Databeskyttelsesrådgiver (DPO) til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Databeskyttelsesrådgiver (DPO) til Region Sjælland

Har du lyst til nye faglige udfordringer inden for persondatabeskyttelse, og vil du medvirke til at gøre en forskel for borgerne på sundhedsområdet? Så har du nu muligheden for at spille hovedrollen i videreudviklingen af Region Sjællands indsats på databeskyttelsesområdet som vores nye DPO.

I Region Sjælland har vi stort fokus på, at borgerne kan føle sig trygge og sikre i vores behandling af deres personlige data. Vi søger derfor en DPO, der kan videreudvikle DPO-funktionen i tæt samarbejde med bl.a. regionens informationssikkerhedsenhed.

Som vores nye DPO skal du være fagligt stærk på databeskyttelsesområdet. Det er samtidig vigtigt for os, at du kan navigere i en stor og kompleks organisation tæt på den politiske ledelse og koncerndirektionen. Vi lægger desuden stor vægt på, at du har god diplomatisk sans og udviser smidighed i samarbejdet med organisationen og eksterne parter, og at du kan kommunikere klart og tydeligt – også til modtagere med andre opgaver og fagligheder.

Du får til gengæld gode muligheder for at bringe din viden og ideer i spil og et stort, selvstændigt handlerum til at sætte mål op for og udføre opgaverne. Dine kommende kolleger fortæller, at det giver meget mening at arbejde i sundhedsvæsenet, og at det er motiverende at arbejde på tværs af forskellige fagligheder i en stor organisation med mange kontaktflader.

I Ledelsessekretariatet bliver du ansat som en del af vores juridiske team, der primært løser opgaver ift. styrelseslov, offentligheds- og forvaltningslov, og med reference til koncernsekretariatschefen. Du vil i dagligdagen have et tæt samarbejde med informationssikkerhedsenheden, der er placeret i regionens Koncern IT, samt med eksterne parter, herunder Datatilsynet, andre regioner og borgere.

Dine opgaver

Dine opgaver vil være:

  • Overvågning af regionens overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler, herunder udarbejdelse af årlig rapportering til regionens koncerndirektion og politiske ledelse
  • Yde løbende strategisk rådgivning i spørgsmål om databeskyttelse samt bidrage til anbefalinger om rettigheder og pligter ift. håndtering af personoplysninger
  • Medvirke til udarbejdelse af konsekvensanalyser (DPIA)
  • Understøtte regionens håndtering af sikkerhedsbrud
  • Fungere som kontaktpunkt for Datatilsynet og for borgere, der henvender sig med spørgsmål om regionens håndtering af personoplysninger
  • Samarbejde med Region Hovedstaden om DPO-rollen for det fælles EPJ-system Sundhedsplatformen
  • Løbende at følge udviklingen og best practice på databeskyttelsesområdet og være i tæt dialog med myndigheder og eksterne samarbejdspartnere

Dine kompetencer

Vi forventer, at du:

  • Har relevant akademisk baggrund – gerne juridisk
  • Har kendskab til eller interesse for databeskyttelsesforordningen
  • Har relevant erfaring – gerne fra anden DPO-stilling
  • Har kendskab til offentlig forvaltning –gerne også sundhedsret, men det er ikke et krav
  • Kan arbejde målrettet og selvstændigt og har et naturligt drive mod at få opgaverne løst
  • Er god til samarbejde, er opsøgende og god til at skabe relationer på tværs
  • Er kvalitetsbevidst og løsningsorienteret i varetagelsen af opgaverne

Om Ledelsessekretariatet

Du kommer tæt på de politiske og forretningsmæssige beslutningsprocesser i Region Sjælland og bliver en del af et spændende og dynamisk Ledelsessekretariat med i alt ca. 30 medarbejdere. Ledelsessekretariatet løser bl.a. opgaver ift. betjening af Regionsrådet og Direktion, presse og kommunikation samt større tværorganisatoriske projekter, og vi prioriterer tværfaglighed højt.

I Ledelsessekretariatet har vi travlt, men der er højt til loftet, og vi sætter pris på, at tonen er uformel, og at vi er gode kollegaer for hinanden både socialt og fagligt. Vi ønsker os en kollega med godt humør og god energi.

Vi har en travl og afvekslende hverdag, som også er kendetegnet ved en høj grad af frihed under ansvar. Opgaveløsningen kræver ofte fleksibilitet, men vi stiller til gengæld også fleksible arbejdsrammer til rådighed, herunder gode muligheder for hjemmearbejde. Vi prioriterer desuden kompetenceudvikling og efteruddannelse højt.

Du kan læse mere om Region Sjællands organisation på www.regionsjaelland.dk

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Regionshuset i Sorø.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. oktober 2022.

Er du interesseret?

Så indsend din ansøgning til os senest den 17. august 2022.

Ved spørgsmål kan du kontakte koncernsekretariatschef Lisbeth Iversen, Ledelsessekretariatet, på [email protected] eller 40 24 55 95.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • Sorø
  • Onsdag den 17. august 2022

Lignende jobs

  • It-sikkerhedsspecialist i Roskilde

    Vi søger i [xxxxx] en IT sikkerhedskonsulent for en kunde i vækst ved Roskilde. Dine opgaver og projekter gennemføres primært i kommuner og andre offentlige myndigheder, hvor du hjæ..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • Roskilde
    Få mere info
  • It-sikkerhedsspecialist i Hele Danmark

    At a glance At Brüel & Kjær Vibro, we pride ourselves on protecting and monitoring the world's most important machines. From hydrop..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i Sorø over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0
26. juni 2024 0
25. juni 2024 0
24. juni 2024 0
23. juni 2024 0
22. juni 2024 0
21. juni 2024 0
20. juni 2024 0
19. juni 2024 0
18. juni 2024 0
17. juni 2024 0
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0
3. juni 2024 0
2. juni 2024 0