HR-manager til N'AGE
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
København Ø
Hands-on HR-manager med visionært mindset
Er du knivskarp på processer og skaber overblikket, inden du tager et deep dive og løser problemerne? Har du styr på din HR-værktøjskasse, så du nemt træder ind i rollen som eksperten på dit område? Og har du ikke mindst en vindende og positiv personlighed, som skaber følgeskab og opbakning? Så er du måske den, der kan udfylde rollen som HR-manager i N’AGE, Danmarks mest erfarne klinik med speciale i rynkereducerende og æstetiske behandlinger.
I dette tilfælde ligger skønheden både i detaljen og i overblikket
Med din brede erfaring og proaktive personlighed er det naturligt for dig at stå i spidsen for at sikre en stabil drift på tværs af vores HR-aktiviteter og deltage aktivt i vores daglige ledelse som kulturskaber.
Som HR-manager hos N’AGE løber du selv med boldene i hele Employee life cycle. Og der er mange: Rekruttering og talentudvikling, processer, der skal etableres og optimeres, udviklingsprojekter, der skal sættes i søen, intern kommunikation, kontrakter og tillæg, der skal udfærdiges, og en masse daglige spørgsmål og lederrådgivning om medarbejderforhold, kontrakter, god ledelse og HR-jura. Du er tæt sparringspartner til CEO’en, og den rette profil kan få stor indflydelse på, hvordan vi leder og samarbejder på tværs af organisationen.
Kan du veksle mellem det korte og det lange lys?
Vi forestiller vi os en person, der både er drevet af at se konkrete resultater på den korte bane, og som samtidig er stærk på udvikling af vores forretning.
Vi er super-ambitiøse på vores behandleres vegne og stræber efter at levere en høj kvalitet både til vores kunder og på vores arbejdsplads. Kvalitet og professionalisme er også nøgleord, når vi sætter lys på den langsigtede HR-udvikling. På den lidt længere bane udvider vi også internationalt – så har du erfaring med HR over landegrænser, så er det en fordel.
Vi har mange ting, du skal tage dig af – her er lidt af det, vi forestiller os, kommer til at fylde i starten:
- Identificere og implementere et nyt HR-system
- Udarbejde og eksekvere HR års-hjul
- Fokus på løsning af administrative HR-opgaver (bl.a. lave kontrakter og besvare spg.)
- Employer branding
- Onboarding
- Trivsels- og APV-målinger
- Sparring med både ledelse og medarbejdere
- Bidrag til eksekvering af den strategiske målsætning
Det kulturelle fit
Du træder ind i et stærkt fagligt miljø med en ambitiøs udviklingskultur, hvor vi ansætter mange sygeplejersker, prioriterer træninger og driver vores eget akademi, hvor vi dels uddanner nye kosmetiske sygeplejersker og dels videreudvikler ekspertisen hos vores egne medarbejdere.
Vores organisation er spredt på syv klinikker (og vi skal åbne flere) – så din evne til at skabe og forstærke kittet i en decentral organisation er afgørende. Vi er derfor nysgerrige efter at høre dine tanker og idéer til netop denne udfordring.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, gerne på minimum BA-niveau. For at lykkes i rollen skal du have erfaring med hovedparten af de opgaver, vi har beskrevet, og også gerne med overenskomsts dækkede virksomheder. Det er ikke afgørende, at du har brancheerfaring – måske har du erfaring inden for detail-, service- eller medicinalindustrien. Det vigtigste for os er, at du har de rette kompetencer inden for HR og er motiveret til at vokse med rollen og være med til at sætte nye standarder i organisationen.
Med de mange forskellige opgaver, en varieret arbejdsdag og mange interessenter er det vigtigt, at du naturligt er struktureret, så vi når i mål. Ved hjælp af dine stærke kommunikative evner går din personlighed rent ind hos vores medarbejdere, som vil elske at få en dygtig HR-manager med ombord hos N’AGE.
Vil du være en del af forretningen, og kan du skabe de rynkereducerende processer?
Vi løber stærkt, så vi får hjælp til rekrutteringsprocessen af Konsulenthuset ballisager A/S. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at uploade dit motiverede cv via linket (vil du se mere om hvad et motiveret cv indebærer, kan du klikke her).
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i ovenstående, er du velkommen til at kontakte Direktør for Rekruttering Ene Charlotte Krog på tlf. 24 82 08 32.
Vi glæder os til at høre fra dig.
N’AGE tilbyder ikke-kirurgiske, kosmetiske behandlinger og startede den første klinik i 2003.
I dag driver virksomheden 7 klinikker i Danmark, omsætter for knap 100 mio. og beskæftiger ca. 70 medarbejdere.
I 2021 indgik virksomheden partnerskab med Maj Invest.
Der er ambitiøse vækstmål for den kommende 3-års periode, og N’AGE har øget fokus på HR som led i denne strategi.
Hos N’AGE har vi tre kerneværdier i form af æstetik, etik og sikkerhed, som alle er med til at skabe de bedste rammer for vores kunder. For os er professionalisme og høj faglighed vigtigt, for at sikre kvalitet, der skaber naturlige resultater.
Vores behandlere fordelt i landet gennemfører hvert år flere internationale kurser og træninger, for at sikre en opdateret viden om de sikreste og bedste teknikker samt den seneste forskning. Alle vores behandlinger udføres af teams med kosmetiske sygeplejersker, specialuddannede og dermatologer, som er certificerede af Sundhedsstyrelsen.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "HR-chef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.
Jobbet er oprettet på vores service den 25.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- HR-chef
- København Ø
Lignende jobs
-
CLOSED - Global Compensation & Benefit Manager
THE POSITION IS CLOSED AND YOU CANNOT APPLYAre you our new C&B Manager who can ensure compensation and benefits best practice and thereby help us attract and retain our talent? In this role, yo..- HR-leder
- København
-
HR Business Partner, HQ
Are you excited about supporting an organisation by implementing people initiatives and translating business strategies into people priorities? Are you a competent HR professional with a high leve..- HR-leder
- København
-
Compensation & Benefit Manager
Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omv..- HR-leder
- København Ø
-
HR Business Partner
HR Business Partner Er du forretningsmenneske, datadrevet og motiveret af at skabe værdi og vækst gennem et tæt samarbejde på tværs med dine kolleger? Vi søger en HR Business Partner, der kan kombi..- HR-leder
- København K
Statistik over udbudte jobs som hr-leder i København Ø
Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-chef i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr-leder.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr-leder i København Ø over tid
Dato | Alle jobs som hr-leder |
---|---|
23. december 2024 | 1 |
22. december 2024 | 1 |
21. december 2024 | 1 |
20. december 2024 | 1 |
19. december 2024 | 1 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Privatrådgiver til
i Hovedstaden
København, Danmark:
søger en ny HR-partner til Forsvarsstaben - København,.....
Se alle populære søgninger