Er du jurist og vil du arbejde med politisk betjening og integrationspolitik?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

I Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) søger vi lige nu en dygtig jurist til kontoret for Dansk og Beskæftigelse til ministerbetjening, lovfortolkning og juridisk rådgivning af landets kommuner og sprogcentre.

Hvad kan vi tilbyde dig?

I Dansk og Beskæftigelse er du med til at sikre, at nye borgere i Dan­mark finder et godt fodfæste og opnår et aktivt medborgerskab, der både styrker dem selv og res­ten af vores samfund. Du kommer til at bidrage til ministerbetjening, lovfortolkning og implementering af lovgivning og politiske indsatser i kommunerne og understøtte sprogcentrenes tilbud om danskuddannelse. Du vil få tæt kontakt med kommuner og sprogcentre og får herigennem viden om kommunernes integrationsindsats, ligesom du kommer tæt på tilrettelæggelsen af danskuddannelse for voksne udlændinge.

Du bliver del af et mindre team af jurister, som arbejder med juridiske problemstillinger relateret til integrationsområdet. Er du en erfaren jurist, vil du i denne stilling opleve stor selvstændighed og indflydelse på varetagelsen af opgaverne.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • at afklare juridiske problemstillinger
  • juridisk rådgivning af kommuner, sprogcentre og andre aktører på integrationsområdet
  • ministerbetjening, bidrag til lovforslag, bekendtgørelser, diverse høringer mv.
  • afholdelse af juridiske kurser, webinarer mv. for kommuner, sprogcentre og andre interessenter
  • at opdatere og sparre med dine kolleger om juridiske spørgsmål
  • bidrage med generel juridisk viden og sparring om forvaltningsretlige og kontraktretlige problemstillinger

Dit arbejde vil indebære samarbejde med kommuner, sprogcentre, virksomheder, civilsamfundsaktører og andre interessenter på integrationsområdet.

Vi satser på dig

Du vil som jurist i Dansk og Beskæftigelse få brugt og udviklet dine juridiske kompetencer. Du vil desuden få stor erfaring med samarbejde og netværk ud af huset, ligesom du vil få lejlighed til at afprøve dine undervisnings- og formidlingsevner. Du vil løbende blive tilbudt interne og eksterne kurser, der understøtter dine opgaver. Vi er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Hvad forventer vi af dig?

Du har en relevant akademisk uddannelse, gerne cand.jur. eller lignende. Du er god til regelfortolkning og forståelse af juridisk metode og har gode skriftlige formidlingsevner. Du motiveres både af at dykke ned i lovgivningen og af at formidle og rådgive kommunerne og bidrage til politikudvikling på området.

Vigtigst er, at du kan indgå i et professionelt arbejdsfælleskab, og at du er god til at samarbejde på tværs af faggrænser og samtidig finder det interessant at være ansat og navigere i en politisk styret organisation. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til lovgivning om integration og beskæftigelse og dansk som andetsprog for voksne, og at du har erfaring med politisk betjening. Vi ser også gerne, at du er en dygtig formidler og har interesse for rådgivning og undervisning.

Hvem er vi?

SIRI er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder kommunerne om integration og forebyggelse, og vi udarbejder prøver i dansk og viden om Danmark.

Vi er kendetegnet ved at være et stort fællesskab, hvor faglighed, jura og kvalitet er i fokus, og hvor der ikke er langt fra studenten til direktøren. Vores hverdag er præget af stor bevågenhed fra både den politiske verden, medierne og erhvervslivet. Det gør, at vi til tider skal levere med kort aftræk og implementere nye tiltag både hurtigt og korrekt.

I kontoret Dansk og Beskæftigelse får du 30 engagerede kollegaer, hvor vi sætter pris på forskellighed, både hvad angår alder, baggrund og erfaringer. Vi er fem jurister i kontoret, mens dine øvrige kolleger har andre akademiske baggrunde. Du bliver del af et inspirerende og positivt fagligt miljø, hvor der er plads til nye tanker og idéer. Vi har en uformel omgangstone og lægger stor vægt på faglighed, udvikling og godt kollegaskab.

Vi bor tæt på Ny Ellebjerg Station i Valby i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde. Vi har bl.a. kantine, bordtennisbord, fitnessrum og fredagsbar mv. Derudover har vi indgået en lokalaftale, som giver dig mulighed for at arbejde hjemmefra op til flere dage om ugen. Læs mere om os og hvordan det er at arbejde i SIRI

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter gældende overenskomst for akademikere i staten og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. For den rette ansøger kan der blive tale om ansættelse som konsulent.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Søg stillingen

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Nina Svanborg på telefonnummer 72 14 26 77 eller e-mail [email protected].

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest torsdag den 1. juni 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang – Uddannelse, job og fællesskaber for alle.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Valby
  • Torsdag den 01. juni 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Valby over tid

Dato Alle jobs som jurister
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4