Kommunikations- og pressemedarbejder med digitale kompetencer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi mangler dig, der har bred erfaring med kommunikationsarbejde og som har solide digitale kompetencer, så vi kan få vores kommunikationsstrategi ud at flyve og løfte kommunikationen til vores interessenter til nye højder. Jobbet, vi har til dig, er alsidigt, og du vil også komme til at arbejde med pressehåndtering og intern kommunikation. Hertil kommer en række andre spændende opgaver, som dumper ned, og som du også skal være med til at løse. Kort sagt vil du få et alsidigt og spændende job i en lille og relativt ny styrelse, hvor vi er dedikerede til vores opgaver, hjælper hinanden og har et fantastisk sammenhold.

Om stillingen og os
Vi arbejder med at skabe attraktive statslige arbejdspladser, forhandler og implementerer overenskomster, og så er kompetenceudvikling, arbejdsmiljø- og ledelsesområdet også en del af vores opgaveportefølje. Derfor skal du have stor samfundsfaglig viden og helst også kendskab til arbejdet i en politisk styret institution.

Det er vigtigt for os, at du har erfaring med kommunikationsarbejde, er god til at formulere dig på skrift og kan kommunikere målrettet og korrekt til vores interessenter og målgrupper. Vi har også hårdt brug for dine gode digitale evner – fx til at lave små film, grafikker o.a. – for det ben halter vi lidt på. Og så skal du være indstillet på at være med til at betjene pressetelefonen og opdatere vores hjemmeside medst.dk.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse - helst samfunds- eller kommunikationsfaglig. Vi ser også meget gerne, at du har erfaring fra en styrelse eller et departement, har politisk tæft, erfaring med de politiske processer og skriver godt og korrekt. Det er vigtigt, at du er samarbejdsorienteret og lydhør, da vi driver mange projekter på tværs af styrelsen.

Dine opgaver

  • Lave fængende nyheder, interview og opslag på vores forskellige platforme ved brug af video og grafik
  • Skrive interne og eksterne nyheder
  • Håndtere pressehenvendelser
  • Deltage i forskellige tværgående kommunikationsprojekter
  • Opdatere og videreudvikle vores hjemmeside
  • Forskelligt forefaldende arbejde, hvor vi løfter i flok

Vi tilbyder
Du kommer til at sidde i vores presse- og kommunikationsteam, som er en del af Ledelsessekretariatet, hvor vi varetager mange forskellige opgaver tæt på ledelsen, kontorerne og den politiske beslutningsproces.

Vi har højt til loftet, let til latter, og vi hjælper og støtter hinanden i løsningen af de forskellige opgaver. Det er absolut også værd at nævne, at vi har god kaffe, frugtordning og en attraktiv kantineordning. Vi har også et træningscenter, og vi er gode til at arrangere ting sammen – fx har vi i øjeblikket et DHL-løbehold, der løber hver onsdag efter arbejde. Er du til fredagsbar, gode snakke om stort og småt eller vil du bare gerne hjem og hente børnene, er der også mulighed for det.

Vi har til huse tæt på Kgs. Nytorv, Kongens Have og Nyhavn, og metroen ved Marmorkirken er lige om hjørnet.

Om styrelsen
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen blev oprettet i 2019 som en departemental styrelse i Skatteministeriets koncern. Styrelsen varetager statens arbejdsgiverrolle og sikrer indgåelse samt implementering af overenskomstaftaler for det statslige arbejdsmarked. Styrelsen er desuden ansvarlig for fællesstatslige initiativer på arbejdsmiljø- kompetenceudviklings- og rekrutteringsområdet, udvikling af samarbejdsstrukturen i staten, samt for udvikling af ledelsesområdet, herunder opfølgning på ledelses- og kompetenceaftalen og udvikling af det statslige lederudviklingsprogram PLUS.

En nærmere præsentation af styrelsens opgaver og organisation findes på www.medst.dk.

Ansøgning og kontakt
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til enhver tid gældende overenskomst.

Ansættelsessted
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Landgreven 4, 1301 København K.

Hvis du vil vide mere
Kontakt sekretariatschef Bo Torp Henriksen på tlf. 35 27 11 82 eller presse- og kommunikationsrådgiver Marlene Kønig på tlf. 35 27 11 77

Ansøgning
Når du søger skal du sende CV, motiveret ansøgning og eksamensbevis via linket ’Søg stillingen’. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest onsdag den 11. maj 2022. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • København K
  • Onsdag den 11. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1