HR-konsulenter til uddannelses- og elevområdet søges til [xxxxx] Øst.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - København Ø

Vil du bidrage til, at vores uniformerede elever får et godt uddannelsesforløb? Har du lyst til at indgå i et stærkt og tværgående kollegaskab, som sammen løfter en vigtig samfundsmæssig opgave og formår du at se sammenhænge på tværs af organisationen? Så har du nu muligheden for at blive en del af HR-enheden i [xxxxx] Øst.

Om stillingen
Som HR-konsulent i uddannelsesteamet bliver du omdrejningspunkt for at tilrettelægge uddannelsesforløbet for landets transportelever, fængselsbetjentelever og værkmesterelever med særligt fokus på udvalgte institutioner.
Du vil have tæt opfølgning med både eleverne og ledelsen på institutionerne og sammen arbejder I løsningsorienteret inden for de rammer, der er for uddannelsen.
Du får en central rolle i at indgå i de administrative opgaver omkring eleverne og du vil skulle være til stede 2-3 dage om ugen på de institutioner, du får ansvaret for, ligesom der vil være opgaver på vores uddannelsescenter i Birkerød.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver er bl.a. at:

  • Være ansvarlig for transportbetjentselevernes, fængselsbetjentelevernes og værkmesterelevernes uddannelsesplaner, herunder udarbejdelse og planlægning af disse i samarbejde med chefer i områdets institutioner, praktikvejledere og vores uddannelsescenter
  • Have et tæt samarbejde med og være sparringspartner for de uddannelsesansvarlige enhedschefer på institutionerne
  • Samarbejde med områdets praktikvejledere
  • Være medansvarlig for elevernes trivsel
  • Deltage i bedømmelsesopgaven af eleverne
  • Implementere nye tiltag på uddannelsesområdet i tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter
  • Håndtere administrative opgaver i forbindelse med elevadministration
  • Udarbejde notater og indstillinger til ledelsen i [xxxxx] Øst
  • Udføre div. ad-hoc opgaver.

Om dig
Du har enten en uniformeret baggrund som f.eks. fængselsbetjent eller en anden relevant baggrund som eksempelvis akademiker eller kontoruddannet kombineret med erfaring med elever/uddannelse.

Desuden forventer vi, at du:
Er helhedsorienteret og kan sætte dig ind i den praktiske dagligdag på vores institutioner
Er fleksibel, har overblik og systematisk sans
Kan arbejde struktureret og overholde deadlines
Har lyst til og evner at indgå i samarbejdet i uddannelsesteamet
Har gode kommunikative evner skriftlige som mundtlige
Kan begå dig i en politisk styret organisation
Har stærke analytiske evner, som du kan lide at sætte i spil.

Dit talent for samarbejde, understøttelse og kommunikation betyder, at du hurtigt kan skabe gode relationer såvel internt i teamet og HR-enheden som ud mod vores kollegaer på institutionerne, herunder elever, praktikvejledere og uddannelsesansvarlige chefer.

Endelig er det afgørende, at du trives med vekselvirkningen mellem konsulentarbejdet og de administrative opgaver i jobbet.

Om jobbet
Du bliver en del af HR Uddannelse i Områdekontor Øst, som består af i alt 4 medarbejdere samt en leder. Fælles for os alle er, at vi sætter barren højt for kvaliteten af vores opgaveløsning, og at vi hver dag sigter efter at yde service i høj kvalitet til vores institutioner, som er fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. Derudover indgår vi i et landsdækkende samarbejde omkring udvikling af uddannelsesområdet i hele [xxxxx].

HR Uddannelse er en del af hele HR-enheden på i alt 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder tæt sammen på tværs af hele enheden, hvorfor du bliver en del af et spændende tværfagligt miljø. Ud over en høj faglighed, har vi stort engagement, en uformel omgangstone og vi hjælper hinanden i opgaveløsningen.
HR-enheden er organiseret med to enhedsledere og en HR Områdechef.

Vi tilbyder

  • Et spændende og bredt fagligt job med muligheder for udvikling og egne ansvarsområder
  • Et stærkt team af kollegaer og et godt tværgående kollegaskab i hele HR-enheden
  • Et job med høj grad af frihed og fleksibilitet til at planlægge opgaveløsningen
  • Et job med mulighed for at løse opgaver i Danmarks største fængsel/arresthus og bl.a. derigennem bliver en del af kerneopgaven i [xxxxx]
  • Et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til et godt grin og afslappet omgangsform.

Løn- og ansættelsesforhold
Hvis du er uddannet akademiker, sker ansættelse og aflønning i henhold til den til enhver tid gældende Overenskomst for akademikere i staten.

Hvis du er kontoruddannet eller har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til den til enhver tid gældende Organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du indplaceres i løngruppe 2 eller 3 afhængig af din erfaring og kompetencer.

Hvis du i forvejen er ansat som tjenestemand i staten, er der mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for at aftale hjemmearbejde.

Ansættelsesområdet er [xxxxx].

Arbejdsstedet Områdekontor Øst og er beliggende på Kristineberg 4, 2100 København Ø. Det forventes at Områdekontoret flytter til en ny adresse i københavnsområdet i løbet af 2026.

Du skal påregne tjenesterejser inden for Område Øst og vi stiller i den forbindelse tjenestebil eller rejsekort til rådighed.

Du vil referere til enhedsleder for HR Uddannelse Linda Hebeltoft.

Stillingen forventes besat hurtigst muligt, eller pr. 1. juni 2025.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er 11. april 2025.

Indkaldelse til ansættelsessamtaler vil ske løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at [xxxxx] må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Linda Hebeltoft på telefon[xxxxx].

Om [xxxxx], Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, unge[xxxxx], tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om [xxxxx] henvises til hjemmesiden www.[xxxxx].dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.3.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 14.03.2025
  • HR-medarbejder
  • København Ø
  • Fredag den 11. april 2025

Lignende jobs

  • Global HR Coordinator

    In your role you will support the [xxxxx] business, the managers and employees both locally and globally, working with the complete HR lifecycle. You have a strong understanding of global HR pra..
    • HR-medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Resultatorienteret headhunter med stort drive søge...

    Er du en ægte headhunter med et skarpt blik for talent og en urokkelig vilje til at lande de bedste kandidater? Hvis du brænder for at levere topresultater og trives i jagten, så læs med her! .
    • HR-medarbejder
    • København
    Få mere info
  • HR Coordinator

    Vil du være med til at sikre en professionel HR administration og støtte vores medarbejdere? Vi søger en HR Coordinator til blandt andet at varetage administrative HR opgaver, rekruttering, complia..
    • HR-medarbejder
    • København K
    Få mere info
  • Intern - Maersk Management Consulting (Early Caree...

    Opportunity General Administration comprises general office administration & secretarial support roles, such as : dedicated secretarial/administrative assistant support (i.e. to senior leaders); .
    • HR-medarbejder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
12. april 2025 2
11. april 2025 3
10. april 2025 3
9. april 2025 3
8. april 2025 3
7. april 2025 3
6. april 2025 3
5. april 2025 3
4. april 2025 3
3. april 2025 4
2. april 2025 4
1. april 2025 4
31. marts 2025 4
30. marts 2025 3
29. marts 2025 3
28. marts 2025 3
27. marts 2025 3
26. marts 2025 2
25. marts 2025 2
24. marts 2025 2
23. marts 2025 2
22. marts 2025 2
21. marts 2025 2
20. marts 2025 2
19. marts 2025 2
18. marts 2025 2
17. marts 2025 2
16. marts 2025 2
15. marts 2025 2
14. marts 2025 2
13. marts 2025 1