Informationssikkerheds- og databeskyttelseskonsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Er informationssikkerhed din passion, og har du lyst til at indtage en central rolle i at styrke vores arbejde med informationssikkerhed og databeskyttelse på Københavns Professionshøjskole (KP)? Vil du være en del af et team, der sparrer om udfordringerne og finder gode løsninger med afsæt i faglige vurderinger?

Som informationssikkerheds- og databeskyttelseskonsulent spiller du en central rolle i at sikre, at KP overholder lovgivning og standarder inden for informationssikkerhed og databeskyttelse. Vi er et "Microsoft-hus", og derfor er rigtig mange af vores sikkerhedsløsninger baseret på deres produkter. Det vil afspejle sig i det daglige samarbejde om sikkerhed, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger fra IT-infrastruktur, Forretnings-IT og IT Support. Du arbejder også tæt sammen med ledelse, medarbejdere og andre interessenter på KP om at opbygge og vedligeholde en robust sikkerhedskultur. Vi prioriterer sikkerhed og hensynet til registreredes rettigheder, fordi det er vigtigt for de registrerede, og fordi vi ønsker, at KP's studerende er godt rustede til at arbejde med persondata i mange forskellige sammenhænge efter endt uddannelse.

Stillingen er placeret i Digitalisering, IT og Bibliotek i vores enhed for informationssikkerhed. Vi er i alt tre faste kolleger og to studentermedhjælpere. Vi samarbejder med vores eksterne DPO, men vi lægger vægt på, at du også skal kunne påtage dig rollen som rådgiver internt i organisationen.

Dine arbejdsopgaver spænder bredt inden for følgende områder:

Compliance og risikostyring

  • Udvikle, overvåge og styre compliance vedrørende GDPR, ISO 27001/2 og CIS 18
  • Identificere, vurdere og afrapportere sikkerhedsrisici
  • Implementere processer for regelmæssig risikovurdering og gap-analyse
  • Etablere en effektiv kobling mellem compliance-rammer og tekniske sikkerhedsmuligheder.

Informationssikkerhedsstyring

  • Bidrage til udvikling af politikker og retningslinjer, der styrker rammerne for sikkerhed
  • Vedligeholde og videreudvikle systematisk rammeværk for informationssikkerhedsstyring
  • Gennemføre revisioner og audits.

Databeskyttelse

  • Håndtere databeskyttelsessager og forespørgsler
  • Overvåge og rapportere databrud.

Awareness, opkvalificering, rådgivning og support

  • Vedligeholde og udvikle vores program for awareness og træning af medarbejdere, og awareness om sikkerhedsrisici og best practice via kommunikation
  • Afholde oplæg for studerende og ansatte om informationssikkerhed og databeskyttelse
  • Rådgive ansatte vedrørende informationssikkerhed og databeskyttelse i tilknytning til forskningsprojekter og administration.

Information Security Management System (ISMS) - vi anvender ControlManager fra Siscon

  • Implementere og vedligeholde et ISMS i overensstemmelse med GDPR, ISO 27001/2 og CIS 18
  • Sikre at alle relevante processer og procedurer er dokumenteret og opdaterede.

Systematisk dokumentation

  • Arbejde struktureret med dokumentation af informationssikkerhedsprocesser og -procedurer
  • Sikre at alle relevante dokumenter er tilgængelige og ajourførte.

Din profil:

Du har dit faglige fundament i en relevant uddannelse, og du har nogle års konkret erfaring fra en lignende rolle, hvor informationssikkerhed og/eller databeskyttelse har været dit arbejdsområde. Vi forestiller os, at du:

  • har en god forståelse af lovgivningen og standarderne inden for informationssikkerhed og databeskyttelse (GDPR, ISO 27001/2, CIS 18)
  • har indblik i Microsofts forskellige produkter vedrørende sikkerhedsløsninger
  • er en god kommunikator og kan lide at formidle komplekse emner på en pædagogisk måde til både tekniske og ikke-tekniske målgrupper
  • bliver motiveret af at skulle omsætte din faglige viden til konkrete løsninger, der fungerer i praksis for KP's brugere
  • udover at trives med egne selvstændige opgaver og være en teamplayer med gode samarbejdsevner, så er det naturligt for dig at opbygge et netværk af interessenter på KP
  • arbejder struktureret og analytisk med lovgivning og standarder, mens du samtidig formår at forholde dig til organisationens rammer og vilkår, så du medvirker til at finde pragmatiske løsninger
  • befinder dig godt med at have en bred kontaktflade, hvor du giver råd og bevarer ro og integritet - også når der opstår en uventet situation såsom et databrud.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling, hvor du får god mulighed for at arbejde bredt med informationssikkerhed og databeskyttelse
  • En stilling, der har forankring i vores digitaliseringsområde, hvor du får rigtig gode muligheder for at arbejde direkte sammen med fagspecialister inden for alle dele af IT
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, da vi prioriterer at have en løbende faglig opdatering, så du er klædt godt på til rollen som rådgiver og sparringspartner
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. september 2024. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat som konsulent, evt. specialkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer under overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200, København N.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Wium Senfer på tlf.: +45 51632427.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 26-06-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 27.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • København N
  • Onsdag den 26. juni 2024

Lignende jobs

  • Looking for Cybersecurity professionals

    At EY, you’ll have the chance to build a career as unique as you are, with the global scale, support, inclusive culture to become the best version of you. And we’re counting on your unique voice an..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Looking for Cybersecurity professionals

    At EY, you’ll have the chance to build a career as unique as you are, with the global scale, support, inclusive culture to become the best version of you. And we’re counting on your unique voice an..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Informationssikkerheds- og databeskyttelseskonsule...

    Vil du have en central rolle med at beskytte vores data og sikre GDPR-rettigheder for studerende og medarbejdere på [xxxxx]? Så læs videre, for vi søger en erfaren informat..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København N
    Få mere info
  • Databeskyttelsesjurist med interesse for digitalis...

    Er du en engageret og dygtig jurist? Har du lyst til at arbejde med digitalisering og sundhedsdata med fokus på databeskyttelse og offentlig ret? Og vil du være en del af et digitalt sundhedsvæsen .
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i København N over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1