Jurist til Sygehus Sønderjylland, Region Syddanmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa

Motiveres du af krydsfeltet mellem personalejura, HR, offentlig ret og sundhedslovgivning? Og trives du med mangeartede opgaver, hvor dagen ikke altid forløber som planlagt? Så er det måske dig der er vores nye kollega.

Du har en juridisk baggrund, evt. nyuddannet eller med nogle års erfaring. Du har organisatorisk forståelse, og kan omsætte jura til praksis i samarbejdet med ledere og medarbejdere.

Du bliver ansat i HR, hvor du arbejder 3 dage pr. uge. De øvrige 2 dage arbejder du for Direktionssekretariatet på Sygehus Sønderjylland.

I HR bliver du en del af Team Jura og Forhandling, som består af en jurist og to forhandlere. Dine arbejdsopgaver bl.a. vil være:

Personalejura, bl.a. sagsbehandling og forhandling i vanskelige personalesager, herunder deltagelse i tjenstlige samtaler og udarbejdelse af advarsler, afskedigelser og bortvisninger

  • Rådgivning og sparring med ledere, kollegaer og medarbejdere
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger til direktion, samt relevante udvalg

Her ud over vil du få ansvar for adhoc opgaver og projekter, og du vil på sigt skulle arbejde med arbejdstidsaftaler og overenskomstfortolkning, såledels at du kan sparre med teamets forhandlere herom.

Du har en interesse for ansættelsen fra start til slut, og du kan se dig selv i opgaver som rekruttering af ledere, og evt. uddannet i personlighedstest, som en del af lederrekrutteringsprocesser.

I Direktionssekretariatet skal du - med reference til sekretariatschefen - primært yde juridisk vejledning inden for sundhedsloven, behandle aktindsigtssager efter såvel forvaltningsloven som offentlighedsloven, udarbejde høringssvar og hjælpe med behandlingen af klagesager.

Vi lægger vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • vægter et godt samarbejde med kollegaer, afdelingerne og øvrige samarbejdspartnere
  • er nysgerrig og proaktiv i din opgaveløsning

Uanset hvilken eller hvor meget erfaring du har, vil du få en grundig introduktion til såvel opgaver, som HR og Direktionssekretariatets øvrige opgaver og organisation.

Om HR
I HR er vi i alt 21 medarbejdere fordelt på 5 teams.

HR styrker fastholdelse og rekruttering ved at samarbejde, understøtte og rådgive ledere og medarbejdere på Sygehus Sønderjylland. Opgaverne i HR omfatter rekruttering, lønadministration, arbejdsmiljø, uddannelse, personalejura og forhandling samt strategi og udviklingsopgaver. Tilsammen bidrager vi til forbedringer og strategisk udvikling af sygehusets HR-relaterede indsatsområder. I HR prioriterer vi at være ordentlige, proaktive og nysgerrige sammen og i vores opgaveløsning.

Om Direktionssekretariatet
I Direktionssekretariatet er der 5 medarbejdere, hvor hovedopgaven er at bistå direktionen i bl.a. udarbejdelse af dagsordener, referater, telefonbetjening, journalisering, planlægning af diverse mødeaktiviteter og kalenderstyring for direktionen mv.
Desuden står sekretariatet for sagsbehandling af klager, patienterstatningssager og sager om aktindsigt.

Vil du vide mere?
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte: HR-chef Mia Tjerrild Jakobsen på mail [email protected] eller telefon 2131 2278 eller Sekretariatschef Ingeborg Demant Mamsen på mail [email protected], eller telefon 2938 5693.

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsansættelse med tiltrædelse 1. februar 2024 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår aftales i forbindelse med ansættelsen og sker jf. relevant overenskomst. Ansættelsen sker med tjenestested i Aabenraa.

Ansøgning og rekrutteringsproces
Ansøgningsfristen er d. 12.12.2023. Ansættelsessamtaler afholdes d. 14.12.2023 og eventuelt samtale 2 afholdes d. 18.12.2023.

Der vil blive indhentet reference og straffeattest inden ansættelse.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Aabenraa
  • Tirsdag den 12. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Aabenraa over tid

Dato Alle jobs som jurister
4. september 2024 1
3. september 2024 1
2. september 2024 1