Presse- og kommunikationschef til Enhedslisten på Christiansborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at få Enhedslistens politik ud over rampen både i pressen, på sociale medier, i landsdækkende kampagner og de politiske debatter rundt om i hele landet? Og vil du være en del af et dynamisk team, med højt til loftet, kort fra ord til handling? Et team, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab, og hvor vores respektive fagligheder sammen skaber de bedste resultater? Så er det dig vi søger!

Som leder af presse- og kommunikationsteamet vil din fineste opgave være at sikre samspillet mellem folketingsgruppen, sekretariatsledelsen og teamet, så Enhedslistens strategiske kommunikation bliver stærkest mulig. Du vil blive en vigtig del af teamets daglige opgaveløsning, så det er helt centralt, at du både er stærk i det daglige pressearbejde – at sætte dig til tasterne og tage pressevagter og indsalg af historier, og at du brænder for at udvikle den strategiske kommunikation af Enhedslistens politik. Samtidig skal du hele tiden have teamets trivsel, den faglige strategi og de overordnede mål for kommunikations- og pressearbejdet som central pejlesnor. Du er desuden stærk relationelt og er god til at prioritere trivsel og arbejdsmiljø i en travl hverdag.

Arbejdsopgaver

  • Lede, udvikle og koordinere arbejdsopgaver i teamet
  • Sikre det strategiske overblik for teamet og resten af sekretariatet
  • Deltage i teamets daglige presse- og kommunikationsarbejde
  • Bidrage til presse- og mediemæssig kompetenceudvikling af politikere og politiske rådgivere
  • Fast pressevagt 1-2 gange ugentligt – herunder også aften og weekend

Om dig:

  • Du har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse eller en baggrund som journalist
  • Du har flere års erfaring
  • Du kan stå inde for Enhedslistens politik og visioner
  • Du fungerer godt som en del af et team og er god til at opbygge relationer både internt og eksternt
  • Det er et stort plus, hvis du har ledelseserfaring

Om teamet:

Du vil blive en del af et lille, dynamisk team, der ud over vores nye presse- og kommunikationschef består af tre presserådgivere, en grafiker, en kampagnerådgiver og en kommunikationsrådgiver. Vores fælles fineste opgave er at sikre den bedst mulige eksponering af Enhedslistens politik og visioner hver eneste dag.

Om sekretariatet

Du vil blive en del af et sekretariat med 29 medarbejdere, der yder faglig og organisatorisk bistand til Enhedslistens 13 folketingsmedlemmer. De daglige arbejdsopgaver i sekretariatet er præget af det parlamentariske arbejde i Folketinget samt research, politikudvikling, pressearbejde og formulering af Enhedslistens politiske forslag.

Det praktiske:

Stillingen er på 37 timer om ugen. Alle ansatte har samme løn og arbejdsvilkår og vores enhedsløn er pt. 36.034 kr. pr. md. Enhedslisten har en pensionsordning, der følger CO-Industris overenskomst, hvilket pt. betyder 8%/4%. Dertil kommer en frivalgsordning på 6 %. Det forudsættes, at du ved ansættelsen er eller bliver medlem af Enhedslisten.

Der lægges i ansættelsespolitikken vægt på at fremme ligestilling i forhold til køn og etniske grupper, ligesom Enhedslisten giver fortrinsret til jobsamtale til ansøgere med funktionsnedsættelse. Det betyder at, hvis der blandt de bedst kvalificerede er personer med funktionsnedsættelse, skal vedkommende indkaldes til en samtale.

Hvis du har spørgsmål til jobopslaget er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Toke Dahler ([email protected]) Presserådgiver Lisbet, ([email protected]) eller kommunikationsrådgiver Kiki Svensson-Hahn, 61625081, [email protected].

Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag d. 14. oktober 2021 kl. 12.00

  1. e-mail til: [email protected]

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 42/43.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København K
  • Torsdag den 14. oktober 2021

Lignende jobs

  • Kommunikations- og marketingchef

    Fri kontakt
    Vi søger en kommunikations- og marketingchef til at stå i spidsen for et team af 4 dygtige og engagerede medarbejdere. Herudover bliver du en del af virksomhed på ca. 600 medarbejdere fordelt i hele landet, og hvor omgangstonen er uformel og direkte – både overfor kunder og kollegaer.
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info
  • Looking for your next opportunity? Join us as a Co...

    Looking for your next opportunity? Join us as a Communications Specialist at [xxxxx]! Corporate Communications and Branding Do you love crafting stories that matter and get e..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Studentermedhjælper til tekstforfatning i CRM

    I vores team har vi ansvaret for, at 3’s kunder får en sammenhængende kundeoplevelse, når vi kommunikerer med dem. Vi stræber hele tiden efter at blive bedre og optimere den kontakt, vi har med kun..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Skarp og selvkørende kommunikationsrådgiver til [x...

    Har du flere års erfaring med kommunikation, journalistik og andre aktiviteter, der skaber engagement, synlighed og donationer? Drømmer du om at skabe reel forandring for mennesker i nød? Så skal d..
    • Kommunikationsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1