Postdoc til retssociologisk forskningsprojekt på Juridisk Institut, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense M

Til forskningsprojektet "Framework law in the welfare state: The role of law in professional discretion in social cases" søges en postdoc til en 2,5 årig stilling på Juridisk Institut, SDU. Stillingen er på fuld tid og vil være ledig til besættelse pr. 1. april 2021 eller efter nærmere aftale. Tjenestestedet er Campus Odense.

I forskningsprojektet skal det undersøges, hvordan rammelovgivning omsættes til praksis i interaktionen mellem sagsbehandlere og unge hjemløse. Rammelovgivning præger socialområdet, og lovgivningen fastsætter rammerne for borgere og sagsbehandleres interaktioner, men indholdet af sagsbehandlingen kan variere fra sag til sag, afhængigt af vurderingen af borgernes situation og socialfaglige, organisatoriske og økonomiske faktorer. Borgernes medvirken til sagsbehandlingen påvirkes af deres ressourcer og forventninger til velfærdssystemet. Projektet inddrager ungdomshjemløshed som casestudie. Via kvalitative interview og observationsstudier anlægger projektet et retssociologisk, interaktionistisk perspektiv, for at analysere hvordan den sociale rammelovgivning omsættes til praksis, når sagsbehandlere og borgere interagerer.

Postdoc’en skal bl.a. forestå væsentlige dele af den empiriske dataindsamling og -analyse samt forfatte en række artikler – herunder en række som medforfatter sammen med projektlederen. Projektet får et internationalt advisory board, og postdoc’en får undervejs i forløbet mulighed for at besøge en af samarbejdspartnerne i en længere periode. Herudover forventes det, at postdoc’en præsenterer projektet på internationale (rets)sociologiske konferencer samt til projektets øvrige interessenter. Ydermere vil der til stillingen i et vist omfang være knyttet undervisningsopgaver.

Postdoc’en vil komme til at arbejde tæt sammen med projektlederen, professor Ole Hammerslev.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har en (rets-)sociologisk eller juridisk baggrund og har erfaring med at arbejde med kvalitative metoder
  • Har en relevant ph.d.-grad
  • Er (rets-)sociologisk teoretisk stærk
  • Kan og vil sætte dig ind i sociallovgivningen
  • Har erfaring med forskningsformidling og/eller undervisning på dansk og engelsk
  • Er nysgerrig og idérig og har gode samarbejdsevner
  • Behersker dansk på et niveau, så det empiriske arbejde kan gennemføres
  • Er en god kollega og vil bidrage positivt til instituttets arbejdsmiljø og dagligdag


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Professor Ole Hammerslev
e-mail: [email protected]
tlf.: +45 24 96 14 32

Nærmere oplysninger om instituttet og dets strategi og aktiviteter kan findes på instituttets hjemmeside.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv. Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC og forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Ansættelse som Postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Stillingsindholdet vil overvejende være forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.

I stillingen indgår ikke pædagogisk opkvalificering. Ansættelse som Postdoc kan derfor ikke alene kvalificere til senere ansættelse som lektor/seniorforsker.

Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Eksamensbeviser
  • Fyldestgørende publikationsliste med angivelse af de publikationer, der vedhæftes
  • Undervisningsportfolio indeholdende dokumentation for ansøgers undervisningskvalifikationer
  • Forskningsplan indeholdende overvejelser om ansøgers videnskabelige bidrag til forskningsprojektet
  • Op til tre videnskabelige publikationer, som ansøger ønsker sig bedømt på grundlag af. Der vedhæftes en pdf-fil for hver enkelt publikation.
    • Hvis der er medforfattere til en publikation, skal der vedlægges medforfattererklæring med angivelse af ansøgers bidrag som en del af den pågældende pdf-fil.
    • Ansøgers ph.d.-afhandling skal fremsendes som en af de påberåbte publikationer, og den skriftlige bedømmelse heraf bedes tillige medsendt.


Dokumenter, der ikke er på dansk, norsk eller svensk, skal oversættes til engelsk. Hvis ansøgningen ikke indeholder det påkrævede materiale, kan universitetet afvise ansøgningen uden yderligere varsel.

Ansøgningsprocedure Ved ansøgningsfristens udløb udvælges et antal ansøgere til faglig bedømmelse (shortlisting) ud fra en overordnet vurdering af, hvilke ansøgere der ift. deres profil bedst matcher stillingsopslaget og instituttets rekrutteringsbehov. Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin vurdering, modtager ansøgeren den del af evalueringen, der vedrører vedkommende selv. Udvalgte ansøgere inviteres til en ansættelsessamtale.

Ifølge SDU’s interne retningslinjer skal der til en opslået videnskabelig stilling være mindst tre kvalificerede ansøgere, før denne kan besættes.

Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgningen vil blive bedømt af et sagkyndigt udvalg. Bedømmelsesudvalget kan dog kræve yderligere materiale inddraget. I så fald påhviler det ansøgeren at tilvejebringe fornødne eksemplarer af materialet.

Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin bedømmelse, vil ansøgerne få tilsendt den del af bedømmelsen som angår dem selv.

Ansøgninger som ikke opfylder de formelle krav i forhold til stillingsopslaget vil ikke blive bedømt af bedømmelsesudvalget.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Uploadede filer skal være i Adobe PDF(ulåst) eller Word format.

Læs vejledning til ansøgere.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Yderligere information om:

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense M.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Odense M
  • Onsdag den 10. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Odense M

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Odense M over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Odense M over tid

Dato Alle jobs som forskere
28. december 2024 3
27. december 2024 3
26. december 2024 3
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2