Pressechef til Miljøministeriet - genopslag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være helt tæt på den politiske proces på Slotsholmen og den ambitiøse retning for Danmarks natur og miljø? Vi søger en skarp pressechef, der får en helt central rolle tæt på ministeren, når der skal formidles om rigere natur, mere skov, bedre havmiljø og rent drikkevand?

Om stillingen
Pressechefen er en del af Minister- og Ledelsessekretariatet, som organisatorisk er placeret i Miljøministeriets departement. Det består af hhv. et ministersekretariat, der betjener ministeren i forhold til alle opgaver, et direktionssekretariat, der betjener henholdsvis departementschef og afdelingschefer, samt et presse- og kommunikationssekretariat.

I Presse- og kommunikationssekretariatet sætter vi i samarbejde med miljøministeren og resten af ministeriet den strategiske retning for Miljøministeriets kommunikation. Vi samler ministeriets faglige udspil og omsætter dem til kommunikation på alle platforme, og vi hjælper ministeren med at kommunikere regeringens politik.

Som pressechef for miljøministeren får du ansvar for pressehåndtering og nyhedsformidling på miljø- og naturområdet på tværs af medier og digitale platforme. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ministeren, med direktionen og med departementets politiske kontorer. Du får desuden tæt og regelmæssig kontakt med vores to styrelser, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Du bliver faglig leder og teamleder for presseteamets fem presserådgivere.

Minister- og Ledelsessekretariatet ledes af to kontorchefer, hvor du refererer til kontorchefen for presse- og kommunikationssekretariatet, og du har ikke personaleansvar.

Om dig
Du har en journalistisk uddannelse eller en anden relevant kandidatuddannelse inden for fx kommunikation. Derudover forventer vi, at du:

  • Er god til at skabe relationer, har flair for at arbejde sammen med stærke fagligheder og kan oversætte faglighed og ny politik til alment forståelig kommunikation.
  • Har flere års erfaring med pressehåndtering gerne fra centraladministrationen, anden offentlig forvaltning eller en politisk styret organisation eller virksomhed.
  • Har erfaring fra et redaktionelt miljø.
  • Er iderig, kreativ og en dygtig formidler.
  • Har polisk tæft og er et fagligt og journalistisk forbillede for dit team.
  • Er fleksibel og klar til, at dagene kan udvikle sig anderledes end planlagt, og at der til tider kan være lange arbejdsdage.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med ledelse/faglig ledelse.

Det er ikke et krav, at du har dybt kendskab til eller har arbejdet med miljøpolitik. Men det er en fordel, hvis du interesserer dig for natur, miljø og bæredygtighed.

Vi tilbyder
Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Du har gode muligheder for at påvirke dine arbejdsopgaver og stor indflydelse på din opgaveløsning. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Sparring, samarbejde og engagement er nøgleord. Høj faglighed kan sagtens forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Dansk Journalistforbund (Overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten).

Du vil blive indplaceret som konsulent eller journalist på baggrund af din uddannelse og dine kvalifikationer.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse, samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024.

Du kommer til at indgå i departementets pressevagtordning.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Ulrik André Bøgelund på tlf.: 2011 8714.

Du kan læse mere om Miljøministeriet på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende dine oplysninger vedlagt ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest søndag den 18. august 2024.

Første samtale forventes afholdt i uge 34 og anden samtale i uge 35. Der vil forud for samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Journalist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Journalist
  • København K
  • Søndag den 18. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som journalister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte journalist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal journalister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte journalister i København K over tid

Dato Alle jobs som journalister
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0