HR konsulent til Ledelse, Rekruttering og Fastholdelse i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Vil du være med til at udvikle og gennemføre HR initiativer, der bidrager til, at regionens ledere kan sikre, at regionen har de rigtige kompetencer nu og i fremtiden? Så er du måske vores nye HR konsulent i Koncern HR Udvikling.

Du bliver en del af Koncern HR Uddannelse og Udvikling med cirka ca. 35 dygtige medarbejdere. Enheden arbejder på et tværgående og strategisk niveau og løser et bredt udsnit af strategi-, udviklings- og driftsopgaver inden for ledelsesudvikling, rekruttering, fastholdelse, arbejdsmiljø, personalepolitik, MED-systemet, HR medarbejderundersøgelser, faglig efteruddannelse mv. Regionens sygehuse udgør vores største målgruppe.

Om jobbet

Du kommer til at indgå i fagområdet Ledelse, Rekruttering og Fastholdelse, hvor vi udover dig er 1 chefkonsulent, 6 konsulenter, 1 kursuskoordinator og 2 kursussekretærer. Vi løser opgaver på et bredt område og altid ud fra et strategisk perspektiv. Du kommer til at arbejde med forskellige opgaver med fokus på fastholdelse, ledelse og rekruttering. Opgaverne vil have både drifts- og udviklingsmæssig karakter.

Vores primære fokus er at udvikle, gennemføre og kvalitetssikre aktiviteter på området. Det betyder, at vi leverer høj faglig kvalitet og relevans fra et strategisk niveau. Målet er at bidrage til, at regionens ledere og medarbejdere kan udvikle de kompetencer, der skal til for at lykkes med regionens organisatoriske og politiske mål.

Du kommer til at være i dialog med HR ansvarlige og ledere på alle niveauer i regionen, dels for at afdække forskellige behov for nye initiativer, men også for at kunne udvikle relevante tiltag.

Vi har hovedsageligt brug for en udviklingsorienteret konsulent, hvor den opgavemæssige tyngde ligger på faglighed og viden om/erfaring med pædagogik og læring. Derudover vil der også i mindre omfang være opgaver af administrativ karakter såsom at håndtere kontrakter med eksterne leverandører, økonomi og koordinere med kursussekretærer.

Vores rolle er ikke ”proceskonsultation” eller lignende. Vi udvikler og kvalitetssikrer undervisning og facilitering med interne og eksterne aktører. Det betyder, at man ikke skal være konsulent ”på gulvet”, selvom erfaring fra den slags er et plus. I mindre omfang vil du skulle lave et oplæg, bidrage eller repræsentere regionen på vores forløb med eksterne konsulenter.

Region Sjælland er en politisk styret organisation med stor kompleksitet og mange interessenter. Det betyder, at du skal kunne tænke helhedsorienteret, tage vare på mange interessenter og have talent for at omsætte gode idéer til konkrete projektplaner og sagsfremstillinger, der tager højde for virksomhedens organisatoriske og politiske kompleksitet.

Du har selvfølgelig gode skriftlige og mundtlige kompetencer. Du løser dine opgaver selvstændigt, men også gerne i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere. Du trives bedst med at have mange forskellige bolde i luften.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund med interesse for HR-udviklingsarbejde. Viden om og evt. praksiserfaring med pædagogik og læringseffektive metoder og processer vil være en fordel.

Vi ser gerne, at du har praktisk og/eller teoretisk indsigt indenfor en eller flere af områderne; ledelsesudvikling, rekruttering og fastholdelse. Du kan være nyuddannet eller erfaren, det vigtigste er dit potentiale for at lære og indgå i et udviklingsarbejde og et stærkt samarbejde.

Det kan være en fordel, hvis du har arbejdet i den offentlige sektor, kender til ”det politiske” og kan oversætte nye tendenser og tilgange indenfor faget ledelse til konkrete udviklingsaktiviteter i en offentlig kontekst. Bemærk: vi betragter ikke erfaring med ledelse som erfaring med ledelsesudvikling.

Du skal derudover have lyst til at bidrage til enhedens interne udvikling med inspiration og engagement, både som kollega, konsulent og som faglig sparringspartner.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en stor offentlig organisation med visioner for god ledelse med fokus på tillid som bærende værdi. Du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab. Vi arbejder selvstændigt og har stor fleksibilitet i forhold til planlægning, så der kan skabes balance mellem arbejde og privatliv og vi lægger vægt på at have en sund og meningsfuld arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du får arbejdsplads i vores kontorfællesskab i Regionshuset i Sorø. Vi har flekstid, gratis frugt- og kaffeordning, god personalekantine, fitness rum, personaleforening og en uformel omgangsform.

Stillingen er til besættelse den 1. maj 2022. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte HR-Uddannelses- og Udviklingschef Kim Leck Fisher på tlf. 50 52 52 80 for yderligere oplysninger.

Koncern HR understøtter strategisk og udviklingsmæssigt Region Sjælland som en attraktiv arbejdsplads. Region Sjælland udvikler og leverer offentlig service til borgere, kommuner og virksomheder. Læs mere om Region Sjælland på www.regionsjaelland.dk.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så upload en motiveret ansøgning med CV via "Søg Jobbet" knappen.

Ansøgningsfrist

Mandag d. 14. marts 2022.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Sorø
  • Mandag den 14. marts 2022

Lignende jobs

  • Recruiter

    When you’re part of [xxxxx], you’ll do challenging work, and be part of a team that values performance, quality and innovation. As part of a successful, growing global organizati..
    • HR-medarbejder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Arbejdsmiljøkoordinator til Kalundborg

    Vi leder efter en dygtig AM-koordinator, gerne med erfaring inden for byggeriet, der motiveres af at være en del af en virksomhed med fart på. Hvis du trives med at have en bred kontaktflade, e..
    • HR-medarbejder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Rekrutteringssupporter - Studiejob

    Job Advertisement: Student Helper - Part-Time Recruiter SupportCompany: PeopleValue ApSLocation: Hybrid / Langebjerg 1, Trekroner 4000 RoskildeHours: 5-7 hours per weekPosition: Student H..
    • HR-medarbejder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Arbejdsmiljøkoordinator søges til psykiatri i rive...

    Vi søger en engageret og dygtig arbejdsmiljøkoordinator, der vil bidrage til at vedligeholde og forbedre arbejdsmiljøet i vores afdeling. Arbejdsmiljøarbejdet er et højt prioriteret område i p..
    • HR-medarbejder
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Sorø over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
16. september 2024 1
15. september 2024 2
14. september 2024 2
13. september 2024 2
12. september 2024 2
11. september 2024 1
10. september 2024 2
9. september 2024 3
8. september 2024 2
7. september 2024 3
6. september 2024 4
5. september 2024 3
4. september 2024 4
3. september 2024 4
2. september 2024 4
1. september 2024 4
31. august 2024 3
30. august 2024 4
29. august 2024 3
28. august 2024 3
27. august 2024 4
26. august 2024 4
25. august 2024 4
24. august 2024 4
23. august 2024 3
22. august 2024 4
21. august 2024 2
20. august 2024 2
19. august 2024 3