Kommunikationskonsulent til intern og ekstern kommunikation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Kommunikationskonsulent til intern og ekstern kommunikation


Vil du være med til at fortælle om de løsninger, der får Danmark i mål med et klimaneutralt samfund i 2050? Så læs videre.

Gennem tydelig kommunikation bidrager Energinets Kommunikationsafdeling til fortællingen om den grønne omstilling – og som vores nye kommunikationskonsulent kan du være med. Du bliver en del af en entusiastisk og dygtig afdeling, hvor fælles opgaveløsning er en naturlig del af hverdagen. Sammen løfter vi en bred vifte af kommunikationsopgaver, der understøtter Energinets vision ”Grøn energi for en bedre verden”.

Din arbejdsplads bliver på Energinets hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Engageret og nysgerrig kommunikationsafdeling med bredt ansvar

Dine 12 nye kolleger arbejder hver dag for at understøtte Energinets fælles kultur, image og værdier. Afdelingen Kommunikation og Kultur har ansvaret for intern og ekstern kommunikation, presse, sociale medier, forandringsledelse og grafisk design. Glæd dig til at blive en del af et engageret fagligt team i en organisation, som tager kommunikation alvorligt, og hvor vigtigheden af troværdig og proaktiv kommunikation med omverdenen er stor.

”Som leder har jeg en tillidsbaseret tilgang, hvor jeg lægger vægt på at være inddragende, nysgerrig og åben. Jeg forventer, at alle i afdelingen tager ansvar for deres opgaver og arbejder sammen på tværs. Vi har stort rum til uformelle dialoger og et godt grin i afdelingen, og vi behandler hinanden med respekt,” fortæller afdelingsleder Helle Larsen Andersen.

Alsidige opgaver på tværs af kommunikationsdiscipliner

Dine opgaver er dynamiske og varierende. I samarbejde med kolleger i og uden for afdelingen skal du udarbejde alt fra indhold til hjemmesider, sociale medier, videoer, nyhedsbreve og brochurer til artikler, præsentationer, breve til borgere og annoncer. Du vil få opgaver inden for mange af Energinets forskellige ansvarsområder, men du vil få en særlig rolle inden for anlægsprojekter sammen med et stærkt team i afdelingen. der arbejder med nogle af Danmarks største anlægsprojekter. Fx Energiøerne, Baltic Pipe og Viking Link.

Du får således mulighed for at udvikle dig på tværs af kommunikationsdiscipliner og styrke både dine faglige og personlige kompetencer i en spændende virksomhed med et meningsfuldt formål.

For at få succes i jobbet forventer vi, at du:

  • Har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse

  • Har erfaring med lignende opgaver, gerne fra et job i en større organisation eller virksomhed
  • Mestrer målrettet og kreativ skriftlig kommunikation på dansk – og rigtig gerne på engelsk
  • Forstår at formidle gennem video fx til sociale medier
  • Har forståelse for god kommunikation på forskellige kanaler og til forskellige målgrupper
  • Kan give sparring og rådgivning til kolleger på tværs af organisationen

Som person er du god til at samarbejde, fuld af energi og åben og nysgerrig. Du har interesse for Energinets rolle i den grønne omstilling, og du tør tage ansvar og nye initiativer og bevarer overblikket, også når det går stærkt. Og så er det vigtigt, at du både kan lide at arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med engagerede kolleger - du får nemlig brug for begge dele.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 9. januar. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Helle Larsen Andersen på telefon 23 33 86 85. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1300 engagerede og højt uddannede medarbejdere. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Fredericia
  • Søndag den 09. januar 2022

Lignende jobs

  • Studiejob i kommunikation

    Om kommunikationsafdelingen Kommunikationsafdelingen i [xxxxx] har ansvaret for, at virksomhedens samlede kommunikation er professionel og strategisk på alle niveauer. Vi formidler og kom..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Esbjerg N
    Få mere info
  • Marketing Manager

    MARKETING MANAGER TIL HYUNDAI - ER DU KLAR TIL AT FORME FREMTIDEN? Vil du være med til at forme fremtiden for Hyundai på det danske marked og motiveres du af at drive en seriøs vækstagenda genn..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Kommunikationsmedarbejder i Brørup

    Vil du være en del af Robinson Packaging Danmark, en førende virksomhed inden for emballageløsninger? Vi søger en dygtig og engageret medarbejder til stillingen som intern salgskoordinator inde..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Brørup
    Få mere info
  • Kommunikationskonsulent til Børne- og Uddannelsesf...

    Arbejdssted: Børne- og UddannelsesforvaltningenArbejdstid: 32-37 timerAnsættelsestidspunkt: 1. marts 2025Der er som udgangspunkt tale om en 1-årig projektansættelseOm jo..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1