Drømmer du om at gøre en indsats for vandmiljøet i [xxxxx]?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Er du struktureret og kan du levere sagsbehandling på højt fagligt niveau? Kan du arbejde selvstændigt, og er du samtidig en holdspiller, som er god til at løfte i flok? Kan du tackle flere opgaver på en gang? Er du vant til at snakke med lodsejere, entreprenører, rådgivere, samt formidle og omsætte fagligt sprog til lægmand? Så er du måske den person vi leder efter.

Sorø Kommune er en kommune, der rummer mange herlighedsværdier herunder en skøn natur med både skove, enge og adskillelige søer og vandløb, som vi passer på i afdelingen for Natur og Miljø. Vi leder efter en kompetent person, som kan indgå i vores vandløbsteam, som pt. består af tre personer, hvor du vil blive den fjerde. Dagligdagen i teamet bruges på dialog med borgere angående vandløbsvedligeholdelse, myndighedsarbejde på vandløbsområdet og projektrealisering af vandområdeplanerne.

Om jobbet
Din opgave vil i første omgang omfatte vores regulativarbejde på vandløbsområdet. Her vil du skulle bidrage til fornyelse og forbedring af kommunens ca. 70 regulativer.
Sorø Kommune har over 180 km. offentlige vandløb. Administration og vedligeholdelse udføres bl.a. ud fra de enkelte vandløbsregulativer. Mange af de eksisterende regulativer er af ældre dato og trænger til en opdatering samt harmonisering. Din primære opgave vil blive at gennemgå regulativerne, og tilpasse dem til de nuværende forhold, og ensrette bestemmelserne, så alle de offentlige vandløb administreres ens.

Eksempler på opgaver i revisionen:
  • Gennemgang af vandløbenes historik, herunder opmålinger, reguleringer og restaureringer
  • Kontakt til lodsejere og interessenter
  • Udarbejdelse af kortmateriale
  • Afholde borgermøder
  • Politisk indstilling

I Sorø Kommune har vi travlt med mange andre opgaver inden for natur og miljø, herunder vandplans- og klima-lavbundsprojekter. Udover regulativrevision, kan det derfor på sigt blive muligt for den rette ansøger at blive inddraget i andre opgaver.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Har en uddannelse inden for det naturvidenskabelige område, og du evner at omsætte svært fagligt stof til klare og tydelige budskaber i både skrift og tale.
  • Er en initiativrig holdspiller som kan inddrage, engagere og etablere kontakt til kollegaer og til relevante aktører og sikre tæt samarbejde i sagsgangene.
  • Er proaktiv, grundig og systematisk, så opgaverne kvalitetsmæssigt er i top.
  • Har gode digitale kompetencer og er vant til at navigere og inddrage digitale værktøjer i din hverdag. Kendskab til GIS er en fordel.
  • Er serviceminded i kontakten med borgere og virksomheder.


Derudover håber vi:
  • At du har kendskab til den danske lovgivning og administration på vandløbsområdet eller har lyst til og mod på hurtigt at sætte dig ind i området.
  • Du er helhedsorienteret og pragmatisk og er en naturlig ambassadør for vandområdet.
  • Har kendskab til at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Er robust og befinder dig godt i myndighedsrollen.

Det er desuden et krav, at du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder
Vi glæder os til at byde dig velkommen. Du kommer til at indgå i Natur- og Miljøafdelingen, hvor du får 18 kollegaer, der arbejder inden for områderne: jordforurening, spilde-, drikke- og badevand, virksomhed, skadedyr, landbrug, affald, natur og klima. I afdelingen prioriteres tid til faglig sparring og trivsel i en, til tider, travl hverdag. Dine kolleger er fagligt kyndige og barren er sat højt.
Natur og Miljø er desuden en integreret del af Fagcenter Teknik, Miljø og Drift med godt 55 medarbejdere på Rådhuset og 130 ude i driften. I fagcentret lægges vægt på godt samarbejde mellem kollegaer, virksomheder, borgere og politikere. Vi har et godt arbejdsklima med en god uformel omgangstone og et højt fagligt niveau. Vi arbejder efter princippet ”frihed under ansvar” og har høj grad af selvledelse.
Sorø Rådhus er lokaliseret i Sorø by og er i gåafstand til smukke omgivelser herunder både Sorø søerne og skovområder. Der er desuden nem adgang med både bil fra motorvejen og offentligt transport, hvor rådhuset ligger 6 minutter i bus fra stationen.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling med en ugentlige arbejdstid på 20-25 timer. Der kan på sigt muligvis blive tale om et højere ugentlig timetal. Vi har flekstid og ansættelsen sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er Sorø Kommunes Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø.
Forventet opstartstidspunkt er pr. 1. april 2024.

Ansøgningsfrist
Hvis du ønsker at komme i betragtning til stillingen, skal vi modtage din ansøgning senest den 19. februar 2024.
Første samtale afholdes den 23. februar 2024. Evt. anden samtale afholdes d. 26. februar 2024.
Indkaldelse til samtale sker på mail den 20. februar 2024. I mailen får du et link, hvor du selv kan booke tidspunkt til samtalen.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Kontaktperson
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte leder af Natur og Miljø, Sofie Byrnak, på tlf. 57876370 eller [email protected]. Sofie er dog ikke på kontoret i uge 7.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Sorø
  • Mandag den 19. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Sorø over tid

Dato Alle jobs som forskere
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1