IT-supporterelev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - København S

Som IT-supporterelev i [xxxxx] vil du blive en del af IT Service-sektionen sammen med 13 dygtige kolleger. IT Service fungerer som Single Point of Contact (SPOC) for IT for alle [xxxxx]s 1600 medarbejdere. Vi arbejder rollebaseret og understøttet af en rotationsplan, hvor vi dækker telefonsupport, personlig betjening i Service Desk, sagsløsning og udgående besøg til vores mange lokationer.

Der er gang i den, og nogle gange har vi travlt, men vi sørger altid for, at der er plads og tid til dig. Vi har masser af erfaring med at oplære elever, og vi går op i, at du får et godt forløb, hvor du udvikler dig fagligt og samtidig får en masse gode kolleger. Du vil referere til sektionslederen og have tæt kontakt til vores oplæringsansvarlige.

Dine arbejdsopgaver kan f.eks. være at:

  • Være kundevenlig i vores 1st line support i Service Desk eller på telefon med diverse IT-opgaver, når kolleger har brug for support.
  • Få printeren til at spille igen, hvis en kollegas mødereferat har sat sig på tværs.
  • Genetablere en mobil, hvis den nyeste Apple- eller Samsung-opdatering har ødelagt den.
  • Få styr på AV-udstyret i mødelokaler, hvis det har valgt at strejke.
  • Sikre, at PC’er fungerer efter de er blevet udskiftet, og sørge for at få dem ud til de respektive brugere.
  • Sikre en ordentlig omgangstone med vores kolleger og kommunikere med dem via vores sagsløsningssystem ServiceNow, så de altid ved, hvor langt vi er i sagsløsningen.
  • Administrere og vedligeholde udstyr såsom PC, skærme og mobiltelefoner.
  • Oprette, vedligeholde og nedlægge brugere i Active Directory og Azure Active Directory.
  • Supportere vores kolleger ude på de mange lokationer, der er en del af [xxxxx].
  • Kontinuerligt bidrage til at forbedre f.eks. processer, artikler til vores knowledge-database og arbejdsgange, herunder oprettelse og vedligeholdelse af brugervejledninger til glæde for os alle.

Når du starter som elev hos os, lægges en uddannelsesplan. Gennem hele forløbet har du en oplæringsansvarlig, som følger dig gennem uddannelsen og giver feedback i dagligdagen.

Du vil starte som elev til IT hos os pr. 1. marts 2025.

Vi søger dig som:

Vi forventer, at du har gennemført grundforløbet til data- og kommunikationsuddannelsen.

Og derudover:

  • Du viser engagement, motivation og går til opgaverne med en positiv indstilling.
  • Du er motiveret for at blive en del af en stor arbejdsplads og bliver motiveret af at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.
  • Du er mødestabil, tager ansvar for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt med at løse dem.

Bliv en del af [xxxxx] og vær med til at gøre en forskel

Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder i IT Service, Henrik Elmark, på e-mail henelm@[xxxxx].dk, eller vores elevansvarlige Kasper Koit Larsson på e-mail kaslar@[xxxxx].dk.

Ansøgningsfristen er den 20. december 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!

Bemærk at din ansøgning blot skal være et CV på 1-2 sider, hvor du kort beskriver din motivation og dine vigtigste kvalifikationer ift. rollen.

Vi modtager kun ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem. Send dit motiverede CV ved at klikke på "søg stillingen" til højre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • København S
  • Fredag den 20. december 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i København S over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4