Vil du være med til at styrke persondata- og informationssikkerheden i Styrelsen for In...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du struktureret, stærk til kommunikation, og har du interesse for informationssikkerhed og databeskyttelse? Så har du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i Ledelsessekretariatet i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Lidt om alt det vi tilbyder
Vil du være med til at udvikle området databeskyttelse og informationssikkerhed i SIRI? Vi er godt i gang med at implementere ISO27001, men vi har brug for en dygtig kollega, der kan hjælpe os med at komme helt i mål.

Sammen med vores informationssikkerhedsteam og databeskyttelsesrådgiver (DPO) vil du skulle arbejde med en bred vifte af opgaver inden for området. Opgaverne er i høj grad tværgående, og du vil dagligt have kontakt med kollegaer i hele styrelsen og også sparre med dygtige og engagerede kollegaer i resten af Udlændinge og Integrationsministeriet. Vi skal sikre implementering af de politikker og retningslinjer, der er nødvendige for, at vi kan beskytte kritiske informationer og persondata. På den måde kan vi udføre vores opgaver, og vores brugere kan føle sig trygge, når de overlader oplysninger til os.

Du skal være med til at vurdere den risiko, der er forbundet med vores sagsgange og it-løsninger, foretage interne kontroller og audits og ikke mindst bidrage til at skabe awareness om informationssikkerhed og beskyttelse af personoplysninger internt i styrelsen. Derfor er det også vigtigt, at du er god til at engagere dine kollegaer og gøre et komplekst emne forståeligt og vedkommende.

Du får 11 engagerede kollegaer med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver, og vi har en positiv tilgang til hinanden. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler. Ledelsessekretariatet består af engagerede og rutinerede medarbejdere, som sammen løser en bred pallette af opgaver, blandt andet direktionsbetjening, organisationsudvikling og pressehåndtering. Du får gode muligheder for at arbejde selvstændigt med dine opgaver. Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet og godt socialt sammenhold. Vi har bl.a. kantine, fredagsbar mv. og er placeret lige ved siden af Ny Ellebjerg station i Valby.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant kandidatuddannelse, f.eks. inden for en af samfundsvidenskaberne eller inden for formidling. Du interesserer dig for it og arbejdet med data, men er ikke nødvendigvis it-ekspert.

Du bliver en del af et miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • arbejder systematisk og struktureret og følger opgaverne til dørs
  • er god til at skabe overblik og kan styre processer
  • kommunikerer godt på skrift og i tale og er god til at skabe relationer
  • kan arbejde selvstændigt
  • er en god kollega

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • arbejdet med informationssikkerhed
  • GDPR, databehandleraftaler og håndtering af sikkerhedsbrud

Yderligere information
Du kommer til at bidrage til vores to grundlæggende politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge integreres og tager del i samfundet? Vi er i dag 1.200 medarbejdere i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der dagligt arbejder med de spørgsmål.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Lise Pontoppidan på telefonnummer 72 14 23 75 eller på e-mail [email protected] eller specialkonsulent Christian Heltoft på telefonnummer 72 14 25 29 eller på e-mail [email protected].

Vi forventer at holde samtaler i uge 17.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i København K over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0