Genopslag - Relationelt stærk leder, der trives i krydsfeltet mellem jura, politik og mennesker

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Sjælland

Vi søger den leder, der sammen med dygtige og engagerede medarbejdere, som funktionsleder vil være med til at drive og udvikle HR-området og sikre den fremtidige ledelses- og organisationsudvikling i Familieretshuset. Vi håber at finde en leder, der har øje for løbende udvikling og sikker drift i en nøgleposition i en organisation, der løfter en væsentlig samfundsopgave og en organisation i stor vækst.

Tryghed og retning i ændrede familiesituationer

Når forældre skal skilles, hvis der er uenighed om forældremyndighed, børnenes bopæl, samvær og bidrag. Hvis en dansker skal giftes med en udlænding eller hvis en forælder bliver dement. Kort sagt: Når der sker væsentlige ændringer i familiesituationen, er det ofte Familieretshuset, der vejleder.

Familieretshuset vokser og udvikler sig markant i disse år, og du skal som funktionsleder for HR sikre og videreudvikle en stærk HR-funktion, der kan understøtte den fortsatte forandring i Familieretshuset. Der er investeret meget i opbygningen af Familieretshuset, og det er der knyttet store forventninger til. Du spiller sammen med HR-enheden en afgørende rolle i, at Familieretshuset kommer i mål.

HR har ansvaret for rekrutteringen af nye medarbejdere og for at supportere Familieretshuset i alle typer af personalesager, herunder rådgivning af ledere og medarbejdere om personrelaterede problemstillinger. Derudover har enheden også ansvaret for arbejdsmiljø, HR-driftsopgaver som fx gennemførelse af MUS og APV samt løn, lønforhandlinger og personaleadministration.

Ledere og medarbejdere skal spille hinanden gode

Enheden for HR bliver en del af kontoret HR og forretning. Kontoret er nyetableret og skal skabe større sammenhæng og synergi mellem udviklingen af forretningen og udviklingen af medarbejdere og ledere i organisationen. Du får således et naturligt tæt samspil med HR-udvikling og enheden for Forretningsudvikling. Derudover vil du i det daglige også have en bred berøringsflade med ledere og medarbejdere i hele organisationen.

Du bliver leder for 16 ambitiøse, dygtige og dedikerede medarbejdere og skal sikre driften og udviklingen af enheden, der er placeret i Aabenraa. Flere af medarbejderne sidder dog på lokationer andre steder i landet, og distanceledelse bliver derfor en væsentlig del af hverdagen. Der er desuden mulighed for, at du kan sidde på et af vores andre kontorer i eksempelvis Odense eller Aarhus nogle dage. Du skal styrke ledelsen tæt på medarbejderne, herunder sikre en kompetent faglig ledelse og sparring samt en stor opmærksomhed på medarbejdernes trivsel.

Derudover vil nogle af de kommende opgaver være:

  • At sikre videreudviklingen af HR-funktionen, så den matcher Familieretshuset fremtidige udvikling.
  • Implementering af driftsledelse på HR-området, så man er på forkant med udviklingen og kan sikre en fortsat effektiv og kvalificeret drift og rådgivning.
  • At forankre den nye HR-partnerstruktur i hele organisationen, herunder sikre opbygningen af et stærkt samarbejde på tværs af HR-partnere i hele landet.
  • At sikre en enhed i udvikling og trivsel. HR-teamet har haft meget travlt, og det har til tider været svært at følge med væksten. Du skal som funktionsleder være med til at skabe struktur og overblik, og det forventes, at du er synlig og formår at være nærværende på distancen.
  • At opbygge gode relationer til lederkollegaer på tværs af hele organisationen. Det er vigtigt, at du engagerer dig i at lære organisationen og forretningen at kende.
    Din faglighed og din tilgang til mennesker betyder alt

    Du forventes at have en solid og bred erfaring indenfor HR og stærke kompetencer på det personalejuridiske område. Du har en lang videregående uddannelse, og du har enten erfaring med ledelse eller et stort talent for og lyst til ledelse. Det er under alle omstændigheder væsentligt, at du kan se værdien i driftsledelse og kan tænke det ind i en HR-kontekst.

