Bliv kok i et af Københavns hyggeligste og mest aktivistiske kulturhuse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

I kulturhuset Christianshavns Beboerhus leder vi efter en ny kollega til at drive og udvikle vores fællesspisning og madprofil. Vi leder efter en der brænder for kulturlivet, fællesskab og aktivisme. Du skal være kok eller have stor erfaring i et køkken.

Vi søger en kollega, som kan drive vores fællesspisning i Spisehuset to gange om ugen for en bred målgruppe. Samtidig skal du varetage alt dertilhørende i et professionelt køkken med varebestilling, arbejde sammen med frivillige i køkkenet, lave og udvikle menuer og retter til salg i husets café. Fællesspisningen går mange år tilbage, men vi er meget åbne for, at du sætter dit eget præg og er med til at udvikle det. Som kulturhus sætter vi også pris på, at du har lyst til at udvikle nye koncepter som f.eks. madevents, eller hvordan mad kan indgå i vores kulturelle arrangementer.

Det er vigtigt, at du er selvkørende, da du vil blive den eneste kok i huset, og du skal derfor have forståelse for økonomien i at drive et køkken, varetage service og rengøring. Frivillige hjælper til, men driften af køkkenet står du altovervejende for selv. Vi sætter pris på bæredygtighed, økologi og at der også er vegetarisk mad iblandt. Det er en fordel, hvis du har et spændende netværk i fødevarebranchen. Arbejdstiden er fleksibel, og du kan selv være med til at forme dit arbejdsliv, du vil med fordel kunne arbejde i hverdagene i almindelig arbejdstid. Dog er fællesspisninger på nuværende tidspunkt tirsdag og torsdag aften med service ca. kl. 18-20.

Udover at drive køkkenet i Spisehuset, skal du være med til at drive huset i solidarisk samarbejde med de syv andre fastansatte i huset. Vi arbejder med flad struktur og har derfor kollektiv ledelse. Dette indebærer også at alle fastansatte har vagter i Beboerhusets café.

Hovedopgaver:

  • Drive fællesspisninger min. to gange om ugen
  • Producere mad og kager til husets café
  • Menuplanlægge, bestilling af varer, egenkontrol, budgetstyring mv.
  • Rekruttering og samarbejde med frivillige i huset
  • Daglig drift af huset i samarbejde med dine kollegaer
  • En cafévagt pr. måned

Om dig:

  • Er uddannet kok eller har stor erfaring i et professionelt køkken
  • Brænder for kulturlivet og fællesskaber
  • Vil lede kollektivt i en organisation med flad struktur
  • Har erfaring med at køre service, preppe og afvikle middage og gerne andre madevents
  • Har lyst til at komme med nye idéer til huset
  • Er handlekraftig, selvstændig og løsningsorienteret

Lidt om Beboerhuset

Beboerhuset er et kollektivt drevet kulturhus uden en daglig leder. Vi er et aktivt hus med mange koncerter, events, værksteder, dansesale, udlejning af festlokaler, fællesspisning etc. Vi holder åbent fra kl. 13-23 på hverdage og fra kl. 13-02 i weekenden. Du vil møde en blandet skare af mennesker i vores hus, og en vis robusthed vil derfor være en klar fordel. Huset har en lang, lokal historie og er bygget på aktivisme og brugerinddragelse.

Vi modtager støtte fra Københavns Kommune til drift, men er ikke et kommunalt drevet hus. Beboerhuset er drevet af Christianshavns Beboerhusforening.

Søg stillingen inden den 22. marts kl. 23.59 og kom i spil til en personlig ansættelsessamtale i begyndelsen af april. Vi forventer at ansætte den rette kandidat primo maj.

Kontakt [email protected] hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningen sendes til [email protected]

Løn er efter gældende overenskomst ift. 3F.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kok", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kok
  • København K
  • Lørdag den 23. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kok i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kok i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kok.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kok i København K over tid

Dato Alle jobs som kok
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1