Færdselsstyrelsen i Ribe søger jurist til central stabsfunktion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ribe

Brænder du for at arbejde i en politisk styret organisation? Er du fagligt skarp, og trives du med at fordybe dig i mange forskellige juriske problemstillinger? Så er du måske vores nye jurist.

Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling, og vi har brug for flere dygtige medarbejdere på holdet. I Færdselsstyrelsen får du ca. 140 engagerede kolleger med forskellige fagligheder og opgaver.

Vi står stærkt på værdier som handlekraft, læring og meningsskabelse og ønsker en kultur, hvor du oplever indflydelse og plads til ambitioner.

Færdselsstyrelsen er pr. 1. januar 2020 blevet en selvstændig styrelse under Transport- og Boligministeriet, og vi står over for ambitiøse mål på færdselsområdet samt en spændende udvikling som arbejdsplads. Vi er ambitiøse - både når det gælder faglighed, omdømme, organisatorisk og personlig udvikling.

Vi har brug for dig, som vil være organisationens juridiske sparringspartner
Som jurist i Team Jura og Ministerbetjening bliver du én del af et team på 13 personer. Udover dit team består afdelingen af et nyetableret Klimasekretariat og Team Bilteknik samlet under én kontorchef. Du refererer til teamlederen i Jura og Ministerbetjening.
Jura og Ministerbetjening er et nyt team i spændende udvikling, og du kan derfor være med til at sætte dit præg på teamets arbejdsgange såvel som teamånd.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige juridiske opgaver og skal have lysten til at yde sparring til organisationen, når der er brug for juridiske ”ekstra øjne” på en problemstilling. Opgaverne kan fx være relateret til aktindsigt, kontrakter, udbud og generelle forvaltningsretlige spørgsmål.

Du drives af at finde gode løsninger på de juridiske problemstillinger, du bliver involveret i, samtidig med at du evner at samarbejde og lytte. Du vil blive betragtet som ”eksperten” i de sager, du som juridisk sparringspartner har fordybet dig i, og du trives med at stå ved de løsninger, du har fundet.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet cand.jur. eller cand.merc. jur.
  • Har et skarpt juridisk hoved og er stærk i forvaltningsret, offentlig ret og EU-ret
  • Kan se dig selv i rollen som juridisk ekspert og har din juridiske metode på plads
  • Sætter en ære i at omsætte jura til et letforståeligt sprog
  • Har et godt blik for den politiske dagsorden og gerne erfaring fra en politisk ledet organisation
  • Ser løsninger frem for begrænsninger og evner at samarbejde om dem


Derudover ønsker vi os en kollega, som:

  • Er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsningen
  • Er optaget af detaljen og fordyber sig for at finde den bedste løsning
  • Trives i et uformelt arbejdsmiljø og ser lyst på tingene, også når der er travlt
  • Har lyst til faglig udvikling og har ambitioner
  • Tror på egne evner og som ikke er bleg for en god faglig diskussion, hvor egen viden bringes i spil

Om Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen i Ribe er en selvstændig styrelse, der hører under Transport- og Boligministeriet. Styrelsen har ansvaret for færdsel, syn, køre- og hviletid og bilteknik, hvor kerneområderne er tilsyn og regulering.

Du vil blive en del af en ung styrelse, hvor du i høj grad får mulighed for at præge din arbejdsdag og -opgaver. Derudover vil du blive en del af en arbejdsplads med sociale og faglige arrangementer på tværs af områder. Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Du kan læse mere om Færdselsstyrelsen på www.fstyr.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Du ansættes som enten fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaringsgrundlag.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og er til besættelse snarest muligt.

Yderligere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt kontorchef Kristina Mortensen på telefon 4187 1823 eller teamleder for Team Bilteknik René Jensen på 4187 1833.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 6. maj 2020. Test kan indgå i rekrutteringsprocessen.

Vi gennemfører 1. samtalerunde den 13. og 14. maj 2020 og anden samtalerunde i uge 21.

Færdselsstyrelsen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring begrænsning af COVID-19-smitte, hvorfor ansøgningsfrist og samtaler kan blive udskudt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ribe.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Ribe
  • Onsdag den 06. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Ribe

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Ribe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Ribe over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0