Jurist (byrådssekretær) til landets 5. største kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Da vores nuværende sekretær for byrådet har valgt at søge nye udfordringer, søger vi nu hendes efterfølger.

Om jobbet

Som byrådets sekretær bliver du ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af byrådet og økonomiudvalget, herunder forberedelse af møder i begge udvalg, kvalitetssikring af dagsorden, juridisk rådgivning af kommunens politiske og administrative ledelse samt deltager i både byrådsmøder og økonomiudvalgsmøder.

Det er en del af funktionen at varetage kommunikationen med de kommunale tilsynsmyndigheder og Folketingets Ombudsmand.

Tiltrædelse 1. februar 2020 eller tidligere.

Vi forventer af dig

at du er cand. jur. gerne med relevant erfaring fra de kommunalretlige fagområder, herunder med den kommunale styrelseslov,

at du har kendskab til og gerne erfaring med råds- og nævnsbetjening, eventuelt fra en politisk styret organisation,

at du er robust og kan tænke klart og rationelt, også i pressede situationer, og

at du kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde på alle niveauer og på tværs i organisationen.

Vi tilbyder dig

  • Meget varierende og spændende arbejdsopgaver i et travlt og fagligt stærkt, men uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger,
  • mulighed for deltagelse i relevant efteruddannelse, samt
  • faglig og personlig udvikling i tæt samarbejde med bl.a. kommunens øvrige jurister.

Ansættelsesvilkår

Løn – og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og ny løn.

Om os

Du bliver en del af et team bestående af 12 kolleger, hvoraf 7 er jurister, og opgaverne er mangfoldige.

Stillingen er organisatorisk placeret i Juridisk Kontor, som er en stab under Kommunaldirektøren.

Juridisk Kontor yder rådgivning og bistand til direktion, politikere, stabe, forvaltninger og kommunens institutioner.

Flere oplysninger

Flere oplysninger om jobbet kan fås hos chefjurist Steen Jørgensen, tlf: 76 81 15 25, specialkonsulent Kirsten Sørensen, tlf: 76 81 11 27 eller dagsordensansvarlig Selina Larsen, tlf: 76 81 15 30.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning, bilagt eksamensbeviser, CV og referencer senest fredag, den 13. december 2019. Vi holder samtaler i uge 51.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Vejle
  • Fredag den 13. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Vejle over tid

Dato Alle jobs som jurister
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1