Erfaren udbudskonsulent(/-jurist) til overraskende anderledes it-udbud

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Motiveres du af at gennemføre og selv at have ansvaret for komplekse it-udbud på unikke systemer i tæt samarbejde med it-afdelingen og resten af forretningen? Vil du samtidig være en del af en afdeling med stærke juridiske og it-mæssige fagligheder og have fleksible arbejdsforhold?

Så er stillingen her et rigtig godt bud på dit næste karrieretrin.

Vi tilbyder

  • Spændende og anderledes it-anskaffelser i en organisation, som gør en meningsfuld forskel for mennesker og samfund
  • Fleksible arbejdsforhold hvor det vægtes højt, at der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Fx ved at møde sent eller gå tidligt, så børnene kan blive hentet eller ved at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen
  • Tillid til dig og dine kompetencer til at gennemføre stærke udbud, der understøtter it-projekterne udbudsretligt og kommercielt
  • Gode mulighed for faglig sparring og løbende kompetenceudvikling i et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer, der gerne hjælper hinanden
  • Et godt arbejdsmiljø med højt humør og en god stemning med fokus på arbejdsglæde og engagement
  • En arbejdsplads centralt på Christianshavn med fri parkering og samtidig tæt på metro og de nye inderhavnsbroer

Din dagligdag vil blive præget af stor faglig kompleksitet og omskiftelighed i opgaverne, da kriminalforsorgen står over for flere større komplekse udbud af drift- og videreudvikling af en række strategisk vigtige it-systemer og kontrakter. Det stiller store krav til din faglighed, samarbejdsevner, grundighed, ansvarsfølelse samt evne til i rette tid at ”justere til” for at skabe fremdrift i dine projekter.

For den rette profil, kan opgaverne fx være en kombination af it-udbud og contract management - vi tilpasser opgaverne til der, hvor du er nu og der, hvor du gerne vil hen på sigt.

Stillingen
Du bliver en del af enheden for kontraktstyring og it-udbud, som med dig ombord tæller syv engagerede kollegaer og to studenter, hvor du bl.a. fungerer som rådgiver og sparringspartner på udbudsområdet for vores tætte samarbejdspartnere i Center for It og Digitalisering samt dine kollegaer i Koncern Indkøb.

Dine primære arbejdsopgaver i tæt samarbejde med Center for It og Digitalisering består også i:

  • tilrettelæggelse af den optimale udbudsstrategi på baggrund af sourcingstrategien på it-området
  • gennemføre markedsdialog, løbende foretage udbudsjuridiske vurderinger samt udarbejde notater
  • udarbejdelse af udbudsmateriale herunder sikre at kontrakten understøtter det efterfølgende ønskede samarbejde med leverandøren, hvad enten det er leverandørstyring ved køb af standardsystemer/-ydelser eller indgå i strategiske partnerskaber på forretningskritiske systemer
  • juridisk kvalitetssikring af kravspecifikation i tæt dialog med forretningen
  • miniudbud på SKI rammeaftaler herunder via dynamisk indkøbssystem, udbudsjuridisk kvalitetssikring af tildelinger samt øvrige ad–hoc opgaver relateret til bl.a. it-anskaffelser
  • faglig sparring med de øvrige it-udbudskonsulenter

Enheden for kontraktstyring og it-udbud er en del af Koncern Indkøb, der bl.a. har ansvaret for udbud af varer, tjenesteydelser og it samt kontrakt- og licensstyring i kriminalforsorgen. Koncern Indkøb er en afdeling på i alt 19 medarbejdere fordelt på to enheder og hører under Center for Økonomi og Kapacitet i Direktoratet for kriminalforsorgen.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation med indplacering efter kvalifikationer. Du kan læse mere om gældende overenskomst for jurister og økonomer her. Har du fx 4-5 års erfaring med it-udbud indplaceres du formentlig som specialkonsulent, og ved længerevarende eller særlige kvalifikationer kan du evt. blive indplaceret som chefkonsulent. Ud over den overenskomstbestemte grundløn forhandles tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. Hertil kommer 17,1 % arbejdsgiverbetalt pension for AC’ere.

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen inkl. frokostpause, 5 ugers ordinær ferie samt den 6. uge i form af særlige feriedage
  • Hvis du har børn på 7 år og derunder, får du to omsorgsdage om året pr. barn, ligesom vi tilbyder mulighed for barnets 1. og 2. sygedag
  • Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er beliggende på Strandgade 100, 1401 København K
  • Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse
  • Du vil referere til enhedsleder Carsten Bod Johansen
  • Stillingen forventes besat omkring 1. februar 2024 eller snarest muligt derefter

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau, inden for offentlig forvaltning, jura/erhvervsjura eller it. Du har allerede en solid erfaring med udbud inden for it-området gennem en årrække og sætter en ære i at få det hele til at gå op i en højere enhed i tæt samarbejde med forretningen. Måske har du været væk fra området i en periode, men er klar på at nørde med udbud igen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • over en længere periode har arbejdet med it-kontrakter og kender såvel guldkorn som huller i både K- og SKI-paradigmerne
  • har solid erfaring med at gennemføre EU-udbud på it-området, der er juridisk og kommercielt stærke
  • har en skarp pen og tilpasser din kommunikation til modtageren alt efter, om det er et oplæg for en tværfaglig arbejdsgruppe eller et udbudsjuridisk notat
  • er en udpræget teamplayer og har flair for at opbygge og vedligeholde relationer på tværs
  • er løsnings- og udviklingsorienteret og ikke har noget imod at bringe dig selv ud på dybt vand ud fra tilgangen, at det danner grundlag for læring og udvidelse af dine kompetencer
  • er god til at sikre fremdrift i dine projekter, bevare overblikket og arbejde struktureret
  • er hjælpsom og i besiddelse af godt humør med lyst til at bidrage positivt til afdelingens udvikling

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 8. januar 2024.

Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 2 og 3.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Carsten Bod Johansen på 7255 4627 eller [email protected]

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Koncern Indkøb
Koncern Indkøbs formål er at sikre værdiskabende indkøb, der gør en forskel for vores 4.300 kollegaer, så vi i fællesskab kan drive flere end 4.100 fængsels- og arrestpladser med fuld sikkerhed, beskæftigelse, sundhedspleje og forplejning året rundt. Det, synes vi, er et arbejde med mening.

Som følge heraf har vi et meget blandet og meget specielt kategorilandskab, hvor der bl.a. er mange forskellige it-systemer med en årlig kontraktsum på 100 mio., ligesom vi har en række anderledes indkøb inden for både varer men primært tjenesteydelser. Dertil kommer en række nye it-projekter i forlængelse af kriminalforsorgens flerårsaftale. Vi har grundet vores kerneopgave altid et øje for sikkerhed, og vi laver udbud, du ikke får mulighed for at lave andre steder end hos os.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • København K
  • Mandag den 08. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i København K over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0