dato Alle jobs som forskere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0