To HR-konsulenter til Strategi, kommunikation og HR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Brænder du for at arbejde med organisationsudvikling, ledelse og arbejdsmiljø i en stærk verdensmålskommune? Så se her! Vi har to attraktive stillinger med gode udviklingsmuligheder ledige.

Strategi, kommunikation og HR (SKOHR) søger to dygtige og fagligt ambitiøse HR-konsulenter, der - sammen med et alsidigt team - vil drive den videre udvikling af en stærk organisation med 6.000 ansatte.

Dit fundament for arbejdet er Gladsaxes strategi for bæredygtig udvikling, der har afsæt i verdensmålene, og et ledelsesgrundlag, der har fokus på relationer.

Du er den rette ansøger, hvis du kan samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske opdelinger, sætte retning og inspirere uanset hvor i hierarkiet, du færdes.

Selvom der er fokus på udviklingsopgaver, skal du også løse opgaver, der er mere driftsprægede. I hverdagen skal du både tænke langsigtet og strategisk. Samtidig skal du tilrettelægge processer, møder og arrangementer med et stærkt blik for detaljernes betydning.

De to nye konsulenter skal - i samarbejde med kollegaer i konsulentteamet - blandt andet arbejde med at


  • udvikle og skrive en ny organisationsstrategi i samspil med ledere og medarbejdere
  • styrke brugen af vores interne konsulentfunktioner på tværs af kommunen
  • bistå kommunens ledere med for eksempel sparring i forbindelse med personalemæssige tiltag, facilitering af processer, der styrker arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, og forløb for lederteams
  • lede større projekter på tværs af forvaltninger og fagområder
  • udvikle Gladsaxes projektmodel og koordinere undervisningen
  • koordinere gennemførelsen af ledelsesevaluering, som vi gennemfører hvert tredje år
  • udvikle og gennemføre intern undervisning af proceskonsulenter.


Den ene af de to konsulenter får en særlig rolle på arbejdsmiljøområdet. Du skal, sammen med vores arbejdsmiljøkonsulent, blandt andet følge med i ny lovgivning, gennemføre tiltag til at udbrede viden, rådgive og vejlede ledere og arbejdsmiljørepræsentanter og give sparring ved AT-påbud.

For at du kan trives i jobbet hos os, er det vigtigt at du kan se dig selv i nedenstående.

Du er selvstændig og har stor drivkraft


Du er typen, der driver opgaverne fremad i samarbejde med dine kolleger i teamet. Du spiller aktivt forslag på banen. Du får ting til at ske og får folk omkring dig med. Du skaber retning, hvor opgaven ikke på forhånd er helt klar. Du kan kommunikere både mundtligt og skriftligt til målgruppen og har en dialogbaseret og anerkendende tilgang til samarbejde.

Du arbejder både analytisk og strategisk


Du er stærk til at skabe klare beslutningsgrundlag, som baserer sig på data og mønstre i de konkrete og aktuelle ledelsesdilemmaer, vores ledere står overfor. Du mestrer at arbejde med meget konkrete problemstillinger og at bruge dem som et aktivt afsæt for at udvikle fælles strategier, som giver en reel merværdi i en organisation med mange forskellige typer af velfærds- og myndighedsopgaver.

Du er en stærk proces- og/eller projektleder


Du har erfaring med at gennemføre projekter i komplekse miljøer, hvor du kan navigere mellem mange interesser og fagligheder. Du er udadvendt, har gennemslagskraft og formår at samarbejde meget bredt. Som procesfacilitator bidrager du til at sætte retning, når retningen ikke er klart defineret. Du er både praktisk og nytænkende, når du tilrettelægger og gennemfører workshops, arrangementer og processer.

Din baggrund


Du har en akademisk eller tilsvarende relevant uddannelse. Vi ved at mange typer af faglige baggrunde kan føre til at du har de kompetencer, vi efterspørger. Du har solid erfaring fra en stilling med lignende opgaver, gerne fra den offentlige sektor eller en anden politisk ledet organisation.

Om os i SKOHR


Der er i alt 30 ansatte i SKOHR, som består af tre teams: kommunikationsteamet, det personalejuridiske team og så konsulentteamet, som du bliver en del af. I konsulentteamet arbejder vi med tværgående strategiske tiltag, ledelsesudvikling, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, betjening af direktørkredsen og kommunaldirektøren.

Hverdagen hos os i konsulentteamet byder på mange samarbejdsrelationer i hele organisationen og med kommunens omverden. Der er gode muligheder for at få faglig sparring fra dine kolleger, og vi har en positiv og imødekommende tilgang til hinanden og til vores samarbejdspartnere.

Løn- og ansættelsesvilkår


Der er tale om to fuldtidsstillinger, og du får arbejdssted på Rådhuset. Hvis du er akademiker, sker ansættelsen som udgangspunkt som special- eller chefkonsulent.

Vi har brug for dig fra 1. august 2021.

Vil du vide mere?


Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chef for Strategi, Kommunikation og HR, Tine Vedel Kruse på telefon 51 14 95 97 eller [email protected].

Du kan finde mere information i Gladsaxestrategien, vores strategiske aftale, Gladsaxe Kommunes ledelsesgrundlag, HR-strategien og
Gladsaxe Kommunes personalepolitik.

Frist


28. maj 2021 kl. 18.00. Vi forventer at kontakte kandidater til samtale 14. juni og at holde ansættelsessamtaler 18. juni med anden samtale 23. juni.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, hvor vi konkret vil bede dig om at give eksempler på løsning af opgaver, hvor du anvender de kompetencer, vi efterspørger.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Storkøbenhavn
  • Fredag den 28. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
26. december 2024 55
25. december 2024 56
24. december 2024 56
23. december 2024 54
22. december 2024 51
21. december 2024 52
20. december 2024 52
19. december 2024 48
18. december 2024 45
17. december 2024 43
16. december 2024 42
15. december 2024 39
14. december 2024 37
13. december 2024 38
12. december 2024 31
11. december 2024 40
10. december 2024 42
9. december 2024 40
8. december 2024 40
7. december 2024 40
6. december 2024 41
5. december 2024 41
4. december 2024 41
3. december 2024 42
2. december 2024 41
1. december 2024 43
30. november 2024 46
29. november 2024 46
28. november 2024 43
27. november 2024 41
26. november 2024 39