HR Partner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg

Vil du arbejde med udvikling af organisationer og være tæt på strategiske beslutningsprocesser, hvor dine HR-indsatser skaber værdi direkte på bundlinjen? Trives du i en central rolle som kundens fortrolige sparrings-partner, og er du god til at skabe tillidsfulde relationer og effektive HR-processer? Og har du lyst til at blive en del af vores fællesskab, hvor vi værdsætter personligt engagement, en god ”sense of urgency” og vores spændende kundegruppe?

I EHR er vores aktiviteter stigende, og vi oplever efterspørgsel på bl.a. vores HR Partnerskaber, workshops, erhvervscoaching og lederuddannelse. Derfor søger vi endnu en HR Partner, der i samarbejde med os skal bidrage til at eksekvere på vores nuværende løsninger og levere de fremtidige – med andre ord har vi sørget for en del af dit kundegrundlag og resten får du mulighed for selv at forme.

Din HR-profil tegner din arbejdsdag – skab værdi i HR Partnerskaber og/eller HR Projekter

Du varetager selvstændigt HR-funktionen hos dine partnerskabskunder, hvor du med afsæt i kundens behov typisk designer et HR-årshjul, udarbejder HR-koncepter og faciliterer forretningsunderstøttende HR-aktiviteter samt driver rekrutteringer, leverer ledelsessparring og bidrager i personlige og organisatoriske udviklingsprocesser. Det kan også være, at din profil er mere målrettet ad hoc HR-projekter, hvor du leverer enkeltstående fokuserede indsatser hos dine kunder inden for HR-strategiproces, lederudvikling, succession planning, trivselsworkshop, employer branding el.lign.

Vi er åbne for dine præferencer og kompetencer og er fleksible på, hvordan vi bedst sætter dem i spil. Afhængigt af din profil vil du hos os få mulighed for at arbejde med strategisk og taktisk HR inden for bl.a.:

• Rekruttering – fra afklaring af jobprofil til kompetencebaserede samtaler med profiler og kontrakt
• Drift af HR-årshjul og udarbejdelse af HR-koncepter
• Facilitering af workshops om bl.a. personprofiler, trivsel, forandringsledelse, samarbejde og kommunikation
• Ledelsessparring, coaching og tværorganisatorisk kompetenceudvikling
• Rådgivning på personalesager samt juridiske problemstillinger
• Mulighed for at undervise i vores EHR Academy

Fælles for opgaverne er, at du supporterer kunderne på en sådan måde, at du indgår som en naturlig del af organisationen, hvor du til enhver tid har et godt overblik og en finger på pulsen. Som HR Partner understøtter du kundernes daglige forretning, og det er vigtigt, at du interesserer dig for at forstå kundernes forretningsom-råde, kerneopgaver og kompetencebehov. Derfor præger forretningsforståelse og nysgerrighed din tilgang til både opgaver og relationer, og du tager selv initiativer, som er med til at skabe værdi for kunden.

Fortrolig sparringspartner med menneskelig indsigt og skarp forretningsforståelse

Hos EHR prioriterer vi at skabe sammenhæng mellem mennesker og organisationer. Derfor er det afgørende, at du har en god fornemmelse for organisationens flow, trives i et professionelt miljø hvor du i samarbejdet kommer tæt på organisationens ledere samt har en interesse i gruppedynamikker og i at understøtte, forstå og udvikle mennesker i det daglige arbejde, hvor du balancerer tryghed og forandring i læringsprocesser.

Din personlighed er af stor betydning for at få succes i stillingen. Vi søger en dygtig og engageret kollega, som motiveres af indflydelse, selvstændigt tager ansvar for sine opgaver og naturligt følger dem helt til dørs. Du vil indgå i mange relationer på tværs af organisatoriske niveauer, og derfor bidrager du i samspillet med positiv energi, fleksibilitet og en forståelse for, at der kan være flere interesser, som skal mødes.

Der kan være flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du:

• Har solide HR-kompetencer og erfaringer fra en lignende rolle
• Har en baggrund inden for Sociologi, Psykologi, Organisationsudvikling, Cand.Merc. el.lign.
• Er certificeret i én eller flere profilværktøjer – vi anvender DiSC, Swift, Wave, Hogan og Enneagrammet

Vi investerer i dig og tilbyder
Et dynamisk job med plads til individuelle ambitioner og en spændende kundegruppe, hvor du i høj grad kan sætte din faglighed i spil og sikre din udvikling. Hos EHR bliver du en del af et dedikeret og nærværende team med en personlig omgangstone og en målrettet tilgang til udvikling af forretningen.

Vi er ansvarlige for egne HR Partnerskaber/HR Projekter, men vi samarbejder gerne på opgaver. Derfor prioriterer vi at udvikle vores faglige og kollegiale fællesskab samt bevare en fælles føling med kundeporteføljen, hvilket betyder, at vi har en ugentlig kontordag sammen, hvor der er rum for faglig og personlig sparring, check-in på opgaver m.m.

Interesseret?
Ansøgningsfrist er d. 12.08.2022. Vi arbejder dog målrettet på at finde den rette kandidat, hvorfor vi afholder samtaler løbende - så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Louise Rod på tlf. 24 88 50 01 .

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Esbjerg
  • Fredag den 12. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Esbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Esbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Esbjerg over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 4
15. december 2024 2
14. december 2024 4
13. december 2024 2
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1