Genopslag - [xxxxx], Kantinen på Campus Holstebro søger en dygtig kok, cater eller ernæringsassistent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

VIA University College, Kantinen på Campus Holstebro søger pr. 1. oktober 2023, gerne før, en engageret og faglig dygtig kok, cater eller ernæringsassistent, der brænder for at producere og levere mad af gode råvarer på et højt kvalitetsniveau.

Arbejdstiden er hovedsagelig mellem kl. 7.00-14.30 med få weekend- og aftenvagter.

Du har et bæredygtigt fokus, et økologisk mindset og du sætter en ære i at arbejde aktivt for at mindske madspild. Dit engagement for bæredygtighed i køkkenet ses ved, at du har lyst til at dele gode idéer samt suger til dig, når du selv har mulighed for at opnå ny viden.

Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i de officielle klimabaserede kostråd. Vi arbejder målrettet for en mere bæredygtig kantinedrift, og vi har det økologiske spisemærke i sølv.

DINE OPGAVER

Du skal kunne arbejde i alle køkkenets funktioner; tilberedning af morgen- og frokostmenu, gæsteforplejning, varm, kold, bagning, grønt og sandwich. Servicering og betjening af kunder samt rengøring og opvask er en selvfølgelig del af det daglige arbejde.

DINE KOMPETENCER OG KVALIFIKATIONER

  • Du er uddannet kok/cater eller ernæringsassistent og har erfaring fra lignende stilling.
  • Du har en høj faglighed og passion for faget.
  • Du kan arbejde selvstændigt og ansvarligt samt prioritere egne arbejdsopgaver.
  • Du har god ordenssans, arbejder struktureret og har et fantastisk overblik.
  • Du er serviceminded, fleksibel og brænder for at lave god og sund mad fra bunden af.
  • Du er en teamplayer og medvirker aktivt og bevidst til et godt arbejdsmiljø, og er mødestabil.
  • Du har nemt til smil og er god til at kommunikere.
  • Du har lyst til at lære fra dig til vores elev i køkkenet.
  • Du har lyst til at arbejde med fokus på bæredygtig kantinedrift.
  • Du har kendskab til sociale medier.

VI TILBYDER

  • Et godt indrettet produktionskøkken og kantine med et godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og en god omgangstone.
  • Spændende og forskellige arbejdsopgaver.
  • Stor medindflydelse i arbejdets udførelse.
  • Et godt samarbejde i et team med ”højt til loftet” og med en travl hverdag.
  • En skøn arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange studerende, medarbejdere og deltagere på efter- og videreuddannelser.
  • Enestående muligheder for at være med til fortsat at udvikle kantinens koncept og værdier, samt mulighed for efteruddannelse og praktik i VIAs øvrige kantiner.
  • Gode arbejdstider, der hovedsagelig ligger mellem kl. 7.00-14.30 med kun få weekend- og aftenvagter.

Kantinen på Campus Holstebro laver mad til studerende på 8 uddannelser samt gæster og personale, i alt ca. 2.000 studerende og 200 medarbejdere. Derudover leverer vi mad til en børnehave.
I køkkenet er vi 12 medarbejdere med forskellig baggrund.

Kantinen har nogle arrangementer uden for normal åbningstid, og derfor må der påregnes få vagter i weekender eller som aftenarbejde. Til gengæld er der mulighed for lange ferier i de stille perioder.

Vi er med til at skabe et godt studiemiljø på campus, hvor fællesskaber får det bedste frem i alle. Vi understøtter trivslen for de studerende, og vi værner om et godt arbejdsmiljø. Vi har en god tone i køkkenet og altid et smil til vores kunder.

På VIA University College har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og at sætte vores studerende i centrum. De studerende skal føle sig velkomne og inddrages i alt, hvad der har med deres uddannelse og studieliv at gøre. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Vi er løbende i dialog med de studerende rundt om buffeten i kantinen, og har dialogmøder med de studerende. Dette gør vi for at sikre, at det måltid, vi serverer for de studerende, falder i deres smag og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelsessted er Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro.

ER DU INTERESSERET?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Ulla Gry Hjelmar Nielsen på mail: [email protected] eller på tlf. 87550794.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest fredag den 15. september 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2023, gerne før.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.100 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 21.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kok", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kok
  • Holstebro

Lignende jobs

  • Vikarstilling: Barselsvikar for kok

    Barselsvikar for kok søges til børnehavekøkken i Børneuniverset.Vi søger en barselsvikar på 37 timer til vores køkken i Idrætsbørnehaven Tumlehøj. Vores kok skal på barsel, og derfor søger vi en ba..
    • Kok
    • Brande
    Få mere info
  • Kok søges til Sushi/asiatisk restaurant i Skjern

    Ledigt job som kok på sushi/asiatisk Restaurant i Skjern. Nygades Grill & Sushi, Skjern søger en dygtig Kok til vores køkken. Som vores Kok vil du være en del af et team, der forebreder og tilb..
    • Kok
    • Skjern
    Få mere info
  • Kantinekok

    Er du kok, kantineassistent, eller erfaren i køkkenet? Bliv en del af vores team! Er du klar til at lave god mad til dine kollegaer, der arbejder for at begejstre vores gæster? Vi søger en en..
    • Kok
    • Ringkøbing
    Få mere info
  • Faglærer - Kok/Køkkenfaglig uddannet gerne med pæd...

    Faglærer - Kok/Køkkenfaglig uddannet gerne med pædagogisk erfaring Vi søger en faglært medarbejder til vores køkken. Til dagligt bespiser vi i hverdagene ca. 70 personer, hvor vi serverer mor..
    • Kok
    • Karup J
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kok i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte kok i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kok.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kok i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som kok
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1