Digital kommunikations-blæksprutte med stærke SoMe-kompetencer til HK MidtVest

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Digital kommunikations-blæksprutte med stærke SoMe-kompetencer til HK MidtVest


Har du styr på, hvad der virker på sociale medier, og hvordan man bruger kanalerne bedst?
Tænker du først og fremmest digitalt, når det handler om kommunikation?
Og er du lidt af en blæksprutte, der har lyst til og mod på mange forskellige kommunikationsopgaver i en travl og omskiftelig hverdag?
Så har vi jobbet til dig.

HK MidtVest søger en kommunikationskonsulent, der skal være med til at udvikle og udleve vores nye digitale kommunikationsstrategi i et tæt samarbejde med de øvrige content-leverandører.

Du skal kunne dokumentere og forbedre effekten af vores SoMe-indsats ved hjælp af data og målgruppesegmentering. Du skal kunne producere interessant indhold og have styr på grafiske elementer. Og du skal kunne rådgive om brugen af sociale medier.

Dine hovedopgaver
Som kommunikationskonsulent i HK MidtVest kommer du foruden SoMe management til at løse en lang række kommunikationsopgaver i tæt samarbejde med den anden kommunikationskonsulent i afdelingen.

Dine hovedopgaver bliver:

  • Producere indhold til vores SoMe-kanaler og engagere dig med brugerne, Community management.
  • Rapportere om brugen af vores SoMe-kanaler med udgangspunkt i data.
  • Rådgive om brugen af sociale medier – både medlemsvalgte politikere og kolleger (Vi har et korps af medarbejderambassadører, der er aktive på sociale medier).
  • Planlægge og udføre kampagner til målgrupperne på de relevante platforme herunder annoncering.
  • Tage billeder, optage og redigere video til blandt andet vores sociale medieplatforme.


Men du skal også kunne:

  • Kommunikationsrådgive vores medlemsvalgte politikere.
  • Kommunikationsplanlægge og varetage strategisk kommunikation herunder udarbejde kommunikationsplaner.
  • Udvikle nyt indhold og vedligeholde eksisterende indhold på hk.dk (Vi bruger Sitecore).
  • Opdatere intranet (Vi bruger SharePoint).
  • Udarbejde tryksager, annoncer, infografik med mere i blandt andet InDesign.
  • Kunne skrive en pressemeddelelse og et debatindlæg, der fænger.

Om dig
Vi tænker, at du er uddannet journalist, cand.comm. eller noget lignende og, at du har minimum et par års erfaring fra en tilsvarende stilling – gerne fra en politisk styret organisation, hvor du har haft en rådgivende funktion.

Vi forestiller os, at du:

  • Har politisk tæft og erfaring med politisk kommunikation.
  • Har erfaring med at arbejde professionelt med sociale medier (Vi er i dag på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter).
  • Har mod på at kaste dig over relevante nye SoMe-kanaler.
  • Er rutineret bruger af Meta Business Suite.
  • Kan anvende Google’s værktøjer som Analytics og Adwords.
  • Kan omsætte tekst til billeder, video og grafik.
  • Har erfaring med CMS-systemer.
  • Kan samarbejde på tværs af forskellige fagligheder i organisationen.
  • Kan dit kommunikationsfaglige/journalistiske håndværk og er sprogligt stærk, både på skrift og i tale.
  • Sætter det gode kollegaskab og samarbejde højt.
  • Kan spejle dig i fagbevægelsens værdier.

Om os
Vi er en dynamisk arbejdsplads med 60 medarbejdere. Vi har en uformel og afslappet omgangstone med højt til loftet, og der er gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdet og udvikle dine kompetencer.

Vi er en politisk ledet organisation med fire faglige sektorer – HK Privat, HK Handel, HK Kommunal og HK Stat – og en a-kasse.

Du bliver en del af et lille team på to kommunikationskonsulenter, hvor det er vigtigt, at I er gode kolleger, der bakker hinanden op og hjælpes ad både med daglige opgaver og den strategiske planlægning. Og hvor der skal være plads til både travlhed, fordybelse og gode grin.

Du bliver også en del af et stort fagligt netværk af kommunikationsmedarbejdere på tværs af hele HK.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Stillingen er på ikke fast tilrettelagt arbejdstid. I praksis betyder det, at dine arbejdstimer kan ligge udenfor normal kontortid, når opgaverne kræver det.

Du ansættes og bliver aflønnet i henhold til dine kvalifikationer og erfaringer efter gældende overenskomst og kan se frem til en række ekstra goder som fuldt arbejdsgiverbetalt pension, særlig feriegodtgørelse og et attraktivt valgfrit element - en opsparing, du eksempelvis kan bruge på ekstra fridage eller pension.

Du får primær arbejdsplads på Vestergade 43, 7400 Herning.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er fredag den 21. oktober 2022 kl. 9.00.

Vi forventer at udvælge kandidater mandag den 24. oktober, og herefter afholde samtaler onsdag den 26. oktober 2022 i vores lokaler i Herning.

Du vil ved indkaldelsen blive stillet en opgave, som du skal præsentere løsningen på ved samtalen.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Torben Dreyer på tlf.: 6122 2608 eller kommunikationskonsulent Hanne Vammen på tlf.: 2058 6972.

Vi glæder os til at høre fra dig.

------------------------------------------------------------------------------------------------

HK MidtVest er en afdeling med ca. 17.000 medlemmer. Vi dækker geografisk Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Struer, Skive, Morsø og Viborg Kommuner og er således områdets største fagforening. Vi er 60 velkvalificerede medarbejdere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Herning
  • Fredag den 21. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Herning over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 4
18. november 2024 4
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 5
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1