Vikarstilling: Køkkenmedarbejder til Kagsåhuse i 6 måneders vikariat - 27½ time ugentligt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Storkøbenhavn

Da vores køkkenfaglige kollega går på forældreorlov, søger vi en ny kollega i 6 måneder.

Hvem er vi?


Kagsåhuse er et længerevarende botilbud uden døgndækning efter almenboliglovens § 105 med 13 almene ældreboliger / handicapvenlige boliger.
Kagsåhuse er drevet af Gladsaxe Kommune.

De fleste af borgerne på Kagsåhuse har et aktivt og længerevarende alkoholmisbrug. De har sociale, fysiske og psykiske udfordringer, der gør dem ude af stand til at bo i en almindelig bolig uden støtte og som gør det vanskeligt for dem at passe ind i et almindeligt boligmiljø.

Borgerne modtager støtte efter SEL § 83 og § 85 og målet med indsatsen er, at personalet - i samarbejde med den enkelte beboer – bidrager til at tilrettelægge borgerens tilværelse på en måde, som gør ham eller hende i stand til at leve et hverdagsliv ud fra egne ønsker og behov.

Personalet yder omsorg og støtte til beboernes behov for personlig pleje og fysisk og psykisk trivsel og støtter beboerne i at vedligeholde sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige færdigheder.

Kagsåhuse er en lille arbejdsplads, hvor beboere og personale omgås hinanden i en venlig og hyggelig atmosfære. Beboerne kan være småtspisende og flere af dem har en meget dårlig tandstatus.

Nogle succeskriterier er at gøre måltidet til en god og positiv oplevelse, at skabe en hensigtsmæssig rytme i forhold til indtagelse af mad, samt at opnå en øget sundhed for beboerne.

Kosten skal være varieret og indbydende, veltillavet og velduftende.
Du vil indgå i et team med 3 faste kollegaer og en lille håndfuld vikarer.
Stillingen er et vikariat på 6 måneder og med en arbejdstid på 27 ½ time ugentligt. Arbejdstiden er hverdage fra 8.30 – 14.00.

Vi forestiller os, at du


  • har lyst til at gøre en forskel for borgerne
  • er et engageret menneske, der er pligtopfyldende og stabil
  • kan lave varm mad til frokost til ca. 15-17 mennesker, samt forberede maden til weekenderne
  • kan lide at kræse om maden og et indbydende dækket bord
  • er kvalitetsbevidst med hensyn til mad og råvarer og vil følge op på vores høje økologiprocent.
  • er initiativrig og har et godt overblik og kan organisere indkøb, køkkenarbejde, køkkenrengøring og egenkontrol
  • kan overholde et budget
  • har menneskekundskab, godt humør og sympati og en næstekærlig tilgang til målgruppen
  • kan trives med, at beboerne indimellem har en uhensigtsmæssig adfærd
  • kan se dig selv i jobbet og begynde mandag d. 24. januar 2022.

Du søger jobbet hos os fordi


Udover at vi har borgeren i centrum, er vi også en arbejdsplads, hvor vi har fokus på medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsmiljø.
Vi har ordnede ansættelsesforhold med løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Vi arbejder seriøst og effektivt og vi synes, at vi gør det bedst, når vi også kan grine sammen ind i mellem.

Ansættelsesforhold


Ansættelsen som køkkenmedarbejder sker efter Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for ikke-faglærte ansatte, der er beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde, mellem FOA – Fag og Arbejde og Kommunernes Landsforening.

Der er mulighed for at forhandle relevante kvalifikationstillæg.

Yderligere oplysninger


Er der noget, du vil spørge om, er du meget velkommen til at ringe til køkkenfaglig medarbejder, Morten Clausen, i hverdage mellem 12.00 og 14.00, på telefon 44 53 44 32.

Frist


Hvis du har fået lyst til at søge stillingen, skal du uploade en ansøgning med CV senest den 21. november 2021.
Du skal vedlægge relevant dokumentation samt henvisning til referencer.

Ansættelsessamtaler afholdes den 7. december 2021.

Du skal være opmærksom på at


  • ved ansættelse ønsker vi at indhente straffeattest
  • ansættelse vil have en prøvetid på 3 måneder.


Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Køkkenmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 2.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Køkkenmedarbejder
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som køkkenmedarbejdere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte køkkenmedarbejder i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal køkkenmedarbejdere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte køkkenmedarbejdere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som køkkenmedarbejdere
27. november 2024 104
26. november 2024 104
25. november 2024 103
24. november 2024 107
23. november 2024 106
22. november 2024 105
21. november 2024 106
20. november 2024 105
19. november 2024 107
18. november 2024 108
17. november 2024 111
16. november 2024 113
15. november 2024 113
14. november 2024 113
13. november 2024 111
12. november 2024 110
11. november 2024 107
10. november 2024 107
9. november 2024 110
8. november 2024 109
7. november 2024 107
6. november 2024 110
5. november 2024 107
4. november 2024 105
3. november 2024 105
2. november 2024 106
1. november 2024 104
31. oktober 2024 104
30. oktober 2024 103
29. oktober 2024 102
28. oktober 2024 102