Virksomhedskonsulent til virksomhedsrettet indsats for dagpengeområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rødovre

Om jobbet
Har du lyst til at hjælpe vores borgere tilbage i job? Har du flair for at servicere borgere og virksomheder? Så er det dig, som vi er på udkig efter i Rødovre Jobcenter.

Jobteam 1 søger en kollega 37 timer om ugen til en fast stilling. Du skal sidde som virksomhedskonsulent med dagpengemodtagere. Her skal du sammen med borger og sagsbehandler sikre det gode match mellem borger og virksomhed.

I Rødovre Jobcenter har vi dygtige medarbejdere, der hver dag gør en forskel for ledige borgere med en kortere eller længere ledighedsperiode bag sig. Vores fornemmeste opgave er at yde service, så borgerne kan komme trygt tilbage til arbejdslivet.

Sammen med borgeren har vi fokus på en målrettet virksomhedsrettet indsats for en god tilbagevenden til et godt arbejdsliv.

Vi kan tilbyde dig:
  • En spændende stilling i et team, hvor der er en uformel omgangstone, og dygtige kollegaer at sparre med
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi som team hjælper hinanden og giver sparring i sagerne, så borgerens forløb bliver endnu bedre
  • Kolleger, der hjælper hinanden

I Jobteam 1 er vi 34 medarbejdere. Du vil blive en del af vores dagpengeteam, der består af 12 medarbejdere.

I Rødovre Jobcenter har vi opdelt indsatsen for dagpengemodtagerne. Du vil primært skulle arbejde i Gruppe 1, som varetager indsatsen for de faglærte. Arbejdet består i at opsøge arbejdsgivere, skaffe dig viden om, hvilken type arbejdskraft, der efterspørges og herpå placere egnede borgere i praktik eller almindeligt arbejde.

Vi søger en virksomhedskonsulent, som føler sig sikker i rollen som bindeled mellem virksomhed og borger, og som ikke er bange for at indgå i en - til tider - mere vedholdende dialog om mulighederne med sagens interessenter.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning og har et kendskab til beskæftigelsesområdets logikker, krav og forventninger til de ledige. Ligeledes forventer vi, at du systematisk kan dokumentere din indsats i vores journaler og fagsystemer.

Du vil indgå i en gruppe af virksomhedskonsulenter, som sammen planlægger virksomhedsbesøg, undervisning m.v.

Du kommer godt fra start hos os, da vi har afsat tid til et introduktionsforløb. En fast medarbejder fra teamet vil blive tilknyttet dig, når du starter i Rødovre Jobcenter. Derudover tilbyder vi kurser i vores fagsystemer og en grundig oplæring.

Din profil

Som virksomhedskonsulent i Rødovre Jobcenter, Jobteam 1, vil du indgå i et dynamisk og fagligt professionelt team. Her skal du bidrage til at skabe mål og retning. Du kan være nyuddannet eller autodidakt med mange års erfaring. For os er det vigtigste, at du interesserer dig for vores kerneopgave. Således at hjælpe ledige borgere tilbage i arbejde.

Vi ved, at ingen medarbejdere kan alt, men vi kigger efter dig som:

  • Trives i en hverdag med henvendelser fra borgere og virksomheder med forskellige problemstillinger
  • Systematisk går til opgaverne, fordi du kan lide planlægning, og fordi du kan danne dig et godt overblik over flere opgaver
  • Interesser dig for en kombination af lovgivningen og god borgerservice, og er engageret og initiativrig

Efter en grundig oplæring, vil dine opgaver være:
  • Tæt opfølgning på virksomhedssamarbejdet
  • Formidling og udvikling af jobsøgningsteknikker
  • Bidrage til undervisnings- og kursusforløb
  • Opbygge og vedligeholde et virksomhedsnetværk
  • Indgå i et tæt samarbejde med vores myndighedssagsbehandlere, borgere og andre relevante samarbejdspartnere med målet om at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet


Derfor skal du vælge os
Sammen med borgeren handler om at se og forstå kommunen gennem borgerens oplevelser og få øje på de steder, hvor vi kan skabe nye løsninger sammen med borgerne, foreninger, virksomheder og andre aktører. I Rødovre Jobcenter arbejder vi sammen med borgeren ved at inddrage borgeren i egen sag. Dette gør vi bl.a. ved at indgå i en dialog med borgeren, så vi sammen kan udvikle nye løsninger.

Vi kan ikke det hele, men vi er særlig stolte af, at:
  • Vi sparer og videndeler, fordi vi tror på, at sammen når vi frem til endnu bedre løsninger
  • Vi har et team med engagerede og dygtige medarbejdere
  • Vi arbejder i en uformel omgangstone, og sætter pris på smil og grin - også når vi har travlt
  • Vi udvikler os gennem kompetenceudvikling, og vi lægger vægt på stor selvstændighed
  • Medarbejderne hos os er med til selv at sammensætte deres hverdag, da vi arbejder med en fleksibel arbejdstid
  • Vi har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, da vi ved, at vi bliver klogere, når vi kommer med forskellige kompetencer og erfaring
  • Vi vil gerne værne om vores medarbejdere, så vi tilbyder en sundhedsordning

Du kommer til at sidde i et kontorfællesskab på Else Sørensens Vej 1. Der er gode parkeringsforhold, og vi har god kantine på vores Rådhus, der ligger tæt på vores Jobcenter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer om ugen, med flekstid. I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med opstart 1. november 2024.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte Teamchef Lazo Milojevic på tlf. 6114 2137.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 21. oktober 2024. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning. Der afholdes samtaler den 28. og 29. oktober 2024, men vi kan også være fleksible hvis det er behov for det.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Karriererådgiver", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Rødovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Karriererådgiver
  • Rødovre
  • Mandag den 21. oktober 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som karriererådgiver i Rødovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte karriererådgiver i Rødovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal karriererådgiver.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte karriererådgiver i Rødovre over tid

Dato Alle jobs som karriererådgiver
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 1
28. november 2024 1
25. november 2024 2
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3