Programansvarlig - Rekruttering af værts[xxxxx] til udvekslingsstudenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Nivå

Arbejdssted: Nivå eller Tommerup St.

Stillingen som programansvarlig kan søges som heltid eller deltid

Vil du være med til at skabe rammerne for det tværkulturelle møde mellem udenlandske unge og danske familier? Hos udvekslingsorganisationen YFU Danmark søger vi netop nu en programansvarlig, der kan facilitere mødet mellem danske værtsfamilier og unge mennesker fra store dele af verden, og bidrage til skabe unikke oplevelser og livsvarige minder.

Danmark er en populær destination og den danske kultur fascinerer mange udenlandske unge. Derfor vælger unge mennesker i 15-18-års alderen hvert år at komme til Danmark for at bo i danske værtsfamilier og gå på danske gymnasier eller grundskoler.
Målet er, at de unge mennesker bliver integreret i en almindelig dansk hverdag og får en indgående forståelse for dansk kultur.

For de unge mennesker (og for deres forældre) er udvekslingsåret både den vildeste oplevelse og den største udfordring i deres unge liv, og det kræver stort mod at turde rejse ud på den måde. Derfor er det vigtigt, at de matches med gode og gæstfrie danske værtsfamilier, der har lyst til og mod på at åbne deres hjem og hverdag for et ungt menneske fra en anden kultur. Det er her du som programansvarlig kommer i spil.

For værtsfamilierne er det at åbne hjemmet for en udvekslingsstudent tilsvarende en kæmpe oplevelse, der giver nye, nære relationer, fokus på og indsigt i egen familie og traditioner, samt en glæde og stolthed over at være med til at vise Danmark frem på bedste vis.

Stillingen som programansvarlig

Som programansvarlig er du – med støtte fra sekretariatskollegerne og foreningens engagerede frivillige – ansvarlig for hele processen fra vi modtager ansøgninger fra de unge mennesker og indtil de rejser hjem og udvekslingen evalueres. Arbejdet består primært i at rekruttere og fastholde værtsfamilierne; dvs. du får ansvar for at planlægge og udføre de kampagner, der skal sikre, at alle udvekslingsstudenter har en passende værtsfamilie, når de kommer til Danmark, samt eventuelt senere, hvis der bliver behov for at skifte værtsfamilie undervejs i året.

Du skal have flair for – og gerne professionel erfaring med – at skabe gode, troværdige og tillidsfulde relationer til forældre. Vi forestiller os, at du har en vis modenhed og livserfaring, og er vant til at tale med andre voksne i øjenhøjde, f.eks. som lærer, pædagog, foreningsleder, sælger eller lignende.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med et team af dygtige og erfarne frivillige kontaktpersoner, hvis rolle er at støtte op om familien og studenten under opholdet.

Derudover får du brug for din empati og sans for at bygge gode netværk, for værtsfamilier rekrutteres bedst ved at opdyrke relationer – både til værtsfamilierne, til vores aktive frivillige og til tidligere udvekslingsstudenter og værtsfamilier. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at bygge netværk eller andre former for relations-baseret markedsføring.

Da vi er en del af et stort internationalt netværk, er gode engelskkundskaber en klar fordel, og du skal have mod på at samarbejde med både unge og ældre frivillige. Det er vigtigt, at du er en initiativrig selvstarter og tager ansvar for, at vi når i mål med rekrutteringskampagnerne inden den givne tidsfrist. Stillingen som programansvarlig kan søges som heltid eller deltid.

Kort om YFU
YFU er en verdensomspændende organisation, der i mere end 70 år har skabt rammerne for udfordrende, lærerige og spændende udvekslingsophold for unge mennesker. Vi arbejder med modige 15-18-årige, der rejser ud på det, der for langt de flestes vedkommende er den største udfordring i deres liv.

Samtidig arbejder vi med ekstremt gæstfrie værtsfamilier, der, uden kompensation, åbner deres hjem og hverdag for et ungt menneske gennem et helt år.

Sidst men ikke mindst arbejder vi med en stor gruppe dedikerede frivillige, der brænder for udvekslingstanken og for at give deres oplevelser videre til andre.

Arbejdstiden
Arbejdstiden vil være fleksibel, da der vil forekomme både aftenmøder og weekend-arrangementer. Arbejdsstedet vil være på et af vores kontorer, enten i Nivå i Nordsjælland eller i Tommerup St. på Fyn. Der vil eventuelt være mulighed for hjemmearbejdsdage.

Ansøgning

Ansøgning, CV og eventuelt øvrige dokumenter sendes til [email protected]

Ansøgningsfrist: 31. december 2021, Tiltrædelse er snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores sekretariatsleder, Mads-Erik Schiønnemann, [email protected], 71990227.

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner, YFU Danmark

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nivå.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Nivå
  • Fredag den 31. december 2021

Lignende jobs

  • HR Legal Partner

    Vil du være vores HR Legal Partner hos [xxxxx]? Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en integreret del af vores HR-team hos [xxxxx]? Vi leder efter en..
    • HR-medarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • HR Coordinator

    Vil du være vores nye HR Coordinator og har du lyst til at arbejde med en bred vifte af operationelle, administrative og udviklingsorienterede opgaver i en international virksomhed i signifikant væ..
    • HR-medarbejder
    • Farum
    Få mere info
  • Three PhD Scholarships for Marie Skłodowska-Curie ...

    HR-medarbejder søges til organisation/virksomhed i 2930 Klampenborg
    • HR-medarbejder
    • Klampenborg
    Få mere info
  • HR Operations Specialist

    Vil du være med til at sikre at HR leverer på højt niveau i en global virksomhed? Og vil du være med til at skabe forbedringer og optimere vores processer?Vil du være med til at sikre at HR lever..
    • HR-medarbejder
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Nivå

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Nivå over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Nivå over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0