Ambitiøs medarbejder til databeskyttelse og informationssikkerhed – DIS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Er du fagligt stærk inden for databeskyttelse og informationssikkerhed?

Så er det måske dig, vi skal have med om bord i Kriminalforsorgen Syddanmark.

Kriminalforsorgen igangsatte i 2019 et ambitiøst program for databeskyttelse og informationssikkerhed og i den forbindelse blev der ansat DIS-medarbejdere i Kriminalforsorgens fire områder.

Stillingen i Område Syddanmark er nu ledig, og derfor søger vi til vores områdekontor i Kolding en skarp profil inden for området – en DIS-medarbejder.

Om stillingen:

Stillingerne som DIS-medarbejdere blev som nævnt oprettet i 2019 og er således stadig forholdsvis nye. Du vil derfor få mulighed for selv at præge egne arbejdsopgaver og sætte et væsentligt aftryk i Kriminalforsorgens koncern.

Den fysiske placering vil blive i Områdekontoret i Kolding med reference til DIS-lederen. Sammen arbejder I tæt sammen med den Centrale Enhed for Databeskyttelse og Informationssikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen i København. Derudover vil du komme til at arbejde sammen med de databeskyttelses- og informationssikkerhedskoordinatorer, som hører til på de enkelte matrikler i området og med områdets ledere.

For at sikre, at den centrale og den decentrale indsats går hånd i hånd, vil der også være et tæt samarbejde med faste kontaktpersoner (DIS-partnere) i direktoratets Databeskyttelses- og Informationssikkerhedsenhed.

Dine opgaver:

  • Som DIS-medarbejder får du den vigtige opgave at drive databeskyttelses- og informationssikkerhedsarbejdet i området.
  • Med udgangspunkt i behandlingen af oplysninger på områdets matrikler har du den praktiske opgave at drive med databeskyttelses- og informationssikkerhedsarbejdet i overensstemmelse med politikker, retningslinjer, vejledninger m.v. fra direktoratets Enhed for Databeskyttelse og Informationssikkerhedsenhed.
  • Formidling og udmøntning af politikker samt udarbejdelse af områdespecifikke politikker og retningslinjer efter behov.
  • Håndtering af informationssikkerhedshændelser og –brud.
  • Behandlingsformål og –hjemmel, leverandørstyring og databehandleraftaler.
  • Sikre overblik og eksekvering, så vi hurtigt og målrettet arbejder med gældende regelsæt og løbende leverer i forhold til aftalte handleplaner.
  • Det er dig, der i første instans afgør, om områdets konkrete praksis i forhold til behandling af personoplysninger og informationssikkerhed er compliant med vores politikker, retningslinjer og gældende databeskyttelseslovgivning, og dit arbejde tager udgangspunkt i den behandling af oplysninger, som sker på områdets matrikler.

Dine kvalifikationer:

  • Du skal selvstændigt være i stand til at vurdere compliance og iværksætte nødvendige initiativer i tæt samarbejde med områdets ledelse.
  • Du har god indsigt i og erfaring med databeskyttelse og informationssikkerhed.
  • Du har specialiseret dig i og har dokumenteret erfaring med mindst ét af områderne.
  • Du har en akademisk baggrund og kan f.eks. være jurist med god teknisk indsigt eller anden akademiker med fornøden indsigt i databeskyttelse og informationssikkerhed.

Derudover leder vi efter dig, som:

  • Er ansvarsbevidst, besidder gode samarbejdsevner og tager initiativ.
  • Gennem erfaring ved, hvad der skal til, når du skal ”have fingrene i forretningen”.
  • Har erfaring med at arbejde projektorienteret, evner løbende at prioritere det mest nødvendige og er hurtig til at ændre fokus, når det er nødvendigt.
  • Arbejder analytisk og struktureret.
  • Er problemknuser og hurtigt evner at forstå en kompleks forretning, et komplekst IT-landskab og komplekse problemstillinger.
  • Har personlig gennemslagskraft med en skarp pen, som evner at formidle målrettet i både skrift og tale, hvor du har modtageren i centrum.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der er mulighed for forhandling af eventuelt tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen og tjenestestedet er beliggende Domhusgade 24, 6000 Kolding.

Ansøgning:

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Det er også en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 22. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedlegitimation, f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at søge.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte Områdechef for Klientsagsbehandling Susanne Norman Andersen, tlf.: 72 55 55 50.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • Kolding
  • Onsdag den 20. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i Kolding over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2