Introduktionsstilling i intern medicin, Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

En introduktionsstilling, stillingsnr. 6630-04-01-i-02 ved Hjertesygdomme, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt er ledig til besættelse pr. 1. november 2019 eller efter aftale.

Om stillingen
Som introduktionslæge i Hjertesygdomme i Viborg får du:
  • Først og fremmest en bred erfaring i diagnostisk, udredning og behandling af akutte og kroniske hjertemedicinske patienter og intern medicinske patienter på tværs af grenspecialer.
  • Gode kolleger der hjælper hinanden i en afvekslende, travl og lærerig hverdag – vi hjælper hinanden med de opgaver der er.
  • Et trygt arbejdsmiljø med nem og umiddelbar adgang til imødekommende supervision.
  • Mulighed for struktureret oplæring i ekkokardiografi og DC-konvertering.
  • Et godt uddannelses-, undervisnings- og udviklingsmiljø med stor fokus på høj faglig kvalitet og vores kvalitetsarbejde.
  • Grundig introduktion med oplæring og følgevagt. Tidspunkt for start i vagt vurderes ud fra tidligere erfaring.
  • Ansvar i akutte situationer: Som teamleder ved hjertestop og teammedlem ved akutte medicinske tilkald.
  • Oplæring i og kompetence indenfor tele-ekg.
  • Kursusdeltagelse eller fokuseret ophold efter eget ønske. Vanligt godkendes en valgfri betalt kursusdag pr. halve år.
  • Mulighed for introduktion til hjertemedicinsk forskning.
  • Organiseret undervisning med forventet egen undervisning af afdelingens læger hver 4. måned.
  • Struktureret gruppebaseret kompetence vurdering med deltagelse af speciallæger og andre uddannelsessøgende læger.

Om Hjertesygdomme, RH Viborg
Hjertesygdomme omfatter Hjerteafsnit med 25 senge og ca. 4000 indlæggelser årligt samt Hjerteklinik i Viborg og Skive med ca. 18.000 besøg årligt. I Viborg er der et kardiologisk laboratorium med pacemakerimplantation og Hjerte-CT. Hjerteklinik er opdelt i flere special-klinikker (hjertesvigt, atrieflimmer, rehabilitering, arvelige hjertesygdomme, dyslipidæmi, børn, hypertension, AK-ambulatorium og ekkokardiografi), hvor der alt efter baggrund og interesse vil være mulighed for at blive tilknyttet én eller flere af disse klinikker. Der vil altid også være en speciallæge i klinikken.

Hjertesygdomme har flere interne og eksterne konferencer, hvor introduktionslægen forventes at deltage i morgenkonference, hjerteklapkonference, iskæmi- og dyspnøkonferencerne. Efter at have deltaget i to eller flere konferencer vil introduktionslægen få ansvar for at fremlægge enkelte patienter på konferencen under supervision af mere erfaren kollega.

Afdelingen deltager indenfor flere semestre i studenterundervisning i klinisk intern medicin i samarbejde med Aarhus Universitet.

Medicinsk Afdeling omfatter to sengeafsnit: Medicinsk Afsnit 1 for gastroenterologi, nefrologi, infektionsmedicin og endokrinologi med 22 senge samt tilhørende dagklinik. Medicinsk Afsnit 2 for lungemedicin med 28 senge inkl. fire senge allokeret til geriatriske patienter. Herudover dialyseafsnit samt adskillige grenspecialeklinikker. I løbet af de 12 måneders ansættelse skal introduktionslægen skal have et fokuseret ophold i ét af ovenstående intern medicinske specialer af 3 måneders varighed. Hvilket speciale er introduktionslægen selv med til at afgøre.

På Akutafdelingen er der 20 medicinske pladser. Alle akutte medicinske patienter med undtagelse af akutte hjertemedicinske patienter og dialyse patienter indlægges via Akutafdelingen. Alle akutte hjertemedicinske patienter indlægges direkte på Hjerteafsnit.

Om vagtarbejdet på RH Viborg
Hjertesygdomme og Medicinsk Afdeling har fælles vagt, og introduktionslægen indgår i mellemvagten med delt vagt på tjenestestedet. Der er døgndækkende tilstedeværelsesvagt for både mellem- og bagvagt. Forvagten dækkes af læger i klinisk basisuddannelse ansat på akutafdelingen, og introduktionslægen kan i starten af ansættelsen komme til at indgå i forvagtslaget.

Vagtarbejdet omfatter, udover arbejde på Hjertesygdomme og Medicinsk Afdeling, modtagelse og opfølgning af medicinske patienter på akutafdelingen. Der er en speciallæge med akutlægefunktion i tilstedeværelsesvagt, og døgndækkende medicinsk og kardiologisk speciallægevagt. I dagstjenesten indgår introduktionslægen i arbejde på Hjerteafsnit og i Hjerteklinik.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil ansættelse ske på betingelse af godkendt børneattest

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Hjertesygdomme.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jens Refsgaard på tlf. 7844 7046.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal sendes elektronisk og være os i hænde senest tirsdagden 27. august 2019.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kemiker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kemiker
  • Viborg
  • Tirsdag den 27. august 2019

Statistik over udbudte jobs som kemikere i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte kemiker i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kemikere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kemikere i Viborg over tid

Dato Alle jobs som kemikere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0