Kommunikationskonsulent med sublime skrivefærdigheder og øje for modtageren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Har du øje for modtageren, og kan du få dine pointer igennem?
Pension & Sikring (P&S) er en del af ATP, hvor vi administrerer ordninger som Feriekonto, barsel.dk og Lønmodtagernes Garantifond på vegne af arbejdsmarkedets parter og staten.

Det betyder også, at hundredetusindevis af borgere, virksomheder og andre interessenter møder os på tværs af kanaler (fx web, breve og selvbetjeningsløsninger). Det stiller store krav til vores kommunikation. Derfor er vi på udkig efter dig.

Dig, der kan skabe klar kommunikation til alle vores kanaler, så vores kunder nemt kan forstå vores budskaber og betjene sig digitalt.

Mere konkret bliver det dig, der:

  • producerer og gennemgår vores kommunikation på kanaler som digitale og fysiske breve, blanketter og selvbetjeningsløsninger, så modtagerne forstår budskabet
  • kan bringe kundernes behov ind i den daglige udvikling ved blandt andet at lave kunderejser og brugertests, så vi kan tænke det ind i de løsninger, vi sidder med
  • opdaterer, redigerer og trækker data gennem websider; herunder virk.dk og borger.dk
  • koordinerer og faciliterer dialog og samarbejde på tværs af organisationen, da du på både skal tilgodese lovgivningen, den digitale løsning og den modtager, du kommunikerer til.

Kan du oversætte kundens behov til brugervendte, digitale løsninger?
Vi forestiller os, at du er uddannet inden for kommunikation på kandidatniveau eller tilsvarende. Du har måske også erfaring fra en lignende stilling, men det vigtigste er, at du er kundeorienteret og en dygtig skriftlig formidler.

Derudover er det centralt, at du:

  • kan udfordre, rådgive og samarbejde med både vores jurister, kundeservicemedarbejdere og IT-medarbejdere
  • er forandringsparat, da vi hele tiden skal tilpasse os nye løsninger og ny lovgivning
  • er holistisk i din tilgang til opgaverne, så du kan tilgodese både forretning og brugere
  • kan oversætte komplekse forretnings- og kundebehov til brugervenlige digitale løsninger.

Har du forståelse for politik og strategi i en stor og samfundsansvarlig organisation, er det et plus, men det er ikke et krav.

Som person er du initiativrig, løsningsorienteret og tager gerne ansvar. Du er inddragende, udadvendt og samarbejder konstruktivt med forskellige faggrupper og personligheder.

Vil du have et job med mening?
ATP handler om økonomisk grundtryghed for danskerne. Det er et stort ansvar, og derfor har vi samlet nogle af landets bedste hoveder til at løse opgaven.

Vi garanterer et job, hvor du arbejder tæt på de politiske beslutninger – og endnu tættere på at realisere målet om at skabe værdi for de lønmodtagere, virksomheder, elever eller pensionister, som beslutningerne er rettet imod.

Du bliver en del af afdelingen P&S Forretningsudvikling, hvor vi bidrager til det strategiske arbejde og eksekverer på det operationelle arbejde med ordningerne og kunderejserne på tværs af afdelingen.

I afdelingen har vi ansvar for effektiv og bæredygtig udvikling og drift af vores løsninger, og du kommer til at arbejde i et unikt krydsfelt mellem det politiske maskinrum, udviklingen af konkrete løsninger og tæt på vores kunder og ledelsen i Pension og Sikring.

Du bliver en del af et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi lykkes sammen, og hvor nærværende ledelse og godt kollegaskab går hånd i hånd med de høje faglige ambitioner.

Vi har en flad struktur, hvor du hurtigt får mulighed for at gøre en forskel. Vi er en arbejdsplads med rum for sparring og plads til fordybelse – på kontoret eller hjemmefra. Hvor arbejdsliv og privatliv balancerer med kerneopgaven i fokus, og hvor fleksibiliteten går begge veje.

=dig? Så send os dit CV
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler henvendelser løbende og glæder os til, at du starter.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.ATP.dk/rekrutteringsforloeb-i-ATP

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Ulrik Ryel-Jepsen på tlf. 4147 3296 eller mail [email protected].

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Hillerød

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Hillerød over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1