    Du er strategisk tænkende, helhedsorienteret og har en god organisationsforståelse, ligesom du kan navigere i et tæt og fortroligt samspil med den øverste ledelse og på tværs i hele organisationen.

    Som leder har du en tillidsbaseret, anerkendende og dialogorienteret ledelsesstil – du er uddelegerende og evner at spille andre gode. Du er lyttende og har rigtig gode samarbejdsevner og motiveres af at skabe resultater sammen med andre. Som person er du robust og velafbalanceret, og du er struktureret i din arbejdsform. Du har et stort overblik og kan bevare roen under pres. Og så har du et godt humør.

    Du vil som udgangspunkt blive omfattet af overenskomst for akademikere i staten. Den er klassificeret som chefkonsulent med personaleledelse (jf. AC-overenskomsten) med aftalt funktionstillæg.

    Er du blevet nysgerrig?
    Er du blevet nysgerrig, så er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Maren Holm Johansen, Familieretshuset, på telefon 6182 7705 eller konsulent i Christian Høgh Brønnum på telefon 2193 0783 eller e-mail [email protected].

    Du kan søge stillingen på Familieretshusets hjemmeside via knappen nedenfor.

    Første og anden samtalerunde afvikles i uge 15 og 16 i 2021. Begge samtaler afvikles i Aabenraa.
    Mellem de to samtalerunder gennemføres et testforløb, og der indhentes referencer efter aftale med kandidaterne. Testforløbet foregår digitalt med tilbagemelding via TEAMS.
    Forventet tiltrædelse er den 1. juni 2021.
    Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Sjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 17.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Hele Sjælland

Lignende jobs

  • Jurist søges til centralt juridisk team tæt på den...

    Fri kontakt
    I jobbet som jurist i Center for Politik, Organisation og Borgerbetjening får du et spændende arbejdsliv med faglige udfordringer og selvstændigt ansvarsområde indenfor kommunalret, almene boliger og offentlig ret. Du skal også ved behov yde juridisk rådgivning til de centre i kommunen, som ikke selv har en jurist.
    • Jurist
    • Greve
    Få mere info
  • GDPR-konsulent til Greve Kommune

    Fri kontakt
    Om jobbet. I Greve Kommune er vi i fuld gang med at styrke struktur, processer og compliance inden for databeskyttelse og informationssikkerhed. Vi søger derfor en GDPR-konsulent, som kan være med til at gå forrest på dette vigtige indsatsområde.
    • Jurist
    • Greve
    Få mere info
  • Jurister til Familiekontorerne

    Jurist søges til organisation/virksomhed i Hele Sjælland
    • Jurist
    • Hele Sjælland
    Få mere info
  • Jurist - Forenede Gruppeliv

    Jurist søges til organisation/virksomhed i København
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i Hele Sjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Hele Sjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister i Hele Sjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Hele Sjælland over tid

Dato Alle jobs som jurister
30. januar 2025 176
29. januar 2025 174
28. januar 2025 169
27. januar 2025 162
26. januar 2025 165
25. januar 2025 167
24. januar 2025 165
23. januar 2025 156
22. januar 2025 155
21. januar 2025 151
20. januar 2025 152
19. januar 2025 153
18. januar 2025 157
17. januar 2025 162
16. januar 2025 162
15. januar 2025 167
14. januar 2025 166
13. januar 2025 170
12. januar 2025 181
11. januar 2025 180
10. januar 2025 182
9. januar 2025 184
8. januar 2025 182
7. januar 2025 187
6. januar 2025 192
5. januar 2025 219
4. januar 2025 219
3. januar 2025 220
2. januar 2025 226
1. januar 2025 226
31. december 2024 228