Jurist med fokus på forvaltningsret og regulatoriske forhold
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Vær med til at bidrage til, at Energinet varetager sin rolle som myndighed på en måde, som sikrer åbenhed og gennemsigtighed. Vi søger en erfaren jurist, der med solide juridiske færdigheder inden for EU ret, forvaltningsret og myndighedsudøvelse kan bidrage til at styrke Energinets rolle som myndighed. Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.Myndighedsudøvelse i tæt samarbejde med organisationen og eksterne interessenterEnerginet arbejder for at forsyne borgere og virksomheder i Danmark med energi, som er klimaneutral, forsyningssikker og tager højde for samfundsøkonomi. Vi udvikler energiens infrastruktur og markedsrammer, så elforbruget i Danmark i 2030 er baseret udelukkende på vedvarende energi, og så alle dele af samfundets energiforbrug er klimaneutralt i 2050.Du bliver en del af Myndighedsenheden, som er en afdeling i Energinets Koncernjura. Myndighedsenheden er specialiseret i det forvaltningsretlige og regulatoriske område og varetager det overordnede ansvar for Energinets myndighedsopgaver i forhold til at udstede regler og træffe afgørelser samt sikre og fastlægge principperne for Energinets myndighedsudøvelse.Som vores nye jurist er din primære opgave at sikre, at Energinet udsteder juridiske regler og træffer afgørelser i overensstemmelse med det relevante retsgrundlag. Du varetager dialogen med vores datterselskab Systemansvar for både el og gas omkring inddragelse af systemtekniske, markedsmæssige og økonomiske forhold i myndighedsudøvelsen. Derudover har du en væsentlig snitflade eksternt med bl.a. myndigheder og tilsyn. Du er ansvarlig for at håndtere den myndighedsmæssige dialog med interessenterne og udsteder og formidler regler, forskrifter og afgørelser for systemmæssige og markedsmæssige forhold i Energinet.”For at lykkes i rollen skal du evne at etablere stærke samarbejdsrelationer med både interne specialistkompetencer og eksterne myndigheder og interessenter, hvilket forudsætter, at du kan koble dine skarpe juridiske og analytiske kompetencer med blikket for de større sammenhænge og forståelsen for Energinets rolle - både regulatorisk og samfundsmæssigt”, fortæller afdelingsleder Anja Rye.Du får et udadvendt job, hvor du er med til at løfte Energinets ansvar for høj forsyningssikkerhed gennem sikring af vores forvaltningsretlige grundlag og styrkelse af Energinets rolle som myndighed. Samtidig får du mulighed for at arbejde selvstændigt med et specifikt juridisk område, hvor regler og juridiske rammebetingelser er i konstant bevægelse, og hvor opgaverne løses under stor politisk bevågenhed.Glæd dig til at blive en del af en organisation i udvikling, hvor du kan være med til at præge retningen. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.Samarbejdsvant jurist med speciale i det forvaltningsretlige og regulatoriske områdeDu er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller har en anden juridisk/økonomisk uddannelse eller erhvervserfaring svarende hertil og har mindst 5-10 års relevant juridisk erfaring, hvor du har opnået erfaring med EU ret, forvaltningsret og myndighedsudøvelse. Hvis du har erfaring med energiområdet er det klart en fordel, men ikke et krav. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med regulering og samarbejdserfaring med myndigheder. Da du skal arbejde med håndtering og formidling af både danske myndighedskrav og EU-regler, er det vigtigt, at du er stærk i din mundtlige og skriftlige kommunikation – både på dansk og engelsk.Som person trives du med at arbejde i et team. Du bidrager til sparring og fælles forståelse i afdelingen. Du er struktureret og går systematisk til værks med dine opgaver, men er samtidig strategisk helhedsorienteret og evner at samarbejde bredt med forskellige faggrupper. Du har et højt engagement og brænder for at tilegne dig ny viden inden for dit fagområde. Desuden har du en personlig gennemslagskraft - og du kan i kraft af din analytiske tilgang og blik for helheden bevare det strategiske overblik og navigere inden for de politiske udsving, der hersker på området.Ansøgning og kontaktSend din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Rye på telefon 61 24 44 27.Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, der varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.Se film om Energinet.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 9.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Jurist
- Fredericia
Lignende jobs
-
Vi udvikler fremtidens juridiske talenter - og lig...
Vi udvikler fremtidens juridiske talenter - og lige nu søger vi jurastuderende til vores hovedkontor i Kolding.Har du ambitioner og kunne du tænke dig at blive en del af et dynamisk team, hvor al..- Jurist
- Kolding
-
Jurister til kompleks sagsbehandling af arbejdsska...
Kan du træffe uafhængige afgørelser? I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) sikrer vi, at borgere i Danmark kan regne med en uafhængig og kvalificeret afgørelse, hvis de kommer til skade eller..- Jurist
- Haderslev
-
Skarp og handlekraftig jurist til enheden for Særl...
- Jurist
- Sønderborg
Statistik over udbudte jobs som jurister i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som jurister |
---|---|
24. december 2024 | 0 |
23. december 2024 | 0 |
22. december 2024 | 0 |
21. december 2024 | 0 |
20. december 2024 | 0 |
19. december 2024 | 0 |
18. december 2024 | 0 |
17. december 2024 | 0 |
16. december 2024 | 0 |
15. december 2024 | 0 |
14. december 2024 | 0 |
13. december 2024 | 0 |
12. december 2024 | 0 |
11. december 2024 | 0 |
10. december 2024 | 0 |
9. december 2024 | 0 |
8. december 2024 | 0 |
7. december 2024 | 0 |
6. december 2024 | 0 |
5. december 2024 | 0 |
4. december 2024 | 0 |
3. december 2024 | 0 |
2. december 2024 | 0 |
1. december 2024 | 0 |
30. november 2024 | 0 |
29. november 2024 | 0 |
28. november 2024 | 0 |
27. november 2024 | 0 |
26. november 2024 | 0 |
25. november 2024 | 0 |
24. november 2024 | 0 |