IT-assistent til Simulationscenter på Frederiksberg Slot

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Finder du anvendelsen af simulation til uddannelse interessant, og har du lyst til at være en del af udviklingen af denne kapacitet for Hærens kommende officerer? Så er denne stilling lige noget for dig, og vi vil meget gerne se nogle ord fra dig. Her får du en unik mulighed for at komme helt tæt på uddannelsen af Hærens officerer på en helt unik arbejdsplads.

Om os

Center for Landmilitære Operationer gennemfører uddannelser primært for Hærens nuværende og kommende officerer med fokus på det landmilitære domæne. Alle vores uddannelser indeholder blandt andet planlægning og føring af operationer. For bedst muligt at kunne træne føringsdelen anvendes i stigende grad simulationsprogrammer på vores uddannelser. Til dette formål har vi et simulationscenter med kapacitet til at gennemfører større simulationsøvelser med op til 100 deltagere.

Simulationscenteret er placeret på Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot og har en helt central rolle i uddannelsen af de kommende officerer. I takt med at simulation indtager en større og større rolle i uddannelserne, udvider vi nu vores medarbejder kapacitet med en IT-assistent.

Vi varetager følgende opgaver:
• Understøtter uddannelserne af Hærens officerer med simulation
• Teknisk drift af simulationsfaciliteten
• Gennemfører uddannelse af operatører på simulationssystemerne
• Støtter Center for Landmilitære Operationer studie- og udviklingsvirksomhed indenfor simulation

Simulationscenteret består pt. af en kaptajn der har det overordnede ansvar for centerets drift og udvikling samt en seniorsergent med teknisk uddannelse, der har den daglige drift af simulationscenteret.

Vi bliver i nær fremtid en del af simulationsorganisationen i Hæren, hvor der vil være fokus på videns- og erfaringsdeling med de øvrige simulationsfaciliteter, der ligger på hærens garnisoner rundt om i Danmark.

Om stillingen

Som teknisk IT-medhjælper hos os vil du primært have ansvaret for klargøring, betjening og vedligeholdelse af faciliteterne og det tilknyttede IT-materiel.
Du vil have stor frihed til selvstændigt at tilrettelægge og prioritere arbejdsopgaverne i hverdagen. Afhængig af interesse og kompetencer vil der være rig mulighed for yderligere udvikling af dig og dit ansvarsområde.

Du vil få en bred berøringsflade med Center for Landmilitære Operationers taktiklærere, der i samarbejde med simulationscenteret tilrettelægger øvelserne og med alle officersskolens kadetter og elever, der under uddannelsen benytter simulationsøvelserne.

Du vil få en god indsigt i hvorledes Hærens officerer uddannes og trænes i militære operationer, og du vil være den praktiske støtte til at simulationsøvelserne kan gennemføres problemfrit og optimalt.

Du støtter med rådgivning i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af den del af uddannelsen, hvor simulation anvendes. Du vil i samarbejde med din leder forestå undervisningen af lærere, kadetter og elever i brugen af de anvendte programmer.

Om dig

Det er bedste kandidat til jobbet vi går efter, så om du er civil med gode IT-kompetencer og med en interesse for forsvaret og operationer, eller du er konstabel med interesse for IT, så er det muligt at søge stillingen.
Det vigtigste for os er, at du interesserer dig for IT, uddannelse og simulationsspil og har interesse i at udvikle disse områder.

Du har en bred viden og erfaring indenfor drift af IT-systemer og formår at bygge bro mellem det tekniske område og uddannelsesområdet, så simulationsfaciliteterne bliver udnyttet på bedst mulige måde i uddannelsen.

Du er imødekommende og samarbejdsorienteret i forhold til at kunne rådgive lærere, kadetter og elever om anvendelsen af simulation relateret til deres uddannelsesbehov.
Du er serviceminded, så kadetter og elever får den nødvendige støtte i forbindelse med deres uddannelse, og derved bidrager du til at hæren får de bedst mulige officerer.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du fra tidligere kender til nogle af vores Command and Control systemer, såsom Systematic Sitaware HQ og Frontline, som blandt andet bruges til planlægning og føring af operationer. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du kender til vores primære simulationssystemer ”Steel Beasts” og ”JCATs”. Hvis du ikke kender til de specifikke systemer vil vi naturligvis kompetenceudvikle dig inden for disse.

Du vil støtte med mange praktiske opgaver, såsom at opdatere applikationer, software og hardware samt at være med til at systemerne er klargjorte til når simulationsuddannelserne gennemføres.

Herudover ses dine personlige kompetencer at være:
• Stor interesse i og flair for IT og simulation
• Udadvendt og team-orienteret
• Gode kommunikations- og samarbejdsevner
• Lyst til at opbygge netværk i forhold til at indhente erfaringer og udvikle ideer i fællesskab med taktiklærerne, samt være en del af studie- og udviklingsmiljøet omkring hærens simulationssystemer
• Interesse i og flair for uddannelsesområdet og lyst til at vide noget om militære operationer
• Nysgerrighed, videnbegærlig og motiveret for løbende at dygtiggøre dig

Ansættelsesvilkår

Som civil er ansættelsen og aflønningen i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA. Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som militær er stillingen en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporal Forening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer (gælder kun for militært ansatte og ikke for civile). Du må derfor være forberedt på at du skal vurderes egnet i en helbredsundersøgelse forud for ansættelse og bestå den fysiske test.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være Frederiksberg Slot, og du hvis du er militært ansat bibeholder du tilknytning til dit regiment gennem bæring af baret og regimentsmærke.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige for simulationscenteret, kaptajn Visti Lindemann, telefon 25 55 22 69, e-mail: [email protected] eller seniorsergent Flemming Ronge, telefon 51 20 90 93, e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til civile løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lars Holte Sandgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 58

Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb (forventeligt uge 43).

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Frederiksberg
  • Onsdag den 27. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1