2nd level it-supporter i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at levere 2nd level it-support i en samfundsbærende organisation? Og trives du med at have mange forskellige typer opgaver om ørerne? Er du samtidig til opfølgning på - og løsning af - teknisk tungere support-opgaver? Vi er i gang med at omorganisere vores support-funktion, og i den forbindelse søger vi en 2nd level it-supporter.

Dine opgaver består bl.a. af:

  • Håndtering af incidents og service requests i vores ITSM-redskab, Service Manager
  • Udførelse af incident og problem management, forstået som opfølgning på sager, eskalation og styring af indsats i forbindelse med højt prioriterede sager
  • Udarbejdelse af rapporter vedr. SLA-opfyldelse
  • Support af Windows 10, Microsoft Office, Skype for Business, iOS/iPhone/iPad samt mobiladministration
  • Konfigurering og support af printere
  • Brugeradministration
  • Ad hoc opgaver i forbindelse med optimeringer af supporten
  • Softwareudrulning til Pc’er
  • Support af Kriminalforsorgens applikations-portefølje
  • Håndtering af incidents, som er placeret hos eksterne leverandører

Hvem er du?

  • Du har en faglig baggrund inden for it - det kan være, at du har en uddannelse som it-tekniker, eller måske har du de relevante kvalifikationer på anden vis
  • Du har en ITIL-certificering eller godt kendskab til ITIL og principperne
  • Du arbejder selvstændigt og kan prioritere opgaver i en travl hverdag
  • Du er er fuld af ”gå-på-mod” og følger komplekse opgaver til dørs ved selv at løse dem eller sikre overdragelse til rette kollega
  • Du er udadvendt, serviceminded og initiativrig
  • Du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og behersker dansk i skrift og tale
  • Du har humor, trives i teamarbejde, og har lysten til at samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen

Vi tilbyder
Vi tilbyder et rigtigt spændende job i en organisation i rivende udvikling med masser af dygtige og engagerede kollegaer. Vi er godt i gang med at opbygge og udvikle en fagligt stærk it-organisation, der i tæt dialog med forretningen skal sikre en effektiv, moderne og specialiseret it-understøttelse af Kriminalforsorgens virksomhed.

Vi lægger vægt på, at vi er gode hver for sig, men det er sammen, vi er bedst. Og selvom vi oftest har travlt og ikke altid kan forudse, hvordan en dag forløber, så stræber vi efter, at vores kompetencer vedligeholdes og udvikles. Vi har et godt arbejdsmiljø præget af en god omgangstone og engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden, og hjælper hinanden, til vi i fælleskab er i mål med opgaven.

Som 2nd level it-supporter får du en afvekslende arbejdsdag med en blanding af mere forudsigelige opgaver og akutte opgaver, der kræver hurtig omstilling og indsats. Din rolle som ansvarlig for incident og problem management bringer dig i tæt kontakt med Kriminalforsorgens forretning og eksterne leverandører. Her er godt samarbejde nøglen til succes.

Vores arbejdsplads er centralt beliggende på en attraktiv adresse midt i København, på det skønne Christianshavn tæt på metro og de nye inderhavnsbroer.

Lidt om os
Stillingen er placeret i It Service, som er en del af Center for IT og Digitalisering, der er et af fire centre i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I Center for IT og Digitalisering er vi godt 80 medarbejdere, der arbejder med drift, support, udviklingsprojekter, databeskyttelse og informationssikkerhed samt systemforvaltning og vedligeholdelse.

It Service består af en fagchef, tre enhedsledere og godt 30 medarbejdere. It Service har ansvaret for drift, infrastruktur, vedligeholdelse, teknisk support af it-systemerne og brugeradministration. Du vil skulle samarbejde med kolleger på tværs af centret og resten af Kriminalforsorgen. I det daglige vil du referere til enhedslederen for Service og Support, og du bliver en del af et team, som aktuelt består af 3 kolleger med fokus på 1st level support, 3 kolleger med fokus på 2nd level support samt 7 kolleger, der arbejder med supportopgaver on-site.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsesområdet er Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 108, 1401 København K.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Arbejdstiden ligger hovedsageligt i tidsrummet kl. 8.00-16.00. Stillingen er omfattet af flextidsordning.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder Jacob Crone på telefon 72 55 94 41, eller pr. mail: [email protected] eller til fagchef Henning Thomsen på telefon 72 55 94 50, eller pr. mail: [email protected]

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest tirsdag d. 12. april 2022, kl. 12:00.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • København K
  • Tirsdag den 12. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i København K over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0