Vil du være med til at gøre pædagoguddannelsen endnu bedre?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Center for Pædagogik i Vordingborg søger 1-2 adjunkter eller lektorer. Du får en vigtig rolle i vores underviserteams, hvor vi udvikler, planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning på pædagoguddannelsen, samt varetager ad hoc opgaver på efter- og videreuddannelsen. Dertil kommer muligheden for at indgå i forskning og udvikling.

Professionshøjskolen Absalon arbejder målrettet på at inddrage de studerende i engagerende undervisning. Vi er overbeviste om, at det har afgørende betydning for, at vores studerende er motiverede og deltager aktivt i undervisningen. Vi placerer den enkelte studerende i centrum for sin egen læring - sammen med andre. Vores forventning er derfor, at du har både praktisk og teoretisk didaktisk erfaring - og ikke mindst, at du er interesseret i at udvikle din undervisning sammen med os.

Din profil

Du får en vigtig funktion i forhold til at undervise nuværende og kommende pædagoger.

Erfaring fra det pædagogiske felt. Du trækker på en bred pædagogisk erfaring fra tidligere beskæftigelse inden for det pædagogiske felt. Det kan enten være inden for dagtilbud, skole- og fritidsområdet eller inden for social- og specialområdet. Du formår at bygge bro mellem teori og praksis.

Underviser med entusiasme. Du kan indtage et undervisningsrum og har mod på at afprøve nye undervisningsformer. Du er kreativ og eksperimenterende i din tilgang til de studerende.

Ansvar og selvstændigt arbejde er noget der ligger dig naturligt for, og samtidig evner du at være en del af teamsamarbejdet, både lokalt, på tværs i centret og på Absalon generelt.

Derudover forventer vi os, at du har:
  • en relevant kandidat- eller masteruddannelse
  • kendskab til den pædagogiske uddannelsessektor.


Dine arbejdsopgaver

Du skal alene og sammen med dine dygtige kollegaer skabe synergi mellem dine opgaver. Du er hovedperson i din egen faglige udvikling, og samtidig er du god til at give og modtage sparring. Som underviser i Center for Pædagogik vil du opleve, at dit arbejde foregår inden for tre områder:

Grunduddannelsen. Der vil være underviseropgaver på grundfagligheden og på en eller flere af uddannelsens specialiseringer. Undervisning tilrettelægges og evalueres i selvstyrende team. Vi samarbejder alle løbende om at udvikle kvaliteten.

Efter- og videreuddannelsen. Der kan være mangeartede opgaver. Det kan være prædefinerede opgaver eller opgaver, hvor du i et team, sammen med aftager, former indholdet. Opgaverne kan foregå lokalt eller rundt omkring i regionen.

Forskning og udvikling. Du skal forvente at deltage i praksisnære og innovative forsknings- og udviklingsprojekter. Projekterne skal være med til at producere nye og implementerbare svar på feltets udfordringer.

I arbejdet med de tre områder udspiller der sig et levende og dynamisk arbejdsliv.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor.

På Absalon ser vi den 4-årige adjunktperiode som en uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder.

For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingsstrukturens anvendelsesområde. Bemærk at det kræver, at du er bedømt efter BEK nr. 990 af 28. august 2015 eller BEK nr. 1227 af 23. oktober 2018.

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183358

Dine kollegaer

Du bliver en del af Center for Pædagogik, som er fordelt på fire af Absalons campusser. På pædagoguddannelsen i Vordingborg er vi pt.15 dygtige og dedikerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen i selvstyrende teams, som du bliver en del af. Desuden kommer du til at indgå i faggruppeteams på tværs af centret. Du må forvente at der er aktiviteter, som du skal deltage i på de andre lokationer.

På campus Vordingborg, pædagog- og læreruddannelsen er vi fælles om at skabe et godt studiemiljø på tværs af vores to uddannelser. Som arbejdsplads lægger vi vægt på, at udvikle og værne om vores høje sociale kapital - vi har øje for hinandens trivsel og hjælper gerne på kryds og tværs, så vi sammen får løftet de mange opgaver.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område, og der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn.
  • Stillingerne er på 30-37 timer om ugen, og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. februar 2020.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Tina Hjortshøj, 72 48 27 97.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her: https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/ eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side, senest den 5. december 2019 .
  • Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 13. december 2019.


Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon

Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 11 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen. Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. Vi er 750 medarbejdere, og vi har 8.300 studerende på vores uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Vordingborg
  • Torsdag den 05. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som forskere
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0