Amager og Hvidovre Hospital søger jordemødre

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Bliv jordemoder på Vestegnen – vi har brug for dig! Vi vil være et fantastisk fødested og den bedste arbejdsplads – vil du være med? Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med over 7.000 fødsler om året. Derfor er det det helt rigtige sted at arbejde både som nyuddannet, fordi du lynhurtigt får oparbejdet en stor og bred erfaring, og som erfaren jordemoder, fordi du får stillet din appetit på faglige udfordringer – og glæder.

Vi VIL være både et fantastisk fødested for vores fødende og den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere - det er medarbejdere, ledelse og direktion enige om. Derfor opgraderer vi nu med et vagtlag og introducerer efterfødselssamtaler som et tilbud til alle, der har født.

Vær med til at skabe den bedste afdeling for fødende - og medarbejdere

For at hjælpe os på vej har vi brug for ca. 10 jordemødre, både nyuddannede, erfarne og meget gerne også jer, der i en periode har været væk fra det offentlige sundhedsvæsen i fx privatpraksis eller i lægepraksis. Vi har brug for jer nu, så vi sammen kan skabe et endnu bedre offentligt graviditets- fødsels- og barselstilbud.

Vi søger både dig, der vil arbejde som basisjordemoder med vagter på fødegang og klinik, og dig, der ønsker at være en del af vores hjemmefødselsgruppe eller af vores efterfødselsambulatorium, og som måske har en IBCLC-uddannelse, eller ønsker dette.

Er du nyuddannet, tager vi dig i hånden med vores omfattende etårige - og prisbelønnede - mentorprogram med undervisning, mentor og samtalerum, så du kan komme godt i gang.

Hvem er vi?

Vi er lige nu ca. 130 jordemødre på en arbejdsplads med højt til loftet, et knaldgodt tværfagligt samarbejde med fx obstetrikere, SOSU-assistenter og sygeplejersker, og en helt særlig Hvidovre-ånd.

Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet på, at man som jordemoder får mulighed for at varetage hele forløbet, fra den fødende kommer ind, til den nybagte familie forlader fødegangen.

”Vores patientgruppe er helt fantastisk”, ”Vi har hinandens ryg” og ”Hvidovre er det helt rigtige sted, fordi vi har så mange fødsler,” er blot noget af det, vores jordemødre siger i denne spritnye video om vores arbejdsplads:

Klik her for at se videoen

Indflydelse på arbejdsskemaet

Vi vægter det gode jordemoderliv højt og prioriterer variation i opgaverne og indflydelse på eget skema, så dit arbejds- og privatliv kan hænge bedst muligt sammen. Du kan fx vælge, om du vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend.

Vi har introduceret normnedskrivning, hvilket betyder at langt de fleste jordemødre er på fuld tid, men afspadserer optjente afspadseringstimer.

Det tilbyder vi de fødende

  • Jordemoderkonsultationer med sammenhæng i forløbet. Vi udvikler p.t. gruppekonsultation og virtuel fødselsforberedelse på webinar. For de gravide med særlige behov har vi et udvidet individuelt tilpasset tilbud.
  • Et særskilt igangsættelsesafsnit, som vi er ved at bygge op. Dermed skal kvinderne ikke vente på igangsættelse eller blive afbrudt i deres forløb.
  • Et godt frivilligt tilbud om ambulant fødsel. Det ønsker vi at udbygge, så flere får lyst til at føde ambulant med den støtte, der er behov for i hjemmet.
  • Et af de store indsatsområder er amning, hvor vi gerne vil lave en tværfaglig, tværsektoriel indsats i samarbejde med barselsgang og sundhedsplejersker.
  • Familiestuer, hvor familien kan have et privatliv, hvis de har behov for indlæggelse.
  • Efterfødselsambulatorium med samtaler, ammeambulatorium og bristningsambulatorium. Vi ønsker at omlægge en del af dette til virtuelle kontakter, hvis familien foretrækker den form.
  • Hjemmefødsler og fødeklinik: Vi vægter den normale fødsel højt, og vi tilbyder hjemmefødsler i lighed – og i samarbejde - med de andre fødesteder i regionen. Du får mulighed for at indgå i vores hjemmefødselsteam, med 24-timers vagter på kald hjemmefra. I vores fødeklinik kan kvinderne ligeledes føde i hjemmelignende rammer.
  • Vi tilbyder en højt specialiseret funktion for gravide, der er blevet bariatrisk opereret, og vi har et familieambulatorium til sårbare gravide. Vi har regionsfunktion på begge områder.

Kom til os på Vestegnen, hvis du:

  • brænder for jordemoderfaget
  • elsker fødsler
  • vil dygtiggøre dig – og bidrage til den faglige udvikling i afdelingen
  • har et godt humør og vil være en del af en afdeling, hvor vi passer godt på hinanden

Vi tilbyder til gengæld:

  • dygtige og engagerede kolleger indenfor alle faggrupper
  • mulighed for faglig sparring hele døgnet
  • et sjovt, inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø
  • et omfattende mentorprogram til nyuddannede med bl.a. undervisning og mentor
  • en mentor/makker i dit virke
  • faglig udvikling – varieret kursuskatalog med kursusdage samt tværfaglig simulationstræning
  • supervision i faste grupper
  • vagtværelse, hvis du pendler langvejs fra
  • fokus på udvikling, jordemoderforskning og løbende forbedring af patientforløbene

Kig evt. forbi inden du søger
Du er velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.

Ring eller skriv til Vicechefjordemoder Louise Munk på tlf. 3862 2547, Vicechefjordemoder Mette Kabell 3862 2446 eller Vicechefjordemoder Ditte Kirschner 3862 1149 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.

Ansøgningsfrist: 26. juli 2021.

Se mere om jobbet og afdelingen på www.hvidovrehospital.dk/jordemoder eller på afdelingens hjemmeside www.hvidovrehospital.dk/baby og hospitalets strategi https://ahhospitaler.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jordemoder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jordemoder
  • Hvidovre
  • Mandag den 26. juli 2021

Lignende jobs

  • Jordemoderjob

    Nordic Medicare rekrutterer sundhedsfagligt personale inden for alle kategorier og har måske lige det jordemoderjob, der passer til dig. I dag er Nordic Medicare at betragte som en af de største ak..
    • Jordemoder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • [xxxxx]søger en ny kollega

    [xxxxx]søger en ny kollegaVi søger en Jordemoder / Sonograf / Sygeplejerske til vores scanningsklinik centralt beliggende ved Nørreport Station.Vi tilbyder:- En unik mulighed for at v..
    • Jordemoder
    • København K
    Få mere info
  • Jordemoder søges til almen lægepraksis Indre By Kø...

    Jordemoder søges til kompagniskabspraksis i Indre By København. I vores praksis er vi fast 2 praktiserende læger, 2 sygeplejersker, 1-2 uddannelses læger samt et hold af medicinstuderende. .
    • Jordemoder
    • København K
    Få mere info
  • Docent til forskningsprogrammet ”Tilknytning og fo...

    Til at styrke forsknings- og udviklings-(FoU) programmet ”Tilknytning og forældreskab” søger vi en docent med jordemoderfaglig baggrund og med stærke kompetencer inden for anvendelses- og praksisre..
    • Jordemoder
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jordemødre i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte jordemoder i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jordemødre.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jordemødre i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som jordemødre
24. november 2024 1