Social- og Ældreministeriets Kontor for Handicap søger jurist

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Social- og Ældreministeriets Kontor for Handicap søger jurist

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med handicap? Får du energi af at dykke ned i lovgivningen og knække den vanskelige juridiske ”nød”? Så er du måske vores nye kollega til Social- og Ældreministeriets kontor for Handicap.

Om os
I Kontor for Handicap arbejder vi med politik og lovgivning i forhold til børn og voksne med fysiske eller psykiske handicap. Det kan være indsatser, som bl.a. skal tilgodese de behov, der følger med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og indsatser der forbedrer den enkeltes sociale og personlige funktion og udviklingsmuligheder. Vores mål er at understøtte kommunerne i at yde den bedst mulige indsats over for personer med et handicap. Vi arbejder også for at give social- og ældreministeren og regeringen det bedst mulige grundlag for at gennemføre sin politik samt at yde højt kvalificeret betjening af Folketinget.

Dine ansvarsområder
I stillingen som jurist vil du være med til at udarbejde ny lovgivning. Du vil blandt andet skulle arbejde med reglerne om magtanvendelse over for personer med handicap og reglerne om tolkning til personer med et hørehandicap Konkret vil du skulle arbejde med:

  • revision af reglerne om magtanvendelse,
  • udstedelse af bekendtgørelser,
  • fortolkning af gældende lov og vejledning til Folketinget, brugere, myndigheder og samarbejdsparter,
  • udarbejdelse af svar på henvendelser fra Folketingets Ombudsmand.

Området har stor bevågenhed både politisk og i praksis og er derfor i løbende udvikling.

Dine opgaver vil også indebære ministerbetjening i forhold til politiske forhandlinger, møder, folketingspørgsmål, taler, pressehenvendelser mv. og udarbejdelse af policy oplæg. Det er derfor vigtigt, at du trives med og er dygtig til at formidle både skriftligt og mundligt – særligt også juridisk tekst til ”ikke-juristen”.

I stillingen skal du samarbejde med ministerier, styrelser og andre relevante myndigheder samt en bred skare af fag- og interesseorganisationer mv., og du vil komme til at prøve kræfter med fortolkning af områdets regelsæt samt vejledning om brugen heraf. Du får derfor brug for at sætte dine gode samarbejdsevner i spil og skabe netværk.

Om dig
Vi leder efter en kollega, der har mod på at lære en hel masse nyt i et trygt og kompetent fælleskab. Vi har samtidig behov for, at du trives i et arbejdsmiljø, hvor der indimellem vil være korte deadlines og travlhed.

Er du nyuddannet jurist eller har et par års erfaring, interesserer du dig for socialpolitik, og brænder du for at få et direkte indblik i de politiske processer - så er det måske dig, vi søger.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er uddannet cand. jur., cand. merc. jur. eller lignende relevant kandidatuddannelse
  • Har stærke juridiske analytiske kompetencer, der giver dig mulighed for at finde nye løsninger på socialområdet,
  • Ser vigtigheden i, at juridiske, politiske, økonomiske og socialfaglige aspekter skal spille sammen og skal kunne implementeres i praksis
  • Er selvstændig, initiativrig og tager tydeligt ansvar for at følge dine opgaver til dørs

Vi tilbyder
Når du starter hos os, har vi fokus på at få dig godt introduceret til kontoret, ministeriet og til vores opgaver. Du vil få nær sparring fra din souschef og have gode kolleger omkring dig, der står klar til at hjælpe dig.

I kontoret har vi fokus på at skabe en stærk social- og faglig sammenhængskraft på tværs og vi vægter både faglige drøftelser og sociale aktiviteter som fx fælles frokost højt.

Vi en del af afdelingen Socialpolitik, der arbejder med en ambitiøs dagsorden for at gøre en endnu større forskel for dem, der virkelig har brug for det. Afdelingen består af 3 kontorer; Udsatte Børn, Udsatte Voksne samt Handicap.

Departementet
I Social- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte og ældre borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, familierets- og ældreområdet. Heri indgår bl.a. ansvaret for kommunernes indsatser over for ældre samt børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til AC-overenskomsten. Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Ældreministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1020 København K.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. december 2022.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen eller vores arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte kontorchef Trine Frederiksen på telefon 22 73 79 13 eller souschef Kaspar Pilmark på telefon 41 85 11 41.

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest onsdag den 26. oktober 2022.

Vi gør opmærksom på, at vi løbende vil invitere til samtale. samt forventer også at afholde samtaler i uge 43.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Onsdag den 26. oktober 2022

Lignende jobs

  • Personalejuridisk koordinator med interesse for Pe...

    Fri kontakt
    Bliv en uundværlig del af vores supportteam. Trives du med at være et centralt omdrejningspunkt i en dynamisk organisation? Har du et skarpt øje for detaljer, og et talent i at holde styr på frister og deadlines? Så er vi på udkig efter dig som vores nye koordinator i Supportteam for Personalejura i Dansk Industri.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Jura- eller erhvervsjurastuderende til juridisk rå...

    Fri kontakt
    Vil du have et af Danmarks bedste og mest udviklende juridiske studiejobs? Så har du nu mulighed for at blive juridisk rådgiver i DI Personalejura. Du kommer med helt i front, når danske virksomheder har brug for ansættelses- og arbejdsretlig rådgivning.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Jurister til forvaltningsretlig rådgivning på digi...

    Har du gode formidlingsevner, og vil du være med til at udbrede en god forvaltningskultur i Danmarks største styrelse? Har du samtidig lyst til at bidrage til, at [xxxxx] udvikler it-løsn..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info
  • Jurist til spændende opgaver i velfærdsstatens mas...

    Vil du være en del af statens maskinrum, hvor vi sikrer finansieringen af velfærdssamfundet? Trives du i en juridisk rådgivende rolle med en stor kontaktflade, hvor du hjælper dine kollegaer, når d..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
1. oktober 2024 0
30. september 2024 0
29. september 2024 0
28. september 2024 0
27. september 2024 0
26. september 2024 0
25. september 2024 0
24. september 2024 0
23. september 2024 0
22. september 2024 0
21. september 2024 0
20. september 2024 0
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0