Juridisk fuldmægtig til klientsagsbehandlingsenheden i [xxxxx] Sjælland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørre Alslev

Klientsagsbehandlingsenheden i kriminalforsorgen Sjælland søger en juridisk fuldmægtig med tjenestested i Storstrøm Fængsel.

Enheden har det overordnede ansvar for behandling af klientsager i området. I enheden arbejder 4 administrative og 9 juridiske medarbejdere, hvoraf 6 af juristerne har deres daglige gang i fængslerne: Jyderup Fængsel, Herstedvester Fængsel og Storstrøm Fængsel.

Du må forvente fortrinsvist at have din faste arbejdsplads i Storstrøm Fængsel. Der er imidlertid stor fleksibilitet i stillingen, og der er også mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra Områdekontoret i Ringsted.

I Storstrøm Fængsel vil du udgøre et lille team med en erfaren jurist. Du kommer også til at indgå i et samarbejde med de øvrige jurister i Område Sjælland, som mødes regelmæssigt, og der er i den forbindelse gode muligheder for faglig sparring.

Du vil primært skulle beskæftige dig med juridisk sagsbehandling vedrørende de indsatte i Storstrøm Fængsel, men du kan også blive involveret i opgaver, som løses af Områdekontoret. Ud over den konkrete sagsbehandling, fx afgørelser om udgang og prøveløsladelse, vil du også indgå i mere generelle opgaver ift. kvalitetssikring, udmelding/implementering af nye regler mm. Der vil endvidere være mulighed for at deltage i undervisning af personalet.

En vigtig del af jobbet er faglig sparring med øvrige medarbejdere; primært fængselsbetjente og socialrådgivere. Du skal derfor have lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der skal bygges bro mellem det juridiske regelsæt og den praktiske virkelighed.

Dine kvalifikationer

Der bliver lagt vægt på, at du:

  • er uddannet cand. jur. med gode juridiske kompetencer
  • har en solid sagsbehandlingsmæssig ballast og ikke er bange for at træffe afgørelser
  • evner at samarbejde og kommunikere med forskellige personalegrupper, ligesom du skal kunne trives med at kommunikere med indsatte
  • kan foretage en selvstændig prioritering af dine opgaver på baggrund af din erfaring
  • er i besiddelse af gå på mod og selvstændighed i en hverdag med omskiftelige og udfordrende opgaver

Der kræves ikke forudgående kendskab til straffuldbyrdelsesloven, men det vil naturligvis være en fordel. Interesse for forvaltningsret vil derudover også være en forudsætning for at kunne trives.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen besættes som udgangspunkt med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og AC for akademikere i staten.

Som fastansat medarbejder skal du deltage i et internt obligatorisk 3 dages internatkursus for civile medarbejdere (ICN).

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen

Det primære arbejdssted er Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1, 4840 Nørre Alslev.

kriminalforsorgen reorganiseres i øjeblikket, og det er netop besluttet, at kriminalforsorgens nuværende fire områder skal slås sammen til to områder. Det er endnu uafklaret, hvor det fremtidige fælles områdekontor i Østdanmark bliver placeret, men det forventes at blive i Københavnsområdet.

Storstrøm Fængsel er et lukket fængsel for mandlige indsatte med plads til 250 indsatte, fordelt på 5 belægsbygninger, 2 normalafdelinger, 1 behandlingsafdeling og en særligt sikret afdeling.

Du kan læse mere om Storstrøm Fængsel her.

Storstrøm Fængsel er en del af Institution Lolland-Falster, der ud over Storstrøm Fængsel består af Nykøbing Falster Arrest.

Institution Lolland-Falster er en del af kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 4 institutioner bestående af 2 lukkede fængsler for mandlige indsatte, 1 kvindefængsel, samt 9 arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke) og Områdekontoret i Ringsted.

Områdekontoret varetager opgaver i tæt kontakt med institutionerne inden for bl.a. HR, økonomi, belægsstyring, klientsagsbehandling, resocialisering og sikkerhed.

Områdekontorets opgaver er i udgangspunkt stabsfunktioner, der skal bidrage til og understøtte driften, som hovedsageligt ligger ude i områdets institutioner.

kriminalforsorgen Sjælland har ca. 745 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderli­gere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

kriminalforsorgens opgaver favner bredt, og vores område er genstand for betydelig offentlig politisk opmærksomhed. Opgaveporteføljen er stor, involverer mange interessenter og kræver løbende tilpasninger og prioriteringer.

Ansøgningsfristen er den 21. maj 2023.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Områdechef for klientsagsbehandling Christina Clementsen, tlf. 7255 4727.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Mette Jacobsen, tlf. 7255 5586.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørre Alslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Nørre Alslev
  • Søndag den 21. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Nørre Alslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Nørre Alslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Nørre Alslev over tid

Dato Alle jobs som jurister
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0