Faglig og kommunikativ stærk psykolog med visitations- og rådgiverfunktion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Faglig og kommunikativ stærk psykolog med visitations- og rådgiverfunktion


Brænder du for visitation og rådgivning, og er du motiveret for at varetage telefoniske samtaleforløb? Ønsker du at gøre en forskel for den enkelte, og drives af at kunne bruge dine kompetencer alsidigt både indenfor sundhedsfaglige og administrative opgaver? Så kan du være den kollega, som vi leder efter.

OM STILLINGEN
I dansk sundhedssikring håndterer vi henvendelser fra kunder, der ønsker at benytte deres sundhedsforsikring. I tæt samarbejde med andre erfarne kollegaer får du ansvaret for at visitere og rådgive kunder med psykiske problemstillinger. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af følgende:
  • Bevare kundeopkald med baggrund i din psykologfaglighed samt forsikringsvilkår
  • Visitere til behandling hos psykolog, psykiater eller anden instans, via navigation mellem det offentlige og private sundhedsvæsen
  • Afholde telefoniske samtaleforløb, herunder:
    • Afklarende samtaler, med faglig vurdering og fremadrettede anbefalinger
    • Planlægge og gennemføre samtaleforløb med kunder indenfor dit kompetenceområde

  • Faglig sparring med sundhedsteamet i forhold til sager indenfor psykologi/psykiatri

Du vil blive en del af vores Psykteam, som er specialiseret inden for mental sundhed. Psykteamet består af 14 sygeplejersker med erfaring fra psykiatrien, en psykolog og to psykiatriske lægekonsultenter som du vil have et tæt samarbejde med. Psykteamet er en del af vores Sundhedsteam, hvor over 80 sundhedsfaglige kompetente kollegaer hver dag samarbejder.
Som ny medarbejder i Sundhedsteamet vil du gennemgå et grundigt onboardigprogram og vi tilbyder ligeledes løbende supervision ved erfarne psykologer som du kan bruge til evt. at opnå din autorisation.

Vi er en virksomhed i rivende udvikling og der vil være mulighed for løbende kompetenceudvikling i takt med, at virksomheden og teamet udvikler sig.

DIN PROFIL
Du er uddannet psykolog (Cand. Psych). Det er en fordel hvis du har erfaring inden for visitation, rådgivning og behandling af forskellige målgrupper, gerne via telefon. Har du ikke din autorisation endnu, vil det være en mulighed at gennemføre den praktiske uddannelse og få supervision hos os. Du opfordres derfor til at søge, uanset hvor mange års erfaring du har.

I hverdagen er kommunikation vores vigtigste arbejdsredskab – derfor er det vigtigt, at du gennem telefonen kan være empatisk, lyttende, serviceminded og ikke mindst professionel. Som psykolog skal du selvstændigt kunne håndtere telefoniske samtaleforløb. Som person er du imødekommende og god til at koodinerere og tænke i muligheder, ligesom du tager ansvar for dine arbejdsopgaver og arbejder effektivt. Du sætter en ære i at træffe kvalificerede vurderinger og beslutninger der tilgodeser kundens behov – og går ikke på kompromis med kvaliteten. Derudover trives du i et travlt og omskifteligt miljø hvor vækst og udvikling er en fast del af hverdagen, men hvor faste rammer, mål og struktur sikrer, at du har de rette redskaber til at udføre arbejdet på den bedst mulige vis.

Du er vant til at arbejde tværfagligt og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du trives med at have vekslende opgaver i et dynamisk miljø, hvor tingene går stærkt – ligesom du formår at bevare overblikket samt det gode humør, når der er travlt. Desuden er du hurtig til at sætte dig ind i nye systemer, taler og skriver flydende dansk og begår dig på engelsk.

EN ORGANISATION I UDVIKLING
Du tilbydes et spændende job i en dynamisk virksomhed i en voksende branche. Vi er en virksomhed i udvikling, og det går stærkt. Vi er en flad organisation med kort vej fra idé til handling, hvor alle bidrager med gode idéer. Vores miljø er uformelt, og tonen er åben og direkte – med respekt for hinanden. Selv om vi har travlt i perioder, er det vigtigt for os, at der er plads til hygge og humor.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge (eksklusiv frokost), hvor arbejdstimerne primært ligger indenfor tidsrummet mandag til fredag kl. 07.30-17.00. Du vil få et fast vagtskema med vekslende arbejdstider. Der er gode arbejds- og personaleforhold, hvor vi prioriterer en sund balance mellem arbejde og privatliv. Din løn forhandles individuelt efter dine kompetencer. Derudover får du en sundhedsforsikring, pensionsordning og en lækker frokostordning.

I dansk sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til den enkelte kunde og samarbejdspartnere. dansk sundhedssikring ser mangfoldighed som en ressource og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge, uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund.

SØG JOBBET
Send dit CV og en motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og ansøgninger behandles løbende. Har du spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sundhedschef, Gitte Mejlholm på tlf. 22 99 05 42.

Hvem er dansk sundhedssikring?
dansk sundhedssikring er en virksomhed i vækst, og lige nu er vi over 180 medarbejdere. Vi er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer, og vi tilbyder sundhedsforsikringer, der er baseret på personlig service og sundhedsfaglig rådgivning i både det offentlige og det private sundhedssystem. Mere end 80 sygeplejersker tager hånd om vores kunder og deres behov. Vores kunder tæller i dag tæt på 12.500 virksomheder og organisationer i Danmark, og vi samarbejder med førende forsikringsmæglere, pensionsselskaber og internationale forsikringsselskaber.

Ansøg Del i dit netværk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Herlev

Lignende jobs

  • DI Digital søger student med interesse for kommuni...

    Fri kontakt
    Vil du være med til at sætte digitalisering på den politiske dagsorden og sikre, at Danmark vedbliver at være et digitalt foregangsland? Vil du være en del af et team, der arbejder med at løfte både erhvervslivet og den offentlige sektor ind i den digitale tidsalder? Så er et studenterjob hos DI Digital noget for dig. Om os.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Communications Associate

    Opportunity Are you a communication wizard with a passion for social media? Do you dream of working in a dynamic, global environment alongside your studies? Then this student position in the Stra..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København K
    Få mere info
  • Maternity Cover, Associate Marketing Manager

    Are you an enthusiastic marketer looking for a new opportunity in MedTech to provide better patient care? Join [xxxxx]’s growing Marketing team as a Maternity Cover, to support on next generation .
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Student Assistant to join [xxxxx]’s PR & Communica...

    Copenhagen, DenmarkStudent Assistant to join [xxxxx]’s Global Communications & PR departmentAre you looking to jumpstart your career in a dynamic, fast-paced environment with many oppor..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Herlev over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0
19. august 2024 0
18. august 2024 0
17. august 2024 0
16. august 2024 0