Genopslag - Medarbejder med administrative kompetencer søges til indkøbsfunktion på [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Er du serviceminded og trives du i en dynamisk og udfordrende hverdag, hvor du har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver, så er det måske dig vi søger. Vi er en moderne indkøbsafdeling i stadig forandring, som sætter kvalitet, innovative tiltag og medarbejdertrivsel i højsæde. En fuldtidsstilling som indkøbskonsulent i HE Midt Indkøb og Logistik ved hospitalsenhed Midt, Servicecentret, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2022.

Om stillingen i HE Midt Indkøb og Logistik
HE Midt Indkøb og Logistik er et afsnit i Servicecentret, som bl.a. er ansvarlig for bestilling og vareforsyning til hospitalets matrikler. I den administrative del af afsnittet har vi en hotline, som varetager konkrete indkøb i samarbejde med teknikere, læger eller andet klinisk personale. Indkøb af eksempelvis møbler, inventar og andre anskaffelser indgår også i afsnittets opgaver. Derudover følges der op på leverancer, herunder fejlleverancer og restordre, i dialog med leverandører samt det regionale lager, hvor vi får størstedelen af vores varer fra.

Af andre opgaver i afsnittet kan også nævnes tilpasning af leveringsruter, undervisning af rekvirenter samt controlling og analyse på indkøbsaftaler lokalt. Udbud og kontraktindgåelse varetages centralt for den samlede region af Indkøb og Medicoteknik i Skejby.

Udover hospitalets matrikler servicerer hotline desuden Præhospitalet, Psykiatrien samt regionens stabsfunktioner.

Vi søger en ny kollega, hvis primære arbejdsopgaver vil være besvarelse af spørgsmål, rådgivning samt hjælp og vejledning i forhold til varebestilling og leverancer. Der vil også være andre indkøbsrelaterede opgaver forbundet med stillingen, men omfanget af disse vil blive tilpasset vores nye kollegas kompetencer.

Der er otte medarbejdere tilknyttet hotline. Arbejdstiden er fra kl. 7.30 – 15.00 på hverdage og vi har flekstid. Stillingen er fysisk placeret i Viborg.

Vi søger en medarbejder der besidder følgende:

Faglige kompetencer:
  • Relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund. Du kan eksempelvis have en administrativ uddannelse, hvor du har erfaring med indkøb, økonomi og vareforsyning. Du kan også have en sundhedsfaglig baggrund med flair for administrative opgaver. Varekendskab vil være en fordel.
  • Evne til at navigere og samarbejde bredt, i en stor politisk ledet organisation med mange forskellige faggrupper.
  • Udprægede IT-kompetencer, særligt i forhold til at arbejde med integration mellem forskellige IT-systemer – eksempelvis økonomisystem og indkøbssystem. Kendskab til SAP og eventuel ØS er en fordel.

Vi forventer, at du:
  • Trives med travlhed, er resultatorienteret og i stand til at prioritere dine opgaver selvstændigt.
  • Er serviceminded og engageret, men samtidig tør du at indgå i konfliktfyldte dialoger med henblik på at sikre fælles forståelse for aktuelle problemstillinger.
  • Er ambitiøs, handlingsorienteret og dynamisk i din tilgang til opgaverne.
  • Forventer at der bliver stillet høje krav til dig og du ser forandringer som nye muligheder.
  • Er analytisk og god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt - evt. også i undervisningssituationer.

Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads i rivende udvikling med dertilhørende udfordringer.
  • Mulighed for at præge stillingens indhold.
  • En uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø med dygtige, fleksible og engagerede kollegaer.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • God introduktion til arbejdsopgaverne, hvorefter du får dine egne opgaver og kommer til at arbejde selvstændigt, hvilket giver dig en alsidig og spændende hverdag.


Om Servicecentret
Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalsenhed Midt herunder rengøring, indkøb og vareforsyning, køkken og kantinedrift, informationer, tekniske opgaver, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.

Om hospitalsenhed Midt
hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte. Læs mere om hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området (HK).

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved hospitalsenhed Midt, Servicecentret.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Afsnitsleder af HE Midt Indkøb og Logistik Anette Tolstrup på tlf. 78 44 20 40.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest onsdag den 23. marts 2022.

Samtaler forventes afholdt mandag den 28. marts 2022.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 23.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • Midtjylland
  • Onsdag den 23. marts 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
25. december 2024 18
24. december 2024 18
23. december 2024 19
22. december 2024 19
21. december 2024 18
20. december 2024 18
19. december 2024 18
18. december 2024 18
17. december 2024 20
16. december 2024 20
15. december 2024 20
14. december 2024 21
13. december 2024 22
12. december 2024 21
11. december 2024 21
10. december 2024 21
9. december 2024 22
8. december 2024 23
7. december 2024 23
6. december 2024 22
5. december 2024 22
4. december 2024 22
3. december 2024 24
2. december 2024 24
1. december 2024 26
30. november 2024 24
29. november 2024 23
28. november 2024 22
27. november 2024 21
26. november 2024 20
25. november 2024 